Monstre fra fortiden

Kæmpe Stor Farlig

Monstre: 3 skræmmende fortidsdyr

Jordens fortid gemmer på eksistensen af forunderlige væsener. Væsener som vi mennesker i dag ville kalde for monstre...

Jorden har eksisteret i mere end 4,5 milliarder år. I alt denne tid har enorme og unikke væsener fået lov at eksistere. Tre arter er dog især at bemærke. Det er nemlig disse tre monstre fra fortiden…

Monsterhajen Megalodon

Et af de største og stærkeste rovdyr i tidens løb var fortidshajen Megalodon. Navnet betyder store tand og er meget passende til dyrets to meter brede mund med 276 savtakkede tænder i fem rækker. Hajen har været op til 18 meter lang og vejet 50-100 tons og haft en ualmindeligt stor bidekraft op til 10 gange stærkere end hvidhajens. Megalodon har været en skræmmende jager der nok har spist store hvaler. Monsterhajen levede for 23 til 2,6 millioner af år siden.

Sådan her skulle kæmpehajen Megalodon eftersigende have set ud

Kæmpeslangen Titanoboa

Lige efter dinosaurerne uddøde, havde den største, længste og tungeste slange nogensinde, titanoboa, sin storhedstid. Næsten 13 meter lang og 1135 kg tung fik den ny position i toppen af fødekæden.

Den kødædende vand-øgle Mosasaurus

På dinosaurernes tid levede også en effektiv dræber i vandet: den store vandlevende øgle, Mosasaurus. Den lignende en kæmpe krokodille med finner, der gav den god mobilitet i vandet. 18 meter lang og med et robust kranie svømmede den i de øverste vandlag og åd blandt andet fisk, skildpadder og mindre artsfæller.

Er du varm på gys og uhygge? Læs om man kan dø af skræk i artiklen her

Se mere