Mennesket indeholder mange organer, faktisk 79. Organer er karakteriseret ved nogle helt særlige egenskaber: ”Et Organ skal have strukturelle enheder, sammensat af forskellige celler og væv, der er lavet til at varetage bestemte funktioner i en flercellet organisme”. Et eksempel på et organ kunne være hjertet, der får blodet til at løbe rundt i kroppen.

På trods af at vi taber omkring 30.000-40.000 hudceller hvert minut, er huden både det tungeste og det største organ, vi har. Huden betegnes som et sanseorgan, da den kan registrere tryk, smerte og berøringer. Dog skal det lige nævnes, at hvis man strækker tyndtarmen ud, vil overfladearealet på tyndtarmen overgå hudens overfladeareal.

Fordøjelsesorganerne er en samlet betegnelse for alle de organer, som mennesket bruger, når kroppen fordøjer sin mad. Fordøjelsesorganerne består af hele mave-tarmkanalen (spiserøret, mavesækken, tyndtarmen og tyktarmen), leveren og galdeblæren og bugspytkirtlen. Alle disse organer samarbejder om at nedbryde og optage den mad, vi indtager.

Både visdomstænderne og halebenet er levn fra evolutionen. Visdomstænderne var gode at have, dengang vi spiste råt kød, og halebenet er en lille rest fra vores forfædre, som engang har haft en hale (lang tid før vi begyndte at ligne mennesket, som vi kender det i dag).

Brystvorterne er vigtige for kvinder men ubrugelige for mænd. Man regner med, at de mandlige brystvorter bare har fået lov til at blive – da de jo heller ikke skader.

Det er et billede af leveren. Leveren er livsvigtig for os, da den styrer en lang række af kroppens allervigtigste funktioner. Den står blandt andet for fordøjelsen, kontrollerer immunforsvaret og virker som energidepot. Leveren påvirker alle de andre organer i kroppen, og hvis den stopper med at virke, vil hjernen gå i koma, tarmene hæve op, hjertet vil få svært ved at slå og der vil være mange andre dødelige konsekvenser.