I løbet af uge 7 og 8 efter skaber kunstneren Jesper Kikkenborg et 6 meter langt maleri i Experimentariums forhal. Maleriet er inspireret af "Din Geniale Krop".

Male risk krop

Kunstner maler kæmpe maleri på Experimentarium i vinterferien

Kunstneren Jesper Kikkenborg maler et seks meter langt og to meter højt maleri inspireret af ”Din Geniale Krop” – vinterferiens tema på Experimentarium. Det bliver sat op under den smukke Helixtrappe.

Jesper Kikkenborg maler hver dag i uge 7 og 8 på det kæmpestore lærred, som står spændt ud i Experimentariums forhal under den snoede, kobberbeklædte Helix-trappe.

Maleriets motiv er inspireret af vinterferiens tema ’Din Geniale Krop’, som er blevet til i et samarbejde mellem Experimentarium og DR i anledning af DRs Videnskabsår 2018.

Hør ham fortælle om maleriet her – og hør vurderingen fra en af de mange gæster:

”Kroppen er udgangspunkt for alt, vi oplever og forstår om verden omkring os og for alt det, vi skaber. Og det er netop det motiv, som Jesper Kikkenborg vil vække til live i sit billede. Tanken er, at det skal give en ekstra dimension til vinterferiens sjove og lærerige oplevelser her på Experimentarium,” siger Kim Gladstone Herlev, adm. direktør, Experimentarium.

DSC03160Jesper Kikkenborgs kunst er kendetegnet ved stor dynamik og en eksplosion af liv og farver krydret med en skarp kant af naturalisme. Dragør-kunstneren er bl.a. kendt for tidligere at have malet verdens største undervandsmaleri og for en række uden- og indendørs vægmalerier i stort format.

’Din Geniale Krop’ i vinterferien

I fire af Experimentariums faste udstillinger kommer du på rundrejse gennem kroppens krinkelkroge, og du kan få indblik i kroppens klistrede hemmeligheder, når vi dissekerer øjne og fordøjelsessystemer.

Du kan også spænde VR-brillerne på og opleve et helt liv passere for dine øjne på få minutter i en helt ny Virtual Reality-film produceret af DR.

’Din Geniale Krop’ kan opleves alle dage i vinterferien (uge 7) og i weekenderne i de følgende de tre uger (uge 8-10).

Jesper Kikkenborg maler i Experimentariums forhal i hele uge 7 og uge 8.

Kunstneren Jesper Kikkenborg maler i løbet af uge 7 og 8 et 6 meter langt maleri i Experimentariums forhal.

Kunstneren Jesper Kikkenborg maler i løbet af uge 7 og 8 et 6 meter langt maleri i Experimentariums forhal.

 

 

DSC03247

Læs mere