Gærceller er populære i forskning, industri og bryggeri. Vi bager for eksempel brød, producerer insulin, omdanner affald til biobrændsler, brygger vin og massefremstiller enzymer med gærceller.

Desuden studerer mikrobiologer dem intensivt i laboratorier for at forstå grundlæggende egenskaber ved levende organismer. Det ved besøgende i Experimentariums udstilling ”Gærcellen”, hvor man blandt andet kan avle gærceller i et virtuelt spil.

Naturens småfejl

Der er bare den lille, ”uheldige” udfordring ved gær, at det er en naturlig organisme. Den slags evolutionære skabninger har unoder og kan være besværlige at arbejde med under produktionsforhold.

“Naturlig gær er en vigtig organisme i bioteknologi og produktion. Men det er en ineffektiv proces, hver gang man vil optimere dem til nye produktionsforhold,” fortæller professor Joel Bade ved John Hopkins University School of Medicine i USA.

Derfor har han og hundredevis andre forskere i et internationalt videnskabeligt samarbejde re-designet gærcellens arvemateriale helt fra grunden.

Man kan sige, de har gjort livets opskrift på gær mere praktisk. Gener, som er udviklet gennem milliarder af års evolution, er nu redigeret om til menneskers brug.

Flyttet arvemateriale

8% af arvematerialet er luget ud. Det lavede ikke noget fornuftigt alligevel. Tog bare plads op, og brugte unødvendig energi. Gærcellens gener er desuden blevet flyttet rundt i arvematerialet, så de sidder mere praktisk i forhold til hinanden. For eksempel er arvemasse, som har funktioner til fælles, blevet samlet.

Genernes stopfunktioner er blevet begrænset. Det gør generne nemmere at manipulere, så det i fremtiden bliver enklere at studere biologiske funktioner under videnskabelige forsøg med gær.

Ingen problemer

Naturlig gær har 16 kromosomer. Alle 16 kromosomer har været på tegnebrættet og er blevet forbedret i det videnskabelige projekt. Men indtil videre er kun 6 af de nye, kunstige kromosomer blevet testet i levende celler.

Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Science. Og  forskningsgruppen er ikke stødt på problemer. Så de regner med at have testet de resterende 10 kunstige kromosomer om to år. På det tidspunkt vil levende gærceller med 100% kunstig arvemasse myldre rundt i laboratoriernes kolber .

Ekstra kromosom

Et syttende, ekstra kromosom er desuden kreeret, nu man var i gang. På dette syttende kromosom har forskerne samlet særligt vigtige gener.

Den type gær, som lægger sin encellede ”krop” til eksperimenterne, hedder Saccharomyces cerevisiae. Den ny gær med de 17 kunstige kromosomer vil bære navnet Saccharomyces cerevisiae 2.0 – med kælenavnet: sc2.0.

Kilde: Science