Halloween: Kan man dø af skræk?

Gys og Gru

Det korte svar er: Ja. Men er man almindelig sund og rask, er det dog meget usandsynligt.

Når kroppen bliver forskrækket sætter det gang i forskellige reaktioner. Blandt andet frigør binyremarven, der findes lige ved nyrerne, store mængder adrenalin. Det får hjertet til at slå hurtigere og blodtrykket til at stige.

Når det sker, får man øget puls og øget blodgennemstrømning af muskulaturen, ligesom der sker en nedbrydning af sukkerdepoter i lever og muskelvæv. Det betyder, at du med ét bliver mere årvågen og er klar til at yde en markant større fysisk præstation end blot sekundet forinden.

En løve på savannen

Men hvorfor får man egentlig denne voldsomme reaktion? Det hænger sammen med den såkaldte ’flugt eller kamp’-respons.

Forestil dig, at du er et urtidsmenneske, der vandrer omkring på den afrikanske savanne. Alt ånder fred og idyl, indtil du pludselig opdager, at en løve har listet sig ind på dig. Nu står du ansigt til ansigt med det farlige – og sultne – rovdyr. Det nytter det ikke at stå og overveje det ene eller det andet og lade sekunderne gå. Du skal på et splitsekund træffe en livsvigtig beslutning. Og det hjælper adrenalin (og et andet, tilsvarende stof, kaldet noradrenalin) med til. Du bliver fuldstændig klar i hovedet, stærkere, hurtigere og mere kampklar end nogensinde. Så når du bliver forskrækket, er det altså en meget brat opvågnen – ”så er det alvor!”, råber kroppen.

Det slider dog også på kroppen at fyre adrenalin og noradrenalin ud i kroppen. Det forøgede blodtryk kan føre til, at der frigøres små brudstykker af fedt fra indersiden af pulsårerne. Det kan i uheldige tilfælde medføre en blodprop i hjertet. Det kræver dog, at man i forvejen lider af svær åreforkalkning. Det er en lidelse som normalt først kommer i en sen alder og som følge af en usund livsstil.

Halloween: Kan man dø af skræk?

Dødsstraf for at skræmme til døde

En forøget mængde af adrenalin kan også betyde, at hjerterytmen kommer ud af kontrol. Et eksempel på det skete i 2009, hvor en mand i USA fik livsvarigt fængsel for at skræmme en ældre kvinde til døde. Han brød ind hos hende, og hun blev så bange, at hun fik et hjerteanfald og døde.

Et andet eksempel på, at man faktisk kan dø af skræk, opdagede amerikanske læger i forbindelse med et kraftigt jordskælv i 1994 tæt ved Los Angeles i USA. Hele 24 personer omkom den dag som følge af blodprop – et tal, der var 5-6 gange højere end den normale hyppighed for blodpropper i det område.

De omkomne boede i øvrigt alle i huse, der modstod jordskælvet, så det var ikke engang fordi, at alt faldt ned om ørene på dem.

En aften hvor helgene hånes

Hverken en god, gammeldags forskrækkelse kan altså være dødelig – men kun, hvis man er meget, meget uheldig.

Du kan derfor med god samvittighed finde på en rigtig uhyggelig udklædning til Halloween – eller allehelgensaften som dagen faktisk oprindeligt kaldes på dansk.

Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og andre af mørkets skabninger er løs for at håne de helgener, der fejres dagen efter på allehelgensdag.

Mærk adrenalinen i kroppen

Der findes også andre måder at mærke adrenalinsuset i kroppen. Besøg fx Experimentariums udstilling PULS-Torvet, hvor I sammen hopper, danser, springer, klatrer og cykler jer igennem sjove  forhindringer og forbløffende benspænd.

Halloween

Eller snup en tur i vores Interaktive Biograf, hvor I hopper, danser og surfer jer igennem filmen Pigen, der ikke ville sidde stille og hjælper pigen Anna til at bekæmpe den tåge af inaktivitet, der er ved at lægge sig over verden.

Forskel på skræk og angst

Nogle mennesker lider af angst. Hos dem forekommer der nogle gange såkaldt panikangst. Et sådan anfald kan være voldsomt ubehageligt. Den ramte vil opleve en følelse af være ved at besvime eller måske ligefrem dø.

Panikangst minder på overfladen måske om en kraftig forskrækkelse, om end et anfald varer i noget længere tid. Men årsagen til angstanfaldet er sjældent en pludselig forskrækkelse, og giver ikke samme udløsning af adrenalin i binyremarven. Men man får øget – og ofte meget massiv –  hjertebanken, og det kan virke vældig ubehageligt.

En ny undersøgelse slår dog fast, at angstlidelsen ikke giver øget dødelighed. Og da man har fulgt 6.000 personer med angst i undersøgelsen, er man rimelig sikker i sin sag.

Flere kuldegysende artikler