Mærk klimaet

Vejr- og Klimafestival til skolerne

På Vejr- og Klimafestival har vi tilbud til elever på alle klassetrin. Se her, hvad du og dine elever kan opleve og book et skoleværksted.

På Vejr og Klimafestival den 1.-10. april præsenterer Experimentarium i samarbejde med DMI et imponerende program af skoleværksteder, foredrag, demonstrationer og popupforsøg. Se her, hvad I kan glæde jer til – og husk at booke skoleværkster på forhånd.

OBS. Der kan forekomme ændringer i programmet. Tjek altid Dagens program på dagen for jeres ankomst.

Værksteder for
skoler og ungdomsuddannelser

Vejr- og klimafestivalens skoleværksteder skal bookes på forhånd. Læs mere og følg booking-links nedenfor. I weekenderne er værkstederne forbeholdt øvrige gæster og familier, og her fordeles pladser efter først til mølle-princippet. 

Værksted: ‘Byg meteorologens værktøjer’

Målgruppe: 0.-3. klasse 

Hvilken vej blæser vinden? Kan jeg måle regn? Hvis I også er nysgerrige på vejret, og hvordan det kan undersøges, skal I besøge vores byggeværksted. Her får eleverne udfordret deres kreative og innovative kompetencer samtidig med, at de lærer om vejrets målbare elementer.

Værkstedets primære målgruppe på skoledagene er indskolingen, men det kan også bookes af mellemtrin. OBS: Ikke åbent i weekenden!

Værksted: ‘Lav en vejrudsigt’

Målgruppe: 4. – 10. klassetrin samt ungdomsuddannelser 

Hvordan bliver en vejrudsigt til? Vil I opleve, hvad en meteorolog laver både bag og foran skærmen? Så er dette værkstedet for jer. I får et indblik i og prøver de programmer, metrologerne bruger, når de kommer med kvalificerede bud på dagens og kommende dages vejr. I kan lave jeres egen vejrudsigt, som den I ser i fjernsynet, og I kan præsentere den bagefter foran en storskærm i studiet på Tagterrassen.

Værkstedet spænder vidt i målgruppe, da det kan varieres og tilpasses klassens niveau.   

Værksted: ‘Sejl gennem den arktiske havis’

Målgruppe: Fra 7-10. klassetrin, samt ungdomsuddannelser. 

Hvordan kan man bruge overvågningsdata til at hjælpe klimaet? Vil du være med til at undersøge mulige fremtidige sejlruter gennem Nordøstpassagen ud fra ægte satellitbaserede data? Så er dette værksted et besøg værd. Her får eleverne mulighed for at følge i klimaforskernes fodspor, og måske halvere et fragtskibs sejlrute fra Asien til Europa.

Ved brug af Polarportalens data undersøger eleverne, hvordan den arktiske havis’ udbredelse og tykkelse ændrer sig hen over året, og hvornår det i givet fald kan lade sig gøre for fragtskibe at passere gennem Nordøstpassagen. Deltagerne får mulighed for at kigge på data, som strækker sig fra 1979 til 2021, og på den baggrund drage vurdere, om de tror, at faste sejlruter gennem passagen kan blive en realitet i fremtiden. 

Vejr at vide-oplæg:
Bliv klogere på vejr og klima

I løbet af festivalen har I også mulighed for at høre spændende oplæg med vejr- og klimaforskere fra DMI. Vi tilbyder 5 forskellige oplæg, som alle indledes med et kig på sammenhængen mellem vejr og klima, og hvorfor klimaet egentlig bliver varmere (drivhuseffekten).

Herefter fortæller forskeren om sit eget område. Til slut har I mulighed at stille jeres egne spørgsmål om vejr og klima. 

Varighed: Ca. 40 minutter
Målgruppe: Udskolingen og ungdomsuddannelserne
Pladser fordeles efter først til mølle.

Vejr at vide: Ohøj skipper – kan man sejle til Nordpolen?  

Hvorfor opvarmes Arktis hurtigere end resten af kloden, og hvordan påvirker det vores liv i Danmark? Få styr på energiens rejse i klimasystemet, drivhuseffekten og hør mere om klimaforandringer, smeltende sne og is, albedoeffekt og tipping points.  

Hør blandt andet om, hvorfor havet har en længere hukommelse, og hvad det betyder for situationen på Arktis, når isen smelter, hør om havniveaustigninger og meget mere…

Finder sted d. 5.4. og 8.4. Oplæg begge dage ved Martin Stendel, DMI. Kl 11.00 og kl 13.30.

Vejr at vide: Bliver Danmark det nye tropeferie-paradis?

Vores vejr bliver både varmere og vådere – og det ekstreme vejr bliver endnu mere ekstremt. Få styr på energiens rejse i klimasystemet, drivhuseffekten og hør om DMI’s Klimaatlas, der giver de bedste bud på fremtidens klima i Danmark. 

Hør blandt andet om, hvordan klimaforandringerne vil ramme Danmark, hvad vi kan gøre for at modvirke effekterne, fremtidens vejr i Danmark og meget mere… 

Finder sted d. 4.4. Oplæg ved Mark Payne, DMI. Kl 11.00 og kl 13.30.

Vejr at vide: Hvor er verdensvejret på vej hen?

Det ekstreme vejr bliver endnu mere ekstremt. Hele kloden bliver varmere, men klimaforandringer rammer skævt. Her får I styr på energiens rejse i klimasystemet, drivhuseffekten, og I hører mere om de ændrede nedbørsmønstre og varmerekorder rundt om i verden.  

Hør blandt andet om hvordan klimaforandringer rammer verden, de ekstreme områder, hvilke scenarier, vi står overfor, tipping points, hvad vi kan gøre for at modvirke klimaforandringerne – og meget mere…

Finder sted d. 1.4. og 7.4. Oplæg begge dage ved Eigil Kaas, DMI. Kl 11.00 og kl 13.30 (den sene tid dog ikke 1.4.).

Vejr at vide: Vandet stiger – kommer du til at sejle i skole?

Vandet truer vores flade land – både vand fra havet og vand fra himmelen. Her får I styr på energiens rejse i klimasystemet, drivhuseffekten, og I bliver klogere på, hvad der får havet til at stige, landhævning og -sænkning, smeltende iskapper og opvarmning af hav, og I hører mere om den antarktiske joker.  

Hør blandt om, hvorfor havet stiger, den smeltende indlandsis vs havis, landhævning, voldsomme stormfloder i Danmark, hvor meget havet formodes at stige i Danmark – og meget mere…

Finder sted d. 6.4. Oplæg ved Martin Olesen, DMI. Kl 11.00 og kl 13.30.

Andre aktiviteter

Præsenter vejrudsigten

Sted: Pavillonen på Tagterrassen 

Kom og prøv at præsentere en helt aktuel vejrudsigt for i dag og i morgen i vores lækre omgivelser i tv-studiet øverst på Tagterrassen. Deltagere fra værkstedet ”Lav en vejrudsigt” medbringer deres egne vejr-billeder, alle andre låner DMI’s vejrudsigt fra i dag. Kan du præsentere vejrudsigten lige så godt som tv-stationerne kan?

Skattejagt om vejr og klima

Sted: Hele huset

Få ved syv ”fyrtårne” fordelt i udstillingerne spørgsmål om vejr og klima, der har form som en quiz, som netop kan løses de syv steder. Har du været alle syv steder og svaret rigtigt, så kan du deltage i lodtrækningen om dagens gavekort til Experimentariums dejlige butik. Skattejagten er velegnet for børn fra 6 år i selskab med voksne, eller alene fra 11 år. Vil du vinde præmien har vi brug for e-mail / telefon eller klasse og skole. Vinderne får besked dagen efter.

DMI jubilæumsudstilling

Sted: I stuen mellem forhallen og Miniverset.

Bliv klogere på DMI’s historie. Her får du højdepunkter i DMI’s historie koblet til voldsomme vejrhændelser og videnskabelige landvindinger fra telegraf over satellit til supercomputer.

Derudover kan du se et udpluk af de forskellige vejrinstrumenter, som DMI har målt sol, regn og vind med gennem tiden. I weekenderne vil der desuden hér være mulighed for at spørge DMI’s eksperter om alt mellem himmel og jord i tidsrummet mellem kl. 11-14.

Varmluftballoner

Sted: Forhallen

Varm luft stiger til vejrs. Sådan er det for vejret, og sådan er det også for varmluftballoner i vores flotte forhal. Ved starten af dagen vil det være muligt selv at sende en stor tynd pose, opvarmet af en flamme på et bord, op og se den stige højt op indtil den køler af og falder til jorden.

Senere på dagen sætter vi den imponerende flotte varmluftballon til vejrs, og efter at skipper har fået rejst ballonen og prøvefløjet, er det muligt selv at prøve at fjernstyre ballonen. Varmluftballonen medbringer selv gas til at varme luften med, og den kan derfor holde sig i luften så længe, der er brændstof. Den store ballon har desværre en fejl på en gas-slange. Vi håber at få den i luften igen lørdag d. 9.4.

Isen smelter

Sted: Forhallen

Isen smelter, når klimaet bliver varmere. Vi sætter hver morgen to isblokke til optøning. Den ene står på en sten, den anden flyder i vandet. Vi kan i løbet af dagen holde øje med hvordan vandstanden stiger. Forsøget illustrerer afsmeltning af ismasser hhv. på landjorden og på oceanet. Hvilken is er det nu, der bidrager til global havvandsstigning?

Ved siden af står tre målepinde, der viser den sandsynlige vandstandsstigning i Danmark i år 2100, hhv. ved normal vandstand, hhv. ved højvande. Og endelig hvad afsmeltning fra Antarktis vil betyde i år 2300.

Klimatopia

Sted: 2. etage over restauranten 

Experimentariums særudstilling lige nu sætter klimaet og bæredygtighed ind i et personligt perspektiv. Skulle du ikke have besøgt udstillingen endnu, så er det en oplagt chance. Der er 550 m2 udstilling om klima, forbrug og CO2-belastning fra dit personlige forbrug som dansker. 

>> Til udstillingens hjemmeside 

Demonstration: CO2 og drivhuseffekten

Sted: Havnen, 1. etage

Hvordan kommer der brus i sodavand? Hvad er tøris for noget, og hvad har det med klimaforandringer at gøre? Oplev den fascinerende, rygende tøris og lær om CO2, når Experimentariums  piloter viser spændende forsøg i Havnen-udstillingen.  

Demonstration: Ild i olien

Sted: Havnen, 1. etage

Er du ligeså fascineret af ild som os? Så sving forbi vores demonstration om ild i demonstrationsbaren bag havnen. Her vil piloterne tænde ild i olie, fortælle om ilds egenskaber og vise hvorfor fossile brændsler kan være svære at slippe af med. 

Programoversigt hverdage

Værksted: Byg meteorologens værktøjer (book nu)
Kl 9.30-10.30
Kl 11.30-12.30
Kl 13.00-14.00
Kl 14.30-15.30

Værksted: Lav en vejrudsigt (book nu)
Kl 9.30-11.00
Kl 12.00-13.30
Kl 14.00-15.30

Værksted: Sejl gennem den arktiske havis (kan bookes)
Kl 9.30-11.00
Kl 12.00-13.30
Kl 14.00-15.30

DMI-Oplæg “Vejr at vide” (se listen ovenfor)
Kl 11.00
Kl 13.30

Luftballon
Kl 12.00-13.00
Kl 14.00-15.00

Programoversigt weekend (for udvalgte events)

Luftballon (hvis vi har fået den repareret – ellers med plastikposer og spritflamme)
Kl 12.00-12.30
Kl 14.00-14.30

Værksted: Lav en vejrudsigt (åben drop-in)
Kl 11.00-17.00

Spørg om vejr og klima (på anden etage)
Kl. 11.00-14.00

Se mere