I Bobleriet på Experimentarium kan du nærstudere strømninger i sæbebobler. Hvis du kigger godt efter på sæbehinden, kan du se strømningerne i sæbefilmen. De kommer, fordi vandet i sæbehinden driver nedad, og fordi den har farver, kan vi se de strømninger, der opstår.

Fra leg til forskning

Sæbebobler bliver normalt forbundet med leg, men gennem tiden har både Leonardo da Vinci og Isaac Newton været tryllebundet af boblernes magi og undersøgt deres egenskaber indgående. Netop fordi sæbehinden reagerer så tydeligt på påvirkninger, er den et ideelt værktøj til forskning.

I dag bliver sæbehinder stadig brugt, så vi kan blive klogere på verden. Med en simpel opstilling, hvor man laver en sæbehinde, der falder mellem to fiskeliner, kan man føre genstande ind i sæbehinden for at undersøge, hvordan de påvirker strømningerne.

Du kan forestille dig, at du kigger på vandet, der driver forbi på havet. Hvis du nu stikker en finger eller en hånd ind i sæbehindens strøm, kan du se, at strømningerne ændrer sig. Den turbulens, du ser, vil minde om det, der kan ske, hvis man sætter en bropille i fx Øresund.

Fra tanke til konsekvens

Med en sæbehinde kan vi altså blive klogere på, hvordan noget, vi tænker at gøre i fremtiden, vil fungere i virkeligheden. Det kan også være, at vi skal finde ud af, hvorfor en ulykke er sket. Forskere kan afprøve idéer i en model, før de bygges i fuld størrelse – eller analysere, hvad der gik galt, når noget allerede er sket.

På billedet nedenfor kan du se en model af 2 flag placeret i forhold til hinanden. Her vil det forreste flag blafre mindre, mens det bageste flag blafrer mere, fordi det bliver påvirket af al turbulensen fra det forreste flag.

På billedet nedenfor kan du se billeder fra en undersøgelse af, hvordan luften bevæger sig rundt om en vifte. Her har sæbehinden ligget vandret, for at efterligne varm stillestående luft på en sommerdag.