Green attrac tion

Experimentarium opnår status som green attraction

Som en af de første attraktioner i Danmark modtog Experimentarium i 2022 det helt nye mærke Green Attraction og blev dermed anerkendt for sin bæredygtige profil. I 2024 blev anerkendelsen fornyet.

Ved en event 29. august modtog Experimentarium som et af 5 oplevelsessteder det nye mærke Green Attraction og blev dermed certificeret som en af Danmarks mest bæredygtige attraktioner.

Om Green Attraction

Brancheorganisationen HORESTA har taget initiativ til det nye mærke, som er målrettet landets turistattraktioner, som fx forlystelser, museer og zoologiske anlæg. Målet er at inspirere branchen til at skabe mere bæredygtige oplevelser og hjælpe gæsterne med at vælge dem til.

”Vi er glade for og stolte over anerkendelsen. Som science center ligger den grønne sag os naturligt på sinde, og udnævnelsen som Green Attraction ser vi som en anerkendelse af det arbejde, vi startede med ombygningen af Experimentarium i 2015-2017, hvor vi fra starten tænkte mere bæredygtige initiativer som solceller på taget og genanvendelse af regnvand ind”, siger Kim Gladstone Herlev, adm. direktør for Experimentarium.

Grøn formidling og bæredygtige produkter

I begrundelsen for tildelingen af Green Attraction-mærket lagde bedømmelsesudvalget særlig vægt på Experimentariums formidlingsindsats om bæredygtighed i særudstillingen Klimatopia – De rejsende fra fremtiden, samt det store sortiment af bæredygtige produkter i Experimentariums butik – et initiativ, som ifølge udvalget er med til at fremme en bæredygtig udvikling.

Quote ilustration goes here
”Vi er glade for og stolte over anerkendelsen. Som science center ligger den grønne sag os naturligt på sinde, og udnævnelsen som Green Attraction ser vi som en anerkendelse af det arbejde, vi startede med ombygningen af Experimentarium i 2015-2017, hvor vi fra starten tænkte mere bæredygtige initiativer som solceller på taget og genanvendelse af regnvand ind.”
Kim Gladstone Herlev, adm. direktør for Experimentarium

Hjælp til forbrugerne

HORESTA har tidligere taget initiativ til Green Key-mærket, som gives til hoteller, der arbejder særligt med grøn bæredygtighed. I dag bærer 167 danske hoteller Green Key-mærket.

Ligesom Green Key skal Green Attraction udrulles og være en hjælp til forbrugerne, fortæller Mikal Holt Jensen, miljøchef i HORESTA:

”Green Attraction skal gøre det lettere for forbrugerne at vælge de bæredygtige attraktioner. Samtidig ved vi af erfaring, at de grønne mærkningsordninger er gode redskaber for virksomhederne til hele tiden at sætte sig nye, grønne mål”, fortæller han.

Experimentarium bakker op: ”Dette er kun begyndelsen, og vi vil løbende udvide med flere tiltag på området og styrke vores formidling om bæredygtighed i udstillinger og digitale formater”, siger Kim Gladstone Herlev.

Læs om Experimentariums bæredygtige tiltag

Ekstra bæredygtig indsats

Green Attraction belønner attraktioner, der gør en ekstra indsats for at skabe mere bæredygtige oplevelser. Alle attraktioner med Green Attraction skal opfylde en lang række kriterier til deres drift og fx minimere forbruget af kemikalier, sænke energi- og vandforbrug og sikre en god og forståelig affaldssortering.

De mærkede attraktioner skal dokumentere, at de lever op til kriterierne. De bliver  løbende kontrolleret og bliver løbende motiveret til nye grønne tiltag.

Udover Experimentarium modtog Tivoli, Moesgaard, Kunsten i Aalborg og KØN – Gendermuseum Denmark Green Attraction-mærket, og planen er at flere attraktioner skal følge, efterhånden som de lever op til kravene.

Bag arbejdet og lanceringen med Green Attraction står Organisationen Danske Museer (ODM), Videnspædagogiske Aktivitetscentre (VPAC), Danish Association of Zoos and Aquaria (DAZA), Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark (FFD) og HORESTA med støtte fra Erhvervsfremmebestyrelsen.

Experimentariums enorme tagterasse er blandt andet forsynet med solceller.

Se mere