Dryp dryp dryp

Dryppelys til jule- eller vinduespynt

Måske har du lavet dryppelys ved at dryppe stearin engang i SFO'en, men hvordan var det nu lige, man gjorde? Her får du opskriften på de smukke stearindekorationer, som du kan hænge i vinduet, på opslagstavlen eller på juletræet.

  1. Vær forsigtig

    Sørg for at lave dryppelys sammen med en voksen.

    Som ved al anden omgang med ild, skal du være forsigtig.

    Sørg for at fyrfadslyset du tænder de andre lys ved, står et stykke væk fra dig, så du ikke kommer til at række ind over det.

  2. Det skal du bruge

    Et drikkeglas.

    Forskellige farvet stearin lys. Lys, der er gennemfarvet, giver det bedste resultat.

    Fyrfadslys til at tænde lysene ved.

    Saks til at klippe vægen med, når den bliver 
for lang.

    En tændstik uden svovl.

    Eventuelt en lyseslukker.

    Pynt: små stykker sølvpapir, uldkugler, pailletter, glimmer, små plastikdyr og så videre. Næsten alt, hvad der kan flyde og tåler vand, kan bruges. Så brug fantasien.

  3. Sådan gør du

    • Fyld glasset med vand
    • Tænd fyrfadslyset
    • Drys noget af din pynt ned i vandet
    • Tænd de farvede stearinlys ét ad gangen og lad stearinen dryppe ned i vandet
    • Lav nu hullet til ophæng: Inden overfladen er helt lukket af stearin, sættes en tændstik (uden svovl) i og dryp udenom
    • Dryp nu så laget af stearin er ca. 2-3 mm. tykt
    • Afslut evt. med lidt pynt i det varme stearin
    • Lad det køle lidt af
    • Brug evt. en lyseslukker til at slukke lysene med. Så oser det ikke helt så meget
    • Tryk nu forsigtigt hele vejen rundt i kanten af stearinen og tag pladen op
    • Lirk forsigtigt tændstikken ud
    • Sæt bånd i, hæng pladen op og nyd synet

Se mere