Elmarkederne
Det meste af den strøm, der forbruges i Danmark, handles på et fælles nordisk marked. Læs mere om elmarkedet i denne artikel.
Danmarks transmissionsnet hænger sammen med Norge, Sverige og Tyskland. Til gengæld hænger Jylland og Fyn ikke sammen med Sjælland, men den elektriske Storebæltsforbindelsen er vedtaget politisk og er under opførelse.
Det meste af den strøm, der forbruges i Danmark, handles på et fælles nordisk marked. Elmarkedet er specielt i forhold til andre liberaliserede markeder, hvor man kan lagre varen. Det er teknisk muligt at lagre el, men økonomisk er det ikke rentabelt pt. Derfor skal el forbruges i samme øjeblik, som strømmen produceres. Hver dag sidder der derfor personer i kontrolrummet hos Energinet.dk og overvåger, at forbrug og produktion stemmer overens.
Hvis forbruget overstiger produktionen, falder frekvensen – og systemet bryder ned. Modsat kaldes det eloverløb, hvis produktionen overstiger forbruget. Eloverløb er et tænkt begreb, da det ikke kan ske i virkeligheden; systemet vil gå i sort inden da. Derfor skal produktion eller forbrug reguleres op eller ned, inden det blive kritisk. I yderste nødstilfælde kobler man vindmøller ud, hvis produktionen er for høj, og man kan også koble forbrugere ud, hvis forbruget er for højt.
Elsystemet kan ses som en relativ lille spand vand, hvor der løber rigtig meget vand igennem. Vandet må ikke løbe over, og spanden må ikke blive tømt.
Som i andre liberaliserede markeder sætter fysikken rammerne for det finansielle marked; hvis varen ikke kan transporteres fra sælger til køber, kan handlen ikke indgås. I andre markeder har man mange muligheder for at transportere varen, mens man i elverdenen er afhængig af transmissionssystemet og udenlandsforbindelserne. Desuden er el en commodity, hvor man ikke kan skelne de forskellige varer fra hinanden.
Strøm er elektroner, der bevæger sig fra minus til plus (anoden til katoden). Det er ikke muligt at kende forskel på elektronerne; man kan ikke se om de stammer fra ét produktionsanlæg eller et andet. Det er ud fra det synspunkt ligegyldigt, om strømmen stammer fra vind, biomasse, kul eller gas. Desuden bliver strømmen fra de forskellige produktionsanlæg blandet, når de fødes ind i transmissionsnettet.
I modsætning til andre engrosmarkeder køber kunden derfor ikke en mængde strøm for den aftalte pris; kunden forpligter sig til at bruge en bestemt mængde strøm, ligesom producenten sælger en forpligtigelse til at levere den samme mængde strøm til nettet. Endvidere kan producenten kun sælge sin elproduktion til kunder, som han er i fysisk forbindelse med via transmissionsnettet, og han skal være opmærksom på, at transmissionsnettet kan have begrænsninger.
Flaskehalse
Flaskehalse er områder, hvor transmissionsnet er sammenhængende, men med begrænset kapacitet. Hvis en luftledning kun kan transportere 100 MW, kan man ikke sende 200 MW igennem det. Hvis man alligevel forsøger, risikerer man at kablet overophedes, hvorved det forlænges og begynder at hænge mellem højspændingsmasterne i stedet for at være udspændt. Hvis det rammer et træ, sker en kortslutning, og området bliver ramt af blackout.
I Danmark har vi ikke interne flaskehalse, men udenlandsforbindelserne kan optræde som flaskehalse i tilfælde med rigtig megen vind, fordi vi så har svært ved at eksportere vindkraftproduktionen. Aktører, der er adskilt af en flaskehals i nettet, kan ikke handle fysisk strøm med hinanden, fordi flaskehalsens kapacitet gives til elbørsen, Nord Pool.
Hvis to områder er adskilt af en flaskehals, har de to områder ofte forskellige eltimepriser; og de har derfor fået betegnelsen prisområder.
Den fysiske verden sætter således rammerne for det finansielle marked; mens det finansielle marked i kraft af liberaliseringen er drivkraften bag det fysiske.
Aktører på elmarkedet
Balanceansvarlige markedsaktører
I denne kategori befinder sig såvel produktions- som elhandelsselskaber, herunder indkøbssammenslutninger og såkaldte “tradere”. Der er tale om aktører, som har indgået aftale med Energinet.dk om at varetage et bestemt balanceansvar (produktion, forbrug og/eller handel).
Elleverandører (lokale elhandelsselskaber)
Generelt varetager elleverandører kontakten til slutkunder og indgår kontrakter om levering af el. Elleverandøren kan kun fungere som balanceansvarlig markedsaktør, hvis han er godkendt eller har en aftale med en godkendt balanceansvarlig aktør. Hovedparten af elleverandørerne er blevet oprettet som led i distributionsselskabernes omdannelse til forsyningspligt- og netvirksomheder. Flere distributionsselskaber har ved samme lejlighed oprettet et lokalt elhandelsselskab.
Netselskab
Virksomheder med bevilling, der driver distributionsnet. Ethvert netselskab er som monopolvirksomhed pligtig til at sikre, at der opsættes registreringsudstyr og leveres målinger til alle legitime parter, herunder skal netselskaberne holde styr på, hvor slutkunderne i netområdet har placeret deres balanceansvar.
Forsyningspligtige virksomheder
Virksomheder med bevilling, der forsyner slutkunder, eller som ikke gør brug af deres netadadgang. Forsyningspligtige virksomheder har samme rettigheder og forpligtelser i forbindelse med disponeringen af balanceansvaret som alle andre aktører med netadgang.
Slutkunder med netadgang
Alle kunder har i dag netadgang som følge af liberaliseringen og dermed også ret til frit at vælge elleverandør.
Læs mere om energisystemer
Energisystemer
– Elsystemet i Danmark
– Forsyningssikkerhed
– Miljø og elproduktion
– Ellagring
– Elmarkederne (denne side)
— Det danske elmarked
— Liberaliseringen af elmarkedet
– Prisfleksibelt elforbrug
– Sammentænkning af energisystemer
– Smart Grid
Kilde
Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
