Video om luftballon fjernet
Experimentarium har fjernet en video om varm luft og luftballoner i lyset af en tragisk hændelse på en skole ved Herning.
På Experimentarium er vi, gennem en artikel på tvmidtvest.dk, blevet bekendt med en tragisk ulykke på Snejbjerg Skole ved Herning. Her blev en pige i 7. klasse forbrændt efter et fejlslagent fysikforsøg.
Arbejdstilsynet har givet skolen et strakspåbud, da Arbejdstilsynet vurderede, at arbejdsforholdene ved elevernes praktiske øvelser ved fysikforsøget ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Forsøget handlede om varm luft og luftballoner. Der er tale om et forsøg, der ifølge et interview skolelederen på Snejbjerg Skole har givet til TV MIDTVEST, er blevet gennemført i årevis på danske folkeskoler og også på Snejbjerg Skole.
Som led i forberedelserne til forsøget så eleverne en YouTube-video fra Experimentarium, hvor forsøget bliver gennemført. Det involverer at lave sin egen lille luftballon, hvor opdriften kommer fra en lille tot vat vædet i sprit.
Den pågældende YouTube-video har ligget på Experimentariums YouTube profil i 3 år.
Vi foretager altid en grundig vurdering af de forsøg, som vi offentliggør med en opfordring til at prøve selv derhjemme, og vi gør opmærksom på evt. sikkerhedsforanstaltninger. I videoen understreges det bl.a., at man ikke skal lave forsøget uden en voksen.
Det som, ifølge TV MIDTVEST, gik galt under forsøget på skolen var, at elever hældte mere sprit på vattet undervejs i forsøget. Den fare har vi ikke informeret specifikt om i vores video, da det er netop den slags adfærd, som en voksen, eller en lærer i forlængelse af retningslinjerne på en skole, må forventes at sikre ikke sker.
På denne baggrund, ønsker vi derfor ikke, at den pågældende video ligger til fortsat inspiration. Den er derfor blevet fjernet.
For yderligere presseinformation
Christian Juul Yssing
Presseansvarlig, Experimentarium
M: 41 39 17 08
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.