Velkommen i spisestedet SMASK på Experimentariums 1. sal. Med direkte kig til den fantastiske kobberbeklædte Helix Trappe kan I stille jeres sult og tørst, inden I fortsætter legen i Experimentariums oplevelser. Har du årskort, får du 20% rabat i SMASK.
Hos SMASK laver vi mad, som vi selv har lyst til at sætte på bordet for vores egen familie: Frisklavet fra bunden, uden for mange dikkedarer og altid med sæsonens bedste råvarer fra lokale producenter. Vores kokke har mange års erfaring, og deres kærlighed til håndværket kan du smage i hver eneste bid.
Vi har bronzemærke i økologi, og vores menukort bliver løbende justeret, så I altid kan finde noget for både store og små maver.
Fra cæsarsalat til fish’n’chips
Prøv fx vores cæsarsalat med crispy velfærdskylling, sprøde croutoner og parmesan. Eller vores lækre stjerneskud med friskbagt rugbrød. Hvad med en lækker gang fish & chips med sprød, frisk fisk? Eller en fried chicken burger med vores helt egen Sauce Samurai?
Til børnene er der alt fra gnavegrønt og nuggets til cremet tomatsuppe.
Og mød stjernen i vores sandwiches: Lennart Lactobacillus – vores surdej, som vi bruger til alt det nybagte brød.
Og så har SMASK selvfølgelig masser af andre gode retter, bagværk, kager, snacks og drikkevarer.
Med andre ord: Vi gør os umage for, at I ikke skal lede efter mad andre steder. Hos os får I velsmag til fornuftige priser, så I trygt kan lade madpakken blive hjemme.
Vi ser frem til at byde jer velkommen – husk, at årskortsholdere får 20% rabat.
SMASKs åbningstider
SMASK åbner klokken 9.30, og vi serverer varm mad fra klokken 11.00.
24. og 31. december lukker vi dog klokken 14 (ligesom resten af Experimentarium) og tilbyder disse dage ikke varm mad.
Grupper og selskaber
SMASK er drevet af Madkastellet, som naturligvis også blæser kulinariske sæbebobler til Experimentariums mange events, fester og konferencer.
Vi leverer også catering og mødepakker til Experimentariums mange virksomhedskunder, og vi vil også gerne hjælpe dig. Vil du vide mere om mulighederne, så send en mail til b2b@experimentarium.dk ellers skriv til os på vores kontaktformular – så ringer vi dig op.