Experimentarium kåret som Bedste Museum For Børn for 3. år i træk
Experimentarium er for 3. år i træk kåret som Bedste Museum for Børn af brugerne af den populære oplevelsesportal for børnefamilier, Børn i byen.
Prisen for Bedste Museum for børn blev overrakt til Experimentarium ved en festlig prisoverrækkelse på Nationalmuseet søndag den 3. november.
I alt 48.338 stemmer er afgivet, og det er tredje år i træk, at Experimentarium hjemtager Børn i byen-prisen for Bedste Museum.
Dermed har Experimentarium vundet prisen alle gange siden det store science center genåbnede i Hellerup i nyrenoverede omgivelser den 26. januar 2017.
”Vi er simpelthen ved at revne af stolthed over at blive kåret for tredje år i træk. Det skønneste ved Børn i byen-prisen er, at den er 100% baseret på børnefamiliernes stemmer. Det er børnefamilierne, som har nomineret Experimentarium og stemt på os som deres favorit,” siger Kim Gladstone Herlev, adm. direktør på Experimentarium.
Næste år bliver der også meget at se frem til på Experimentarium, for året kommer til at stå i De Olympiske Leges og De Paralympiske Leges tegn med masser af sjov, sport og bevægelse på programmet, når Experimentarium den 24. januar slår dørene op for en stor indsats med titlen LAD LEGENE BEGYNDE.
Det er niende år i år, at Børn i byen Prisen uddeles og der uddeles priser i hele 16 kategorier.
De andre nominerede til prisen som Bedste Museum for børn var Nationalmuseet, Louisiana, M/S Museet for Søfart og Zoologisk Museum.
Mandag til torsdag: Kl. 9.30 – 17
Fredag og weekend: Kl. 9.30 – 19
Christian Juul Yssing
Presseansvarlig
M: 41 39 17 08
E: christiany@experimentarium.dk