Halloween

mavesyre mumier mider

Halloween: 10 ultraslimede fakta

Halloween er lige om hjørnet. Uanset om du skal klæde dig ud, eller om du bare sætter dig tilrette i sofaen med en uhyggelig film, så har vi samlet lidt klamme facts til dig her.

Halloween var oprindelig  ’Alle helgens aften’, hvor man traditionelt fejrede eller mindedes de afdøde i troen på, at de måske stadig levede iblandt os som spøgelser eller ånder.

Fejringen af Halloween starter den 31. oktober og slutter den 2. november. I dag er det mere en fest for børnene, der klæder sig ud og går fra dør til dør, i håb om at få en håndfuld slik ned i godteposen. Nogle steder i verden, gør man en dyd ud af at have det uhyggeligste hus på vejen.

Vi har fundet en stribe af de klammeste fakta til din Halloween. 

Gør dig klar til myrekryb

  • Syren i din mave er så stærk, at den kan opløse barberblade af stål.
  • 3000 år gamle ægyptiske mumier har stadig intakte fingeraftryk.
  • I gamle dage kunne rige mennesker betale for at få trukket tænderne ud på fattige, ofte teenagere, og anbragt i deres egne kæber, når deres rådne tænder blev fjernet. 
  • Der lever mider –  meget små dyr, som er beslægtet med edderkopper – i øjenvipperne, øjenbrynene, ørerne og næsen på de fleste mennesker
  • Romerne plejede at rense tænder i urin. Urin blev brugt som mundskyllevand indtil omkring 800-tallet i Europa.

Halloween

  • I skandinaviske lande var det skik at brænde børnenes første tænder, så hekse ikke skulle finde dem og bruge dem til at kaste forbandelser  over børnene.
  • I det sydlige USA koger man egernhjerner, mens de stadig er i hovedet. Derefter knækker man kraniet og piller hjernen ud med fingrene og en gaffel. Det blev i 1990’erne set som en delikatesse, men det blev senere frarådet af læger.
  • En middelalderlig kur mod at stamme bestod i, at man skoldede tungen med en rødglødende jernstang.
  • Det siges, at døde amerikanere i dag rådner meget langsommere end før, fordi de spiser så mange konserveringsmidler i deres mad.
  • En romersk kur mod epilepsi bestod i at tage bad i en gladiators blod.

Kan du ikke få nok af klamme fakta?

Kan du ikke få nok at klamme fakta? Så har vi meget mere hvor det kom fra. Du kan for eksempel læse, om hvor meget snot mennesket producerer OM DAGEN, i vores slimede artikel om snot.

Eller du kan blive den næste Frankenstein, med vores seje Crazy BodyLab der kan købes i vores butik.