I Ingeniørens værksted bliver eleverne trænet i teknisk problemknusning.

Problem knus ning

Ingeniørens værksted

I skoleværkstedet Ingeniørens Værksted bliver eleverne trænede problemknusere, når de skal designe biomedicinsk teknologi. De lærer at gå systematisk til værks, når vi udfordrer dem til at designe deres egen udåndingsmåler.

Om Ingeniørens værksted

Værkstedet henvender sig til 4.- 6. klasse natur/teknologi og biologi.
Varighed: 2,5 timer fra kl 9.30 -12.00.
Pris: 1000 kroner for klasser med skolekort og 2400 kroner for klasser uden skolekort, prisen er inkluderet entré til Experimentarium.
Emneord: design, undersøgelse, teknologi, måleudstyr

På Ingeniørens værksted arbejder vi med samme design-proces som professionelle ingeniører. Vi følger en fem-fasemodel med undersøgelser, ideer, planlægning, byg og forbedring, som viser hvordan man designer og udvikler i virkelighedens verden.

Sådan booker I

Forløb kører på alle skoledage, og vi har plads til én klasse om dagen. Booking skal ske minimum 14 dage i forvejen, og I booker ved at skrive til skolebooking@experimentarium.dk

Bemærk, at vi ved udeblivelse opkræver et gebyr på 500 kroner.

Når I booker plads, skal I oplyse følgende:

  • Dato for besøg
  • Skolens navn
  • Antal elever
  • Antal lærere
  • Klassetrin
  • Navn og e-mail på kontaktlærer
  • Skolens EAN og CVR nummer til fakturering

Forløbet består af:

Forløbet består af aktiviteter både før, under og efter besøget i Experimentarium. Før I kommer til Experimentarium kan I se to små film, der introducerer henholdsvis ingeniørens designfaser, dels viser, hvordan man arbejder med målinger.

Undervejs prøver eleverne kræfter med at designe og bygge et stykke teknologi i form af en udåndingsmåler.

Efter besøget kan eleverne evaluere deres opfindelse, så de i fremtiden kan lave endnu bedre designs, der både er pålidelige og brugervenlige.

Se filmen “Introduktion til Ingeniørens værksted”

Filmen herunder giver eleverne en introduktion til Ingeniørens værksted og til nogle af aktiviteterne, som eleverne vil opleve.

Se filmen: Introduktion til målinger

Det er vigtigt at have kendskab til målinger, når man arbejder med naturvidenskab – og særligt hvis man arbejder som ingeniør, og måske endda udvikler måleudstyr.

Hent lærervejledningen

På alle Experimentariums skoleværksteder er det lærerens opgave, at eleverne kommer godt forberedte inden værkstedet, så klassen kan få det bedst muligt faglige udbytte. Under selve skoleværkstedet er det lærerens rolle at støtte eleverne i deres undersøgende arbejde.

I finder lærervejledningen til forløbet her.

Hent elevspørgeskema

Til forløbet hører et spørgeskema som eleverne kan udfylde. Spørgeskemaet hjælper eleverne med at arbejde med de væsentligste fagbegreber, på andre måder, så de møder stoffet fra forskellige vinkler.

Spørgeskemaet finder I her.

Gode råd

  • Vi anbefaler, at I laver vores aktiviteter i elevspørgeskemaet både før og efter besøget på Experimentarium. Desuden kan I supplere med andet læsestof.
  • Arbejdet på Experimentarium foregår i grupper. Vi opfordrer til at eleverne er delt i otte grupper af 3-4 pers inden besøget. Brug eventuelt Experimentariums gruppedelingsværktøj Ryst posen.
  • Værkstedet starter kl. 9.30 og varer 2,5 timer. Undervejs er der mulighed for at spise en mad. Efter værkstedet er I velkomne til at lege videre i udstillingerne eller nyde frokostpausen i restauranten – I kan købe mad/drikke eller selv tage det med hjemmefra.
  • Vores formidlingsmedarbejder vil følge jer under værkstedet og varetage undervisning.
  • Vi anbefaler, at der til hver klasse følger to lærere med, som kan støtte eleverne, så de får det optimale faglige udbytte af værkstedet.
  • Vi anbefaler, at klassen ankommer lidt før 9.30 til hovedindgangen. Så kan vores formidlingsmedarbejder nemt finde jer, og guide jer hen til værkstedet.

Se mere