Kom og prøv kræfter med parasport. Foto: Elisabeth Eibye.

Sport er for alle

Tag klassen gratis med til Paralympiske Lege på Experimentarium

OBS! Fribilletterne til Experimentarium er udsolgt, men I har stadig fri adgang til den Olympiske Tagterrasse.

Kom helt tæt på de Paralympiske Lege i Tokyo, når DR sender live fra Tagterrassen, kom og prøv parasport, deltag i stor skolekonkurrencen og i LEGO-værkstedet. Vi har et antal fribilletter til Experimentarium, som skal bookes på forhånd.

OBS! Fribilletterne til HELE Experimentarium er udsolgt, men I har stadig mulighed for fri adgang til den Olympiske Tagterrasse under de Paralympiske Lege 24. juli til 5. september. Læs mere her.

Nu kan du og din klasse få en helt unik oplevelse på Experimentarium. Vi fortsætter den olympiske sommer, og du og dine elever kan være med.

OL er slut, men 24. august går det løs igen, når startskuddet går til de Paralympiske Lege i Tokyo. Igen er Experimentariums Olympiske Tagterrasse stedet, hvor du og dine elever kan opleve både olympisk og japansk stemning og mærke pulsen fra Legene.

Fra 24. august til 5. september rykker DR igen ind i studiet på allerøverst på Tagterrassen og dækker de Paralympiske Lege fra morgen til aften. Kom og følg med og se de danske atleter kæmpe om medaljerne på storskærmen, mens I spiser madpakken, napper en gang sær, japansk slik, en bid Tokyo streetfood eller en japansk sodavand fra foodtrucken.

Fribilletter til skoler

Takket være en donation fra Elsass Fonden har vi kunnet tilbyde et stort antal skoleelever fribilletter til såvel det Olympiske Tag under de Paralympiske Lege som til Experimentariums udstillinger.

Disse fribilletter er desværre udsolgt, men I har stadig mulighed for gratis at opleve den Olympiske Tagterrasse. Læs mere om, hvordan I gør her.

Prøv paralympisk sport på egen krop

På tagterrassen kan I blandt andet prøve kræfter med parasport, når forbund under Parasport Danmark indtager Arenaen på Tagterrassen og demonstrerer deres kunnen og inviterer jer til at være med. Vi lover sjove, anderledes og øjenåbnende oplevelser – både med de særlige parasportsgrene som kørestolsrugby og goalball og mere gængse sportsgrene som skateboard, bordtennis og skydning.

Stor skolekonkurrence: Vind idrætsgear for 10.000 kroner

Brug besøget på den Olympiske Tagterrasse som inspiration til at deltage i Experimentarium og Skole OLs store skolekonkurrence Fremtidens Lege.

Hvordan ville fremtidens Olympiske og Paralympiske Lege se ud, hvis dine elever kunne bestemme? De Olympiske og Paralympiske Lege er skabt AF voksne og FOR voksne. Hvordan ville Legene se ud, hvis børnene kunne bestemme? Skulle gaming eller TikTok være discipliner? Skulle OL og PL slås sammen? Skulle alle konkurrencer ske virtuelt over hele kloden samtidig for at spare på regnskabet CO2?

I konkurrencen skal klassen forestille sig at skrive et brev til den Olympiske Komité, IOC, med jeres ideer. I må skrive, tegne, lave video eller bygge ideerne i modellervoks eller LEGO eller noget helt andet – det er op til jer. Det bedste forslag i henholdsvis mellemtrinnet og udskolingen kåres og belønnes med 10.000 kroner til idrætsudstyr til skolen samt fribilletter til et Experimentariumbesøg.

Læs mere og se, hvordan I deltager her

Byg en forandring i LEGO

Som en del af arbejdet med OL og PL kan du tage klassen med i skoleværkstedet Byg en forandring – Sport er for alle. Her skal de bygge og designe løsninger i LEGO, så alle – uanset forudsætninger – kan være med til at dyrke sport.

Værkstedet kører 3 gange dagligt under de Paralympiske Lege, og her kan du se, hvordan I kan opleve værkstedet.

Åbningstider under de Paralympiske Lege

24. august – 5. september, alle dage klokken 9-19.

Læs mere: LAD LEGENE BEGYNDE

Olympisk Sommer bliver til i samarbejde med DIF, Parasport Danmark, DR og med støtte fra blandt andet Elsass Fonden.

Se mere