Har du købt en FIDGET SPINNER MOON LED, opfordrer Experimentarium dig til at bortskaffe den med det samme.

Problematisk fidget spinner solgt på Experimentarium: ’FIDGET SPINNER MOON LED’

Experimentarium opfordrer alle, der har købt ’FIDGET SPINNER MOON LED’ til straks at bortskaffe produktet.

Forbrugerrådet Tænk har i en test af fidget spinnere vurderet, at modellen ’FIDGET SPINNER MOON LED’ solgt af Experimentarium er problematisk.

Tænk finder, at et lille knapcellebatteri i produktet er for let at tage ud. Det er et problem, fordi børn kan komme til at sluge batterier. Det udgør en alvorlig sundhedsrisiko.

Experimentarium opfordrer alle, der har købt ’FIDGET SPINNER MOON LED’ til straks at bortskaffe produktet. Lad ikke børn lege med den.

Modellen forhandles ikke længere på Experimentarium. Experimentarium vil ikke fremover forhandle LED-fidget spinnere.

Kun én specifik model er problematisk

Modellen hedder ’FIDGET SPINNER MOON LED’ og er udstyret med LED-lys. Den er solgt i Experimentariums butik og i Experimentariums webshop i perioden 26. maj til 25. august til en pris af 149 kr. Der er i alt solgt 124 eksemplarer.

Modellen er den ENESTE LED-model, som er solgt på Experimentarium. Modellens navn står IKKE på produktet eller på indpakningen, men navnet vil dog fremgå af din bon/kvittering.

Modellen er solgt i en hvid pakning mærket ’HAND SPINNER’. Bemærk at Experimentarium har solgt flere typer fidget spinnere i samme indpakning, men kun LED-modellen er problematisk.

Sådan skal du forholde dig

  • Bortskaffe straks fidget spinneren som miljøfarligt affald.
  • Lad ikke børn lege med fidget spinneren.
  • Du kan få pengene tilbage for dit køb, mod fremvisning af en bon/kvittering.
  • Ved indlevering af fidget spinneren, hjælper Experimentarium med at bortskaffe den forsvarligt.

Kontakt

Majbritt Lin Walbom
Salgschef B2C
E-mail: Majbrittw@experimentarium.dk

For yderligere presse-information kontakt

Christian Yssing
Presseansvarlig
E-mail: christiany@experimentarium.dk
Tlf: 41 39 17 08