Big Bang
Big Bang får dig til at stille nogle af livets store spørgsmål. Gå på opdagelse i universet med dette undervisningsforløb.
Målgruppe: De gymnasiale uddannelser
Fag: Fysik på A, B og C-niveau
Udstillingsperiode: september 2010 – januar 2011
OBS: Du kan stadig bruge skolematerialet, selv om udstillingen ikke længere vises på Experimentarium.
Big Bang er en visuelt spændende udstilling om universets oprindelse – om stof, eksistens og de allermindste kendte partikler: elementarpartiklerne.
Experimentariums Big Bang-udstilling er skabt af det europæiske forskningscenter CERN, som også står bag udviklingen af den 27 km lange accelerator Large Hadron Collider. Big Bang får dig til at stille nogle af livets store spørgsmål.
Elevopgaver til fysik A-, B- og C-niveau på de gymnasiale uddannelser. Af Rasmus Møller, Sankt Annæ Gymnasium.
I denne pavillon ser man et stort videoshow, der fortæller historien om Big Bang. Fra ‘tidernes morgen’ til i dag. De første stjerner var 1000 gange tungere end vores Sol. Da stjernerne på et tidspunkt ikke havde mere brændsel, kollapsede de, for derefter at eksplodere. De blev til en gigantisk supernova, der pludselig producerede tungere elementer – de der blev til livets byggesten.
Her zoomer man ind på menneskekroppen og finder de mindste byggesten, vi kender i dag. Se hvor mange partikler, der udgør en person og undersøg, hvordan energi og stof hænger sammen. Er en partikel en ting eller ren energi?
Kun 4% af universet kan ses, og spørgsmålene står i kø: Hvor er resten? Hvorfra ved vi, at der findes mørkt stof? Hvad er antistof? Og hvad er det, der gør, at noget har masse? Hvor mange dimensioner har rummet? Findes der tomt rum? Hvorfor er de flygtige neutrinoer en gåde? I denne sektion lytter du til historier om disse mysterier inden for fysikken. Mysterier, som eksperimenterne i LHC-acceleratoren skal være med til at kaste lys over.
Den nye accelerator er den hurtigste, den mest præcise, den tommeste, koldeste og varmeste ting på jorden. I denne sektion kan du se og læse mere om, hvordan den 27 km lange accelerator The Large Hadron Collider virker? Se en model af ATLAS-detektoren, der blandt andet kan spore nye og hidtil ukendte partikler. For eksempel den længe eftersøgte Higgs partikel, der kan forklare, hvordan stof får masse.
Udforsk på computeren, hvad der ville være sket, hvis forskerne ikke havde været så nysgerrige på universet. Et liv uden fjernsyn, mobiltelefon, DVD, satellit navigation, medicinske skannere eller det internet, du sidder og bruger lige nu.
Præsentation af udstillingen på Experimentarium er støttet af:
Undervisningsministeriet
Den A.P. Møllerske Støttefond
INTERTEC CONTRACTING
Videnskabsministeriets tips- og lottomidler
Samarbejdspartnere:
Fysiklærerforeningen
Niels Bohr Institutet v/Københavns Universitet
Udstillingen er udviklet af:
CERN med støtte fra The Dudley Wright Foundation.
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.