Farver i sæbebobler
Vi elsker sæbebobler og alle deres farver, men hvor kommer farverne egentlig fra? Det kan du læse mere om her.
Farverne kommer ikke fra sæbeboblen selv, men fra det lys, der reflekteres i boblerne. Fordi hvidt lys reelt består af alle farver, vil vi kunne se alle mulige forskellige farver, hvis vi laver bobler i solens hvide lys.
På lysbordet i Bobleriet skifter lyset hele tiden farve, så derfor skifter boblens farver også. Hvis vi kun lyser med én farve, vil vi kun kunne se den farve og kun nogle steder på boblen.

Farverne ses, fordi sæbeboblen er ekstremt tynd. Det er faktisk noget af det tyndeste, vi overhovedet kan se med vores øjne. Lige når du har blæst en sæbeboble, vil den være omkring 100 gange så tynd som et hår. Men en sæbeboble har forskellige tykkelse rundt omkring, og det er også derfor, vi ser forskellige farver. De ses på grund af det fænomen, der kaldes tyndfilmsinterferens, som opstår, fordi tykkelsen på sæbehinden (5-5.000 nanometer) er i samme størrelsesorden som bølgelængden på lys (380-760 nanometer).
Efter noget tid lægger sæbeboblens farver sig i smukke vandrette bælter. Det sker, fordi tyngdekræften trækker vandet i boblen nedad, så boblen bliver tykkere i bunden og tyndere i toppen. Efter noget tid vil boblen have samme tykkelse (og samme farve) i en bestemt højde over bordpladen. Men når vi bevæger os op og ned på boblen, vil tykkelsen ændre sig.

På figuren nedenfor kan du se en illustration af en gennemskåret sæbeboble, hvor der er zoomet rigtig meget ind for at se boblens tykkelse. Læg mærke til, hvordan den bliver tykkere og tykkere, jo længere ned på boblen du kigger.

I videoen her kan du se mere om lys og farver i sæbebobler:
Skrevet af Martin Aggerbeck 13. januar 2026
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.