Lasse Barsholm

Nye mulig heder

Ny direktør skal skabe nye forretningsområder for Experimentarium

Lasse Barsholm er fra 1. februar 2019 ansat som direktør for forretningsudvikling og salg på Experimentarium. 

Lasse Barsholm er fra 1. februar 2019 ansat som direktør for forretningsudvikling og salg på Experimentarium.

Lasse Barsholm kommer til Experimentarium fra en stilling som CEO for den digitale parkeringstjeneste ParkOne Mobile Parking. Tidligere har han bl.a. bestredet stillingen som Country Manager for EasyPark Denmark og en række direktørposter i det kommercielle forretningsområde hos Københavns Lufthavne.

”Etableringen af det nye Experimentarium har givet os plads og mulighed for at brede vores brand og forretning mere ud, og samtidig vil vi gerne styrke forretningen der, hvor vi allerede gør det godt. Lasse bliver krumtappen i denne strategiske indsats, hvor opgaven er at sikre Experimentarium et større økonomisk råderum, så vi fortsat kan skabe spektakulære oplevelser, som fremmer interessen for naturvidenskab og teknologi hos både børn og voksne,” siger Kim Gladstone Herlev, CEO, Experimentarium.

For Experimentarium har det været afgørende at finde en profil, som havde primær erfaring uden for kultur- og oplevelsesbranchen.

”Lasse har en imponerende track record fra flere brancher både fysisk og digitalt i at udvikle og implementere nye kommercielle tiltag og ikke mindst sikre deres rentabilitet og driftssikkerhed. Det er præcis den erfaring og markedsdrevne tilgang, som vi gerne vil sætte i spand med Experimentariums stærke brand og evigt boblende kreativitet,” siger Kim Gladstone Herlev.

”Experimentarium er en spændende virksomhed med et kæmpe potentiale, og jeg glæder mig til at blive en del af holdet og bidrage til værdiskabelsen med min viden indenfor markedsdrevet forretningsudvikling. Experimentarium har mange muligheder for at optimere den eksisterende forretning og virksomhedens stærke brand,” siger Lasse Barsholm.

Lasse Barsholm er 46 år og har en kandidatgrad i økonomi og marketing fra CBS. Han bor i Greve, er gift med Rikke Barsholm og har to børn.

For yderligere presseinformation

Christian Juul Yssing
Presseansvarlig, Experimentarium
M: 41 39 17 08
E: christiany@experimentarium.dk

Om Experimentarium

Experimentarium er hele Danmarks science center og blev i august 2018 kåret af TIME Magazine som en af verdens 100 bedste og mest innovative oplevelser. Vi har været tankevækkende siden 1991 og udforsket verden gennem naturvidenskab og teknologi sammen med millioner af nysgerrige børn og voksne. Vores ambition er at transformere den måde, vores gæster oplever og forstår naturvidenskabens og teknologiens betydning i vores liv. Experimentarium er en erhvervsdrivende fond (non-profit) med 160 medarbejdere. Siden Experimentarium ombyggede i 2017, har mere end 800.000 gæster besøgt det mere end dobbelt så store oplevelseshus. Læs mere på www.experimentarium.dk. Følg Experimentarium på Facebook, Instagram og LinkedIn.

Se mere