Forår og forelskelse

Videnskaben kan forklare forårskuller

For Års Kul Ler

Forelskelse foregår i hjernen

Forelskelse hænger sandsynligvis sammen med det naturlige formeringsinstinkt i mennesker, som giver os lyst til at elske og få børn. Den trang får vi især når det er forår!

Når appetitten forsvinder, hjertet banker og dagdrømmeriet tager over, så ved man, at man er ramt af forelskelse. Men udover følelserne vi mærker, er der faktisk en videnskabelig forklaring på fænomenet, samt på hvorfor vi mennesker er særligt ramte, når det er forår:

Først og fremmest: Forelskelse sidder i hjernen

Hvad for noget? Jo, den er god nok. Selvom hjertet ofte får æren for at være forelskelsens primære hjemsted, så er kærlighed altså ren kemi i hjernen. Forelskelse er, kort fortalt, frigørelsen af oxytocin og dopamin i hjernens neurale kredsløb. Hormonerne serotonin og lutropin spiller derudover også en vigtig rolle.

Man kan med fordel inddele fænomenet kærlighed, som forelskelsen udspringer fra, i tre kategorier: Den romantiske forelskelse, seksualdriften og følelsen af binding til et andet menneske. Lad os se nærmere på, hvilke hormoner der gør hvad.

Et hormon af kærlighed

Oxytocin er et hormon, som man kalder kærlighedshormonet. Hormonet kendetegnes ved at blive udskilt i hjernen, når man krammer et andet menneske i over 30 sekunder – Deraf navnet. Oxytocin giver følelsen af binding, som netop fremkommer når vi knytter varige bånd til andre mennesker. Hormonet er også ansvarligt for den håbløse længsel, vi mennesker kan føle til et andet menneske.

Kvinder har højere koncentrationer af oxytocin i kroppen end mænd , og det er fordi, hormonet også er med til at igangsætte fødsler ved at skabe kontraktioner hos kvinder samt ved at være ansvarlig for nedløbsrefleksen der fremkommer ved amning. Man siger faktisk også, at hormonet hænger samme med tillid og gavmildhed, samt at det hos mænd kan reducere frygt. 

Det foregår der i hjernen: Hormonet dannes i hypothalamus, som ligger i mellemhjernen. Derefter udskilles hormonet i blodet ved hjælp af hjernens kontrolcenter bagerst i hjernen, som kun er på størrelse med en ært.

Læs mere om kroppens kærlighedshormoner

Forelskelse er næsten som at være på lykkepiller

Hos forelskede mennesker har man målt, at niveauet af hormonet serotonin faktisk stiger, når vi bliver forelskede. Serotonin er særligt lysfølsom, og fremkommer derfor også mere hyppigt hos os, når dagen bliver lysere – Og det gør de jo om foråret! 

Serotonin gør os stabile, glade samt mere selvsikre og sociale. Netop dette hormon findes også i lykkepiller – En pille som nogle depressive mennesker indtager.

Det foregår der i hjernen: Serotonin produceres ud fra stoffet tryptophan med hjælp fra både oxygen, jern og andre stoffer.

Sammenhængen mellem forår og lysten til at elske 

Nu mangler vi bare seksualdriften. For den har faktisk en del med forelskelse at gøre. I forårs månederne er der en forøgelse af “formeringsbrændstoffet” lutropin. Dette hormon producerer testosteron hos mænd og udløser ægløsning hos kvinder, og giver os, kort fortalt, lyst til at elske med hinanden. Forøgelsen af hormonet i mennesker er faktisk på hele 20 procent i forårsmånederne. 

Det foregår der i hjernen: Lutropin dannes og udskilles i hypofysen (hjernens kontrolcenter).

Gør foråret også dig i kærlighedshumør? Få videnskabens 3 trin til kærlighed lige her

Dopamin i store mængder

Ved forelskelse, og ved forår, frigøres store mængder af dopamin i vores hjerner! Dopamin er et hormon, der giver os følelsen af belønning. Faktisk følger hormonet os det meste af dagen, og får os til at gøre stort set alle handinger, som fører til velvære. Dopamin er en neurotransmitter – et signalstof der overfører signaler mellem nerver i hjernen. 

Det foregår der i hjernen: Dopamin produceres faktisk flere steder i hjernen. Nogle af disse områder er i bunden af hjernen i det såkaldte Ventral Tegmental område, VTA, samt i midten af hjernen i den såkaldte Sorte Substans. Hormonet udløses i hypothalamus, som er den nederste del af mellemhjernen.

Kærlighed og narkotika har en del tilfælles

Dopamin kaldes også kroppens helt eget belønningssystem. Dopamin mærker vi også, når vi for eksempel spiser, drikker, ryger eller elsker. Ved indtagelse af narkotika sker der også en frigørelse af dopamin i hjernen.

Men Dopamin er faktisk en smule farligt. For følelsen af belønning kan hurtigt blive til en dårlig vane og gøre os afhængige af at få flere dopamin-skud. Dopamin virker nemlig forstærkende på trangen til at kunne gentage den behaglige handling. Derfor kan det, på samme måde som med narkotika, blive til en hel afhængighed at være forelsket, og nogle kan derfor have utroligt svært ved at holde sig fra sin udkårne.

Sådan ved kroppen (og hormonerne) at det er forår

I kroppen har vi et biologisk ur. Kender du måske ikke dét, når du vågner tidligt i weekenderne, fordi din krop er vandt til at stå op på et bestemt tidspunkt? På samme måde oplever man også jetlag, når man rejser rundt i verdens forskellige tidzoner. Det biologiske ur kan netop også registrere lys ved at være forbundet til synsnerven via andre nerver. Det er derudover også forbundet til produktionen af kroppens søvnhormon melatonin. På den måde kan det biologiske ur fortælle hormonerne, når det er forår!

Du kan læse mere om forårs påvirkning på kroppen her: Se hvad forår gør ved din krop

Læs mere