Adgangsforhold
Her kan du læse om adgangsforhold på Experimentarium for gæster med særlige behov.
Der findes handicap p-pladser på parkeringsområdet på nordsiden af Experimentarium – for enden af Tuborg Boulevard.
Alle kan parkere i Experimentariums P-kælder ved at tage nedkørslen på Tuborg Boulevard. De første 2 timer er gratis. Derefter koster det 20 kr. i timen at parkere i parkeringskælderen.
Man kan også parkere i P-kælderen under indkøbscentret Waterfront, som ligger lige ved siden af Experimentarium, hvor parkering er gratis de første to timer.
OBS! Bemærk, at der IKKE er elevator fra parkeringskældrene.
Alle etager, nødudgange og flugtveje kan benyttes med kørestol, og der er elevator fra forhallen.
Kørestole kan lånes på Experimentarium, men kan dog ikke reserveres på forhånd. Henvend jer i butikken i forhallen.
Der er god adgang til Experimentarium for gangbesværede gæster, og vi har elevatorer både i forhallen og i den modsatte ende af bygningen. Elevatorerne giver adgang til samtlige etager i huset – inklusiv tagterrassen.
Bemærk at nogle udstillinger – fx Sansetunnelen og PULS Torvet – kan være vanskeligt tilgængelige for gæster med gangbesvær.
Der er gratis adgang for ledsagere til handicappede mod fremvisning af et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer i Experimentariums butik.
Det er normalt ikke tilladt at medbringe hund på Experimentarium, men fører- og servicehunde er velkomne mod fremvisning af gyldig dokumentation i Experimentariums butik.
Det er tilladt at medbringe klapvogn og barnevogn på Experimentarium, og vi har desuden både klapvogne og en bærelift til låns. De kan dog ikke reserveres.
Der er elevatorer fra forhallen til alle etager.
Experimentarium er for alle! Derfor støtter Experimentarium op om Solsikkeprogrammet, der synliggør skjulte handicaps.
Solsikkesnore kan fås i butikken i forhallen.
Læs mere om Solsikkeprogrammet
Vi tilbyder toiletfaciliteter til alle på samtlige etager undtagen Taget.
Handicaptoiletter findes ligeledes på samtlige etager.
Vi tilbyder skiftepladser til børn på toiletter i stueetagen i forhallen og på 1. sal samt ved Miniverset.
Vi har desuden skifteplads til voksne med en vægt på maks. 75 kg på handicaptoilettet på 1. sal.
Har I behov for ro til at give en flaske, amme, eller andet, har vi en babylounge i stueetagen ved siden af Miniverset. Her er der magelige lænestole, mikrobølgeovn – og fred og ro.
Experimentarium kan være livligt – især i ferieperioder og på formiddage, hvor vi har besøg af mange skønne skoleelever. Har du behov for et mere roligt besøg, anbefaler vi, at du besøger os på hverdags eftermiddage eller fra morgenstunden og sen eftermiddag i weekender.
En tommelfingerregel er, at der er mere roligt på Experimentarium, når det er godt vejr og mere livligt, når det regner.
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.