Foranalyse: Stærkt potentiale for et Experimentarium Symbiosis i Kalundborg
En netop fremlagt foranalyse konkluderer, at et Experimentarium Symbiosis i Kalundborg kan blive et regionalt fyrtårn, der kan tiltrække over 200.000 gæster om året.
Der er et stærkt potentiale i at opføre og drive et Experimentarium Symbiosis i Kalundborg, hvor Experimentariums oplevelsesbaserede tilgang til leg og læring kombineres med Kalundborg Symbiosens banebrydende resultater inden for bæredygtig, cirkulær økonomi.
Det er hovedkonklusionen i den foranalyse, som markedsanalysefirmaet Silverlining har fremlagt for Experimentarium og kredsen, der støtter op om et Experimentarium Symbiosis: Kalundborg Kommune, Novo Nordisk A/S, Kalundborg Symbiose, Campus Kalundborg og SJF Bank.
Med oplevelser og arkitektur på internationalt topniveau vil Experimentarium Symbiosis kunne blive et fyrtårn, som tiltrækker lokale og regionale familier, skoler og ungdomsuddannelser og samtidig er en magnet for turister fra både ind- og udland.
Experimentarium Symbiosis kan blive et samlingssted for lokale børn, unge og voksne i Kalundborg, som bidrager til at styrke lokalsamfundet ved at knytte uddannelser, erhvervsliv og offentlige institutioner endnu stærkere sammen.
”Foranalysen styrker vores allerede store optimisme omkring et Experimentarium Symbiosis. Næste skridt er et konkret prospekt som kan understøtte den fundraising, som afgør, om projektet kan realiseres,” siger Kim Gladstone Herlev, CEO i Experimentarium.
Optimismen deles i Kalundborg Kommune, hvor projektet passer ind i den udvikling kommunen har undergået de seneste år, og som fortsætter i samme spor på den korte og lange bane. Mange nye uddannelser har set dagens lys med et stærkt fokus på naturvidenskab, og et stærkt Campus Kalundborg er på vej. Her kommer en bred vifte af uddannelser, der spænder fra biotek og biosolutions over arkitektur til erhvervsuddannelser, til at bo under samme tag.
”Kalundborgmodellen bygger på, at vi er hinandens medspillere og altid søger fælles fodslag – og netop derfor giver et Experimentarium Symbiosis så god mening her hos os. Nysgerrighed og samarbejde på tværs er fundamentet for alt det, vi har skabt gennem Kalundborg Symbiosen, og med et nyt Experimentarium kan vi invitere 200.000 børn og voksne ind i den tankegang hvert eneste år. Når vi deler viden, leger, eksperimenterer og spiller hinanden bedre, skaber vi løsninger, der rækker langt ud over kommunegrænsen. Det er Kalundborgmodellen i praksis,” siger Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune.
På baggrund af en grundig markedsundersøgelse vurderer foranalysen, at Experimentarium Symbiosis kan tiltrække over 200.000 gæster om året. Experimentarium i Hellerup havde til sammenligning 425.000 gæster i 2024.
For Kalundborg Symbiose er udsigten til, at over 200.000 glade børn og voksne årligt vil lege og eksperimentere sig til viden om naturvidenskab, bæredygtighed og cirkulær økonomi yderst interessant.
”Med Experimentarium Symbiosis får vi mulighed for at åbne dørene til det unikke økosystem, som Kalundborg Symbiose er. Det bliver et levende formidlings- og innovationsrum, hvor industri, uddannelse, forskning og lokalsamfund mødes – og hvor vi kan dele vores erfaringer, vise værdien af ressourcedeling i praksis. Vi ønsker at gøre det muligt at se, lugte og røre ved Kalundborg Symbiose – et globalt fyrtårn for bæredygtig vækst og grøn udvikling,” siger Bjarke Skaanning, sekretariatschef for Kalundborg Symbiose.
Hos Campus Kalundborg vurderer man, at initiativet kan få en væsentlig betydning for både læringsmiljøet og den lokale kobling mellem uddannelse og industri. Det understreger forperson Daniel Schwartz Bojsen:
”Experimentarium Symbiosis giver et konkret og synligt vindue ind i, hvad der sker i Kalundborg, og viser det rige økosystem, vi har her. Projektet er en spændende mulighed for at bygge bro til uddannelsesmiljøet og samtidig vække nysgerrigheden for naturvidenskab og teknik hos børn og unge. Her bliver STEM-fagene gjort konkrete og relevante, og de kobles direkte til den industrielle virkelighed i Kalundborg, som er en central del af områdets udvikling og uddannelsesmuligheder,” siger Daniel Schwartz Bojsen.
Hos Novo Nordisk A/S fremhæver man, at Experimentariums legende tilgang til læring kan styrke STEM-fagene. Virksomheden ser desuden frem til, at Experimentarium Symbiosis bliver et berigende nyt bindeled i det frugtbare samarbejde mellem virksomheder, uddannelser og lokalsamfundet i Kalundborg.
”Kalundborg er et unikt eksempel på, hvad der kan skabes, når industri, uddannelse, kommune og civilsamfund går sammen om fælles mål. Med Experimentarium Symbiosis kan vi skabe et levende udstillingsvindue for cirkulær økonomi, hvor gæsterne kan opleve, eksperimentere og blive inspireret til selv at blive udviklere af fremtidens løsninger. I Kalundborg har vi en stærk tradition for at finde på løsninger sammen, og den tilgang vil vi gerne give videre til næste generation. Experimentarium Symbiosis vil desuden gavne den lokale kultur, understøtte uddannelsessatsningen og skabe en bredere bevidsthed om de spændende initiativer, der udvikler sig i Kalundborg,” siger Stine Gry Roland, Project Vice President i Novo Nordisk A/S.
Også hos SJF Bank tager man positivt imod foranalysens vurdering af potentialet i et Experimentarium Symbiosis.
”Et oplevelsescenter, der bygger på Experimentariums stærke brand og unikke tilgang til leg og læring, vil være en gevinst, ikke bare for hele Kalundborg, men en oplevelse af national interesse. Foranalysen viser, at Experimentarium Symbiosis kan blive et fyrtårn, der ikke alene styrker hele regionens tiltrækningskraft, men som også kan formidle historien om Kalundborgmodellen på en ny og inspirerende måde til gæster fra hele verden,” siger Søren Kjærsgaard, udviklingsdirektør i SJF Bank.
Foranalysen er fortrolig, og kun hovedkonklusionerne offentliggøres.
Hent pressefotos fra Experimentarium i Hellerup
Christian Juul Yssing
Presseansvarlig, Experimentarium
Mobil: 41 39 17 08
E-mail: christiany@experimentarium.dk
Kim Gladstone Herlev
CEO, Experimentarium
Mobil: 22 87 07 93
E-mail: kimh@experimentarium.dk
Mads Damkjær Nielsen
Kommunikationschef, Kalundborg Kommune
Mobil: 23 88 62 23
E-mail: madn@kalundborg.dk
Bjarke Skaanning
Sekretariatschef, Kalundborg Symbiose
Mobil: 22 92 90 54
E-mail: bjsk@kalundborg.dk
Daniel Schwartz Bojsen
Forperson for Foreningen Campus Kalundborg.
Mobil: 72 48 15 47
E-mail: dasb@pha.dk
Merete Eybye Scheelsbeck
Lead, CMC&PS Public Affairs, Novo Nordisk A/S
Mobil: 34 44 41 54
E-mail: FMEQ@novonordisk.com
Søren Kjærsgaard
Udviklingsdirektør, SJF Bank
Mobil: 61 19 66 12
E-mail: skr@sjfbank.dk
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.