Ansigtet siger det hele

Efterårsferien 2026

Se varmluftballonen stige til vejrs, byg jeres egne raketter i raketværkstedet og leg jer til endnu mere at forundres over sammen i efterårsferien.

Ansigtet siger det hele. Øjne på stilke. Glødende kinder. Tungen lige i munden.

Begejstring helt ud i smilehullerne!

Tag familien med på Experimentarium i efterårsferien, og leg jer til endnu mere at forundres over sammen.

Slip nysgerrigheden løs på hele tre indendørs etager. Blæs vilde sæbebobler i det nye dobbelt-så-store Bobleri, sus gennem Sansetunnelen og leg med lyset i Lyslabyrinten.

På udvalgte dage stiger Experimentariums luftballon til vejrs under den ikoniske kobbertrappe i forhallen. I raketværkstedet bygger I raketter af papir og tape, tester aerodynamikken og fyrer dem af med cykelpumper. Efterårsferien byder også på det spektakulære sæbebobleshow, øjenåbnende dissektioner og meget mere. Se Dagens Program.

Experimentarium er også for de yngste. De 1-6-årige har deres helt eget univers, hvor legen breder sig over en hel etage. Her fører små skridt til store opdagelser, og tryghed er tænkt ind i hver en krog.

PRESSEKONTAKT

Christian Juul Yssing

Presseansvarlig, Experimentarium

M: 41 39 17 08

E: christiany@experimentarium.dk