Uden at være klar over det, smitter vi hinanden med dovenskab, omhu og utålmodighed. Det viser en undersøgelse, som blandt andre hjerneforskeren Jean Daunizeau, ICM i Paris har udført.

Umiddelbart burde det være en ulempe at være lige så ugidelig, som de andre i gruppen. Men evolutionært er det rent faktisk en fordel.

Det gælder nemlig for alt levende, at der er tidspunkter, hvor der skal spares på energien. Ligesom der er tidspunkter, hvor vores overlevelse kræver, at al vores energi sættes ind.

Vi aflæser gruppen

Det kan være svært for den enkelte at finde det rigtige energi-niveau. Derfor hjælper det, at kunne aflæse gruppens holdninger og justere ind. På den måde stiger chancen for, at man kun giver den gas, når det er nødvendigt – og resten af tiden kan man spare på energien.

Og der er én sjov kendsgerning ved den måde, vi aflæser gruppen. Vi baserer nemlig vores valg på en misforståelse, forklarer forskerne bag forsøget.

Vi tror andre er som os selv

Den psykologiske proces begynder med, at vi tager fejl. Vi overvurderer, i hvor høj grad andre har samme holdning til dovenskab, omhu og utålmodighed, som os selv.

Den fordom bruger vi så som grundlag til at vurdere, hvor de andres niveau ligger, før vi ubevidst justerer ind efter det, forklarer forskerne.

Resultatet er alligevel rigtigt

Det smukke er, at det ikke betyder en disse, at vi justerer ind efter en forkert vurdering. For vores tendens til at tillægge os de andres holdninger, er indrettet, så det endelige resultat alligevel bliver rigtigt.

Man kan altså sige, at to fejl giver én rigtig: gennem to fejlagtige psykologiske processer ender vi alligevel på rigtigt resultat.

Computermodel afslørede mekanismen

Det var en computermodel, hvor menneskelige tankegange er sat på matematisk formel, der afslørede de to psykologiske mekanismer.

For at teste, om computermodellen havde ret i sin forudsigelse, satte Jean Daunizeau og hans kollega et eksperiment op med forsøgspersoner. Og, jo. Eksperimentet viste, at de to fejlbehæftede, psykologiske mekanismer ganske rigtigt ser ud til at være en del af den menneskelige psykologi.

Forskernes arbejde er et eksempel på, hvordan vor tids forsøg på at forstå dyrs og menneskers adfærd gennem psykologiske computermodeller, kan give overraskende, ny indsigt.

Kilde: PLOS Computational Biology

Udgivet første gang 30. marts 2017