Liv redder mission

Tag på livreddermission

I Experimentariums nye sommeroplevelse på den interaktive tagterrasse skal I sammen løse 5 af livredderens vigtigste udfordringer og redde det nødstedte pindsvin.

Spot livredderkransen, finde det gule rescueboard og placer zoneflagene rigtigt… Livredderne på de danske strande har mange opgaver, og det kan I nu lege jer til viden om på Experimentariums Interaktive tagterrasse.

I den nye sommeroplevelse skal I nemlig bruge skattekortet og finde 5 poster, hvor I løser livredderens vigtigste udfordringer. Klarer I udfordringerne, hjælper I pindsvinet i nød!

Undervejs bliver I klogere på livredning, hvordan det kan gøres sikkert, og hvad I selv kan gøre. I lærer – på en sjov måde – at agere fornuftigt i situationer, hvor mennesker kan være i fare.

Dermed får I en sjov og lærerig oplevelse sammen og en masse inspiration til snakke derhjemme – og når I skal på stranden næste gang.

Sådan gør I

  1. Start ved livreddertårnet. Her får I udleveret skattekortet.
  2. Tag posterne én ad gangen i rækkefølge
  3. Gå tilbage til tårnet efter hver post og få jeres bevis

Hvor?

Experimentariums Interaktive tagterrasse

Hvornår?

Dagligt 11:30-15:30 i skolernes sommerferie

Mere viden

Vil du vide mere om vand og badesikkerhed? Besøg Stranden- Experimentariums fantastiske vandoplevelsesområde. Der – på kanten af oceanet – leger I jer til viden om vind, vand og badesikkerhed!

Livreddermissionen er støttet af

Oplev også