Gærceller er små. Meget små. Der er mange milliarder af dem i en pakke gær fra supermarkedet, og du kan derfor kun se dem i et mikroskop.

Hver eneste gærcelle er en levende organisme, som på mange måder opfører sig som en mikroskopisk fabrik. Oven i købet en meget effektiv fabrik. Når en gærcelle har det godt, formerer den sig. I løbet af én dag kan én celle blive til 4.000.

Gær får brødet til at hæve og gør øllet stærkt

Når vi bager brød, er det de små gærceller, der får dejen til at hæve. Gærcellerne udskiller små bobler, når de spiser sukker. Det er de mange bobler, som får dejen til at hæve.

Gærcellerne skal desuden have vand og den rigtige temperatur for at virke. Det er derfor du skal stille en dejen et lunt sted for at hæve.

Boblerne som gærcellerne udskiller består af CO₂ (kuldioxid). Det er den samme gasart, som også er i vores udåndingsluft. Gærcellerne har dog et lille trick i baghånden. Hvis man ikke giver dem noget ilt, når de skal “ånde”, vil de nu begynde at udskille Ethanol (en type alkohol). At fjerne ilten er derfor en metode, man bruger, hvis man gerne vil lave øl.

Følsomt liv

Gærceller skal bruge vand for at fungere. Gærcellen kan tåle at udtørre, men så går de i dvale og bliver inaktive. Gær fungerer samtidig bedst ved temperaturer mellem 30-37 grader. Fryser gærcellen bliver den langsom og går helt i dvale omkring 0 grader. Gærceller kan ikke tåle alt for meget varme, og man slår dem ihjel ved cirka 50 grader.

Gærceller er såkaldt encellet liv. Denne type af liv var en af de første, der opstod på Jorden for mange milliarder år siden. En så simpel livsform er meget overlevelsesdygtig, og encellet liv kan findes både højt oppe i atmosfæren og dybt under de dybeste oceaner. Encellet liv finder man også blandt bakterier, alger og svampe.

Gærceller og fremtiden

I starten af 80’erne begyndte man at fremstille medicin ved hjælp af dna-manipulerede gærceller. Dna’et bestemmer, hvad cellen skal udskille. Udover at lave CO₂ eller Ethanol kunne gærcellerne pludselig også udskille insulin. Det er noget, man bruger i medicin til folk med sukkersyge.

Gærceller er gode til at “indlæse” fremmed DNA. Det er smart, for så kan man “snyde” dem til at lave noget helt andet, end de normalt ville gøre. Teknikken til at ændre gærcellernes dna er blevet bedre og bedre de seneste år, og allerede nu kan man få dem til at hjælpe med at lave kakaosmør (som man bruger i chokolade), plastik (så vi undgår at bruge olie) og brændstof (så vi igen undgår at bruge olie).

Gærceller vil måske også kunne bruges til at bekæmpe forurening. Videnskabsfolk arbejder med at få gærceller til at nedbryde olie. Det betyder, at man måske i fremtiden vil kunne kaste enorme mængder gærceller (eller andre oliespisende mikroorganismer) udover områder med olieforurening og få dem til at nedbryde olien.