Dronerne indtager Experimentarium
Hvad sker der, når en sværm af hurtige racer droner bliver sluppet løs i Experimentariums snurrige videnskabsunivers? Se med her.
I foråret sætter Experimentarium fokus på luft og luftig videnskab, og temaet kulminerer i pinsen, når racing drone-entusiasterne fra dronelab.dk kommer på besøg.
dronelab.dk’s professionelle dronepiloter viser deres udstyr frem, og Experimentariums gæster kan selv iføre sig eye googles og prøve at flyve med racer-droner i to lys-baner med udfordrende forhindringer.
Se her, hvordan det foregår:
Drone-piloterne giver også opvisning i deres egne drone-færdigheder med hurtige droner, der flyver omkring 35 km i timen, mens de droner, som gæsterne flyver med, er begynder-modeller.
Forleden kiggede drone-piloterne Dane, Alex, Jakob, Thomas og Sebastian fra dronelab.dk forbi for at forberede pinsens optræden.
Med sig havde de en flok af de hurtige ”professionelle” racer droner, og da de slap dem løs, lød det nærmest som en flok små hidsige insekter, da dronerne blev sluppet løs på Experimentarium efter lukketid.
De 5 dronepiloter havde tjek på deres grej, og iført eye goggles og controllere i hænderne legede de sikkert deres 32 gram lette, specialbyggede mini-droner gennem Experimentariums snurrige univers af interaktive videnskab og finurlige aktiviteter.
I videoen herunder kan du – i såkaldt FPV (first person view) – følge med racer-dronerne rundt i huset og blandt andet se en drone flyve ind i en kæmpe sæbeboble.
Skrevet af Anders Bruun 17. maj 2018