Bølgetoppen

halv pris

Få hele Experimentarium til halv pris - hele sommerferien

Hele sommerferien er der 50% rabat på entrébilletter til Experimentarium. Rabatten indføres som led i sommerpakken, som netop er vedtaget af Folketinget.

Rabatten gælder ved køb af entrébilletter til Experimentarium i skolernes sommerferie fra lørdag den 27. juni til 9. august.

”Tænk, at vi virkelig får lov at give hele Experimentarium væk for det halve? Det er skønt at kunne tilbyde en klækkelig sommerrabat på leg og forunderlige aha-oplevelser. Her er selvfølgelig god plads og trygt at ha’ det sjovt – såvel inde som ude på vores store, åbne Tagterrasse,” siger Kim Gladstone Herlev, adm. direktør, Experimentarium.

Sommerrabatpris inklusiv 50% rabat:

Voksne: Kr. 99,50 (normalpris kr. 199)
Børn (3-11 år): Kr. 59,50 (normalpris kr. 119)
Børn (0-2 år): Gratis

Sommerens oplevelser på Experimentarium

Experimentarium er et eksperiment i eksperimenter, hvor alle sanserne bliver sat i spil på tværs af hele 5 etager – 3 indendørs og 2 udendørs. Plask dig til viden om vand i vandudstillingen ’Stranden’, leg med lyset i ’Lyslabyrinten’ eller forsøg at lave en firkantet sæbeboble i ’Bobleriet’.

I kan se hele horisonten rundt og helt til Sverige fra den spektakulære tagterrasse på toppen af Experimentarium. Zoom ind på skumsprøjt og skibstrafik med de kraftige kikkerter på udsigtsplatformen ’Bølgetoppen’, og gå i sømandstræning i ’Bølgetoppen’s sjove, maritime aktiviteter.

Experimentariums spisested SMASK serverer lækre sandwich, knasende friske salater samt kolde og varme drikkevarer fra en hyggelig lille serveringsvogn på tagterrassen, og I kan selvfølgelig også nyde jeres medbragte mad under åben himmel.

Kom dårligt vejr i forkøbet fra ’Skystolen’. Spin hele horisonten rundt og tjek om skyerne på himlen er harmløse som skumfiduser eller sjaskfulde af regn.

Det er trygt at ha’ det sjovt på Experimentarium

Med et fastsat loft på gæstetallet er der rigtig god plads på Experimentarium. Dertil kommer muligheden for at gå udenfor på den 2.500 m2 store tagterrasse. Der er opsat over 70 nye afspritningsautomater, og der er skruet markant op for rengøringen.

Billetter skal købes online på forhånd.

Book dit besøg her

Experimentariums åbningstider er:

Mandag til torsdag: Kl. 9.30 – 17
Fredag og weekender: Kl. 9.30 – 19

For yderligere presseinformation

Christian Juul Yssing
Presseansvarlig, Experimentarium
M: 41 39 17 08
E: christiany@experimentarium.dk

Om Experimentarium

Experimentarium er en ”naturvidenskabelig fremtidsinstallation” i verdensklasse, som i 2018 blev kåret af TIME Magazine som en af verdens 100 bedste og mest innovative oplevelsessteder. Experimentarium er et eksperiment i eksperimenter, som belønner med aha-oplevelser for alle sanser. Experimentarium inspirerer med fremtidsvisionære og videbegærlige oplevelser, som forløser din forstand gennem forunderlig forundring og udfordrende leg. Oplevelser, som gør dig klogere, gladere og endnu mere nysgerrig på vores fantastiske verden og dens fremtid. På Experimentarium bliver hjerne, hjerte og krop udfordret, og i fællesskab undersøger og oplever vi det forunderlige, stiller alverdens spørgsmål og ræsonnerer os frem via leg og eksperimenter. Sammen skal vi bruge vores nysgerrighed og erfaringer til at blive klogere på og skabe en bæredygtig verden. Experimentarium er en erhvervsdrivende fond (non-profit) med 150 medarbejdere. Læs mere på www.experimentarium.dk. Følg Experimentarium på FacebookInstagram og LinkedIn

Se mere