Den kolde krop

Din krop fungerer optimalt, når den har en temperatur på 37 grader. Vi forsøger hele tiden at regulere vores temperatur, enten ved at tage tøj på eller tage tøj af.

Men kroppen selv arbejder også på at holde den rette temperatur. Når det er varmt, sveder vi gennem huden, og vandet er med til at afkøle os. Når vi fryser, ’rejser vi pelsen’, hvilket du oplever som gåsehud.

Det hjælper dog ikke meget, og i stedet begynder vi at ryste. Bevægelserne bliver omsat til varmeenergi. For ikke at miste yderligere varme trækker blodkarrene sig sammen, og der kommer mindre blod ud til hænder og fødder.

Det kan være fristende at drikke alkohol for ’at holde varmen’, men det er i virkeligheden farligt. Hvis du har drukket alkohol, udvider blodårerne sig nemlig, så du ikke mærker kulden på samme måde. Det betyder, at du hurtigere bliver nedkølet, og blodet transporterer kulden fra dine yderste lemmer til dine indre organer.

Styrtløb: Hurtigt og farligt

En af de hurtigste – og farligste – discipliner ved vinter-OL er styrtløb. Her suser man ned af pisterne med op til 150 kilometer i timen. Med den fart kan det gå alvorlig galt, hvis man styrter, og derfor prøver man at sikre banerne med net og polstring, de steder, hvor pisten er mest farlig.

På en styrtløbsbane gælder det om at holde en konstant høj fart til trods for de svære sving, små hop og mindre sænkninger, der er på pisten. Til forskel fra slalom skal man ikke zig-zagge mellem en masse såkaldte porte, men det handler om at komme hurtigst muligt fra start til mål uden for mange svinkeærinder.

På grund af den høje fart er de ski, man bruger til styrtløb op til 30 procent længere end slalomski. På den måde bliver de mere stabile og sikre. Det er også obligatorisk med en hjelm. En styrtløber er desuden iklædt en meget kropsnær dragt, så vindmodstanden bliver så lille som muligt.

Musklernes betydning

I en menneskekrop er der 639 muskler. Nogle er store, fx dine benmuskler, mens andre – fx i ansigtet – er små.

Nogle muskler kan du ikke selv styre, fx hjertemusklen. Den arbejder helt automatisk. Men alle de muskler der er med til at bevæge din krop, har du kontrol over. De kaldes tværstribede muskler. En tværstribet muskel består af lange muskelceller, der er bundet sammen i fibre. Muskelfibrene ender i sener, der er hæftet fast på knoglerne. Knoglerne følger automatisk med, når du trækker musklerne sammen.

Ca. 40% af din krop er muskelmasse. Du kan opbygge større muskelmasse ved at træne meget og spise rigeligt protein. Du træner ofte musklerne, så de passer til det arbejde, de skal lave. Dine muskler kan arbejde dynamisk med meget bevægelse, der øger blodcirkulationen og dermed iltoptagelsen. Musklerne kan også arbejde statisk. Det betyder, at musklerne anstrenges i stillestående position. Ved denne type arbejde tilføres meget lidt ilt til musklen, og derfor kan det føles lige så hårdt at arbejde statisk som dynamisk.

En ishockey-spiller arbejder dynamisk og er hele tiden i bevægelse, mens en styrtløber ikke bevæger sig så meget, men bruger alle sine muskler på at holde den rigtige position.

Begge dele kræver stor muskelmasse.

Snowboard: Balancens kunst

I 1998 kom snowboarding med som en helt ny disciplin til vinterlegene i Nagano i Japan.

At spænde et bræt fast til fødderne for at køre ned ad skibakker og lave seje tricks er dog ikke nogen ny opfindelse. Allerede i 1920’erne var der folk, som bandt tøndeplanker sammen med tøjsnor for at lave et primitivt snowboard.

Det var dog først i 1960’erne, at der for alvor skete en teknologisk udvikling. En amerikansk ingeniør skabte en snurfer ud af et par ski bundet sammen med reb. Ingeniøren kunne godt regne ud, at han havde skabt et sjovt alternativ til ski og han satte sin opfindelse i produktion. Snurfing, som han kaldte sporten, blev i løbet af de næste par år et stort hit med mere end en million solgte snurfere. Snurfer er i øvrigt en sammenblanding af ordene ’snow’ (sne) og ’surf’. Man surfer med andre ord på sneen.

Med tiden tog andre over og udviklede videre på idéen, så det endte med at blive de snowboards, vi kender i dag. I vinterlegene i 2014 var snowboarding for første gang med ved de paraolympiske lege.

Snowboard handler om balance

Snowboard handler i høj grad om balance, og du kan faktisk træne din krop til at få bedre balance.

Balancen styres blandt andet af de tre buegange i dit indre øre. Inde i buegangene sidder en masse små celler, der registrerer bevægelserne af den væske, der også er i buegangene. Væsken vil altid følge tyngdekraften og søge mod jorden.

På den måde løber væsken rundt i buerne, når du bevæger dig. De tre buer kan registrere, når hovedet flyttes frem og tilbage (sagittal retning), til højre og venstre (transversal retning) eller op og ned (vertikal retning).

Du bruger også andre sanser til at registrere, hvordan din krop vender. Du ser, du hører, og du føler. Sansecellerne registrerer, hvilken vej du vender og sender signalet videre til nerveceller, der sørger for, at du bruger de rigtige muskler for at ”holde balancen”.

Jo mere du bruger dine nerveceller, jo bedre og hurtigere bliver de til at sende signaler gennem din krop. Derfor kan du træne din krop til at være i god balance ved at lave de samme bevægelser mange gange.

Bobslæde: Halsbrækkende fart gennem byen

Vi har ingen bobslædebaner i Danmark, selvom vi ikke bor langt fra det land, hvor sporten blev opfundet. Det var efter sigende en snedig schweizisk hotelejer, der manglede gæster om vinteren. Han fik derfor den idé at tilbyde engelske turister at tage på vinterophold på hans hotel i kurbyen St. Moritz. Her fik de engelske gentlemen hurtig smag for at suse ned ad byens veje og alléer på slæde til skræk og rædsel for de fredelige schweiziske landsbyboere.

Og selvom man er gentleman, vil man jo gerne komme først, så inden længe blev den halsbrækkende leg til en mere organiseret sport. Den primitive slæde blev udskiftet med bobslæden, som nemmere kunne styres. Verdens første bobslædebane blev åbnet i 1870 i hotelejerens kurby. Indbyggerne i byen har sikkert draget et lettelsens suk i den forbindelse. Banen er stadig i brug i dag, og har to gange tidligere været brugt under vinter OL.

Bobslæde kom på det olympiske program i 1924.

Kunstskøjteløb, energi og perfekte piruetter

Tå-spring, piruetter, perfekte ottetaller og ”flyvende” på ét ben: Kunstskøjteløb er en imponerende og smuk sportsgren.

Kunstskøjteløb blev til en sportsgren i 1800-tallet. Det var skøjteløbere, som fandt på at lave noget mere krævende end bare at løbe rundt på isen, lege tagfat eller prøve, hvem der var hurtigst. De ville også gerne kunne lave ”kunster” på isen.

Her i Danmark var de i 1860’erne blevet så mange, at de samlede sig i de første skøjteklubber og arrangerede konkurrencer med hinanden.

Kunstskøjteløb som sport bredte sig hurtigt så meget, at de første officielle europamesterskaber kunne afholdes i 1891. Disciplinen kom med på det olympiske program i 1908.

Kunstskøjteløb handler om energi: Når du sætter noget i bevægelse, overfører du kraft eller energi fra et sted til et andet. Det kaldes kinetisk energi eller bevægelsesenergi.

Skøjteløbere og balletdansere roterer ofte om sig selv. Det kaldes en piruette. Når du skal lave en piruette, skal bevægelsen sættes i gang på en eller anden måde. Skøjteløberen bruger sin fart til at sætte sin krop i rotation. Når kroppen først roterer, er det kun vindmodstand og friktionen med isen, der kan stoppe rotationen.

Hvis skøjteløberen har armene langt fra kroppen, bremses rotationen, og trækkes armene ind til kroppen, øges rotationen. Den energi, som skøjteløberen bruger på at holde armene inde til kroppen, sætter ekstra fart på rotationen.