Foto: Philippe Jessen

styr på energien

Energi-agent for en dag

I Experimentariums og Ørsteds skole-værksted "Energi-agent for en dag" for 5. og 6. klasse bliver dine elever hvervet som energi-agenter, der skal hjælpe landet Elektricitanien med at producere el på en bedre måde.

Om Energi-agent for en dag

5. – 6. klasse natur/teknik
Varighed tre timer fra kl. 10.00 – 13.00 inklusiv frokost
Dette værksted er gratis når entréen til Experimentarium er betalt
Emneord: Produktion, forbrug, kwt, vedvarende energi, forsyningssikkerhed, energi og forbrugsbevidsthed (i forhold til energi)

Velkommen til landet Elektricitanien. Vores minister har brug for hjælp til at omlægge landets energisektor. Dine elever er hermed hvervet som agenter, der skal hjælpe.

Værkstedet er delt op i tre dele:

  • Elforbrug hjemme i danske hjem.
  • Jagten på den grønne energi i Experimentariums udstilling Energi Zonen.
  • Sammensætning af Elektricitaniens el-produktion.

Sådan booker I

Forløb kører på alle skoledage, og vi har plads til én klasse om dagen. Booking skal ske minimum 14 dage i forvejen, og I booker ved at skrive til skolebooking@experimentarium.dk

Bemærk, at vi ved udeblivelse opkræver et gebyr på 500 kroner.

Når I booker plads, skal I oplyse følgende:

  • Dato for besøg
  • Skolens navn
  • Antal elever
  • Antal lærere
  • Klassetrin
  • Navn og e-mail på kontaktlærer

Forløbet består af:

Forløbet består af aktiviteter både før og efter besøget i Experimentarium. Undervejs bruger eleverne deres smartphone og den tilhørende app “Jagten på den grønne energi”, som sender dem på hemmelig mission for at indsamle mere viden om de grønne energiformer.

De resultater I opnår, kan I bruge hjemme i klassen efter besøget på Experimentarium. I får både en klasse-hjemmeside og dokumentation med hjem sammen med spareråd fra Ørsted.

Se filmen om Energi-agent for en dag

Filmen herunder giver et indblik i “Energi-agent for en dag”. Se nogle af de aktiviteter dine elever vil opleve i løbet af de tre timer, energiforløbet varer:

Hent lærervejledningen

Her kan du downloade lærervejledningen til “Energi-agent for en dag”.

Hent app’en

Som energi-agenter skal eleverne bruge smartphone-app’en “Jagten på den grønne energi”.

I app’en ringer energiminister Else Elstrøm op og stiller opgaver til eleverne, som de skal løse i grupper. De besvarer udfordringerne ved hjælp af fotos og kommentarer og melder tilbage til ministeren og hendes sekretær. På den måde opnår eleverne ny viden om grøn energi, og som lærer kan du se deres besvarelser og senere bruge materialet i undervisningen.

Hent app’en til Android smartphones

Hent app’en til iPhone / iOS

Gode råd

Værkstedet starter kl. 10.00 og varer 3 timer inklusiv en halv times frokostpause. Vi anbefaler, at klassen kommer en halv time før, og er klar foran værkstedet til venstre for Energi Zonen 10 minutter før start.

Vi anbefaler også, at klassen på forhånd er delt i fem hold, og at mindst 10 elever er udstyret med smartphones (iOS eller Android) med høretelefoner og Energi-agent app’en installeret.

Organisering og lærerens rolle

På alle vores skoleværksteder er det lærerens opgave at eleverne kommer godt forberedte inden værkstedet, så klassen kan få det bedst muligt faglige udbytte. Under selve skoleværkstedet er det lærerens rolle at støtte eleverne i deres undersøgende arbejde.

DSC05565

Foto: Philippe Jessen