Årsberetning 2021
2021 var året, hvor sommeren bragte liv og glade dage på taget af Experimentarium, efter en lang vinter og forår med nedlukning. Dyk ned i nyheder og nøgletal.
2021 var året, hvor sommeren bragte liv og glade dage på taget af Experimentarium, efter en lang vinter og forår med nedlukning. Dyk ned i nyheder og nøgletal.
2021 bød på endnu et år med nedlukninger, men det var samtidig året, hvor hele sommeren skabte liv og glade dage på taget af Experimentarium i anledning af De Olympiske og Paralympiske Lege 2021.
Coronapandemien havde igen i 2021 afgørende betydning for Experimentarium – på godt og ondt. Det på trods vil året blive husket for flere store begivenheder, der skabte glæde og tro på fremtiden.
I 2019 etablerede vi et samarbejde med DR om placering af det olympiske tv-studie på Tagtoppen hen over sommeren 2020 som led i vores meget store satsning under titlen LAD LEGENE BEGYNDE. De Olympiske Lege blev som bekendt udsat på grund af coronapandemien.
Heldigvis endte Legene med at blive gennemført i 2021, dog med så mange nationale restriktioner i Japan, at langt de fleste opgaver i forbindelse med DR’s tv-transmissioner blev varetaget fra Danmark og ikke som normalt fra værtslandet. Det betød, at DR’s tv-studie i den nyopførte glaspavillon på Experimentariums Tagtop fik en kæmpe og uventet betydning, og at radioens P3 flyttede ind på selve Tagterrassen med liveudsendelser fra morgen til aften igennem de olympiske uger.
Med støtte fra en række fonde forlængede vi Det olympiske testcenter og LEGO® værkstedet ”Byg en forandring”, ligesom vi i samarbejde med idrætsforbundene fik skabt en ideel ramme for mega-begivenheden ved at tilbyde gæsterne en smagsprøve på utallige sportsgrene.
Den 24. juni afslørede HKH Kronprins Frederik, hvilke danske atleter, der skulle bære fanen ind på stadion under åbningsbegivenheden i Tokyo – ved både De Olympiske og De Paralympiske Lege. Afsløringen fandt sted på Tagterrassen under stor mediebevågenhed og blev et perfekt anslag til sommerens transmissioner fra Experimentarium.
Som opvarmning til De Olympiske Lege afviklede vi fra 26. juni til 22. juli et tæt program med dynamiske aktiviteter på , hvor en lang række af landets idrætsforbund deltog. Det foregik på tre forskellige ”arenaer” indendørs og på Tagterrassen.
Og endelig – den 23. juli – åbnede legene i Tokyo.
Massiv tv-dækning fra Experimentarium
Tagterrassen var iscenesat som en lille del af Tokyo med storbyens skyline, kirsebærtræer, japanske lamper og japansk streetfood og frem til 8. august, hvor De Olympiske Lege lukkede ned igen, modtog danskerne mange hundrede timers tv-transmission fra studiet på Experimentarium. Ni ud af ti danskere fulgte med i transmissionerne fra OL, og 80% af dem valgte at gøre det via DR1. Og i en landsdækkende undersøgelse foretaget af Epinion svarede hver 5. dansker uhjulpen, at DR sendte live fra Experimetarium.
Fra den 24. august til 5. september gentog vi begivenheden og samarbejdet med DR, denne gang i forbindelse med de Paralympiske Lege, som også blev afviklet i Tokyo.
Under både OL og PL havde gæster gratis adgang til Experimentariums Tagterrasse med udvidet åbningstid fra tidlig morgen til ud på aftenen, og vores besøgstal nåede op på 150% af det forventede.
De danske atleter modtages på Experimentarium
Dagen efter De Olympiske Leges afslutning, mandag den 9. august, landede de danske atleter i Københavns Lufthavn og blev kørt direkte til Experimentarium. Her stod modtagelseskomitéen med blandt andet HKH Kronprins Frederik, Statsminister Mette Frederiksen og Kulturminister Joy Mogensen parat til at tage imod. DR-tv transmitterede modtagelsesfesten fra Tagterrassen til alle landets stuer, og som en del af arrangementet opførte Car Park North den officielle OL-sang ”Vi kommer alle et sted fra”. Så var der ikke et øje tørt noget sted blandt Tagterrassens flere hundrede gæster.
LAD LEGENE BEGYNDE var en kæmpe satsning, som modtog uvurderlig støtte fra en lang række fonde og puljer. Samtidig ramte eventen lige i ”bulls eye” i forhold til Experimentariums strategi om at tilskynde til besøg gennem nye oplevelser.
Den efterfølgende evaluering viste meget stor tilfredshed hos vores partnere i DR, Danmarks Idrætsforbund og Parasport Danmark, og samtidig var det en fantastisk og meget lærerig oplevelse for alle Experimentariums medarbejdere.
Vi er stolte over at kunne håndtere så stor en begivenhed på Experimentarium.
Tre piger fra fremtiden er ved et uheld crashet i nutiden i deres tidskupler. Pigerne, Midori, Kiiro og Aka, er tre versioner af den samme pige fra tre forskellige udgaver af jorden 100 år ude i fremtiden. I Midoris grønne fremtidsverden har vi nået klimamålene, og verden er i bedre balance. I Kiiros gule fremtidsverden er der knaphed på ressourcer, vi mennesker bor tæt og klimaet er ustabilt. I Akas røde fremtidsverden er økosystemerne ved at bryde sammen, vandstanden er steget meget, og vi mennesker har måttet tilpasse os en hverdag med afsavn.
Sådan iscenesætter vi udstillingen ”Klimatopia – de rejsende fra fremtiden”, og vi giver gæsterne den udfordring at hjælpe pigerne tilbage til fremtiden. Det gøres gennem de valg, som gæsten tager i udstillingen: Den mad vi spiser, den transport vi benytter, den el og varme vi bruger, og de ting vi køber.
Klimatopia åbnede på Experimentarium den 14. oktober som en direkte konsekvens af Experimentariums strategiske fokus på bæredygtighed. Den højaktuelle udstilling lægger op til, at familier og skoler udforsker og eksperimenterer med bæredygtig livsstil. Klimatopia er udviklet og produceret af Experimentariums medarbejdere, og den kan opleves frem til august 2022.
Som supplement til Klimatopia præsenterede Teater Du Milde Himmel og Core Act i efteråret 2021 forestillingen ”Tá en ting – en forestilling om jordforbindelse” med 15 forestillinger på Experimentarium målrettet både familier og skoleklasser.
Julerød Bageby er et forsøg på at udvikle en event, som har potentiale til at blive en tilbagevendende begivenhed. Vi inviterer skoleklasser, familier og alle andre, der har lyst til at konstruere peberkagehuse derhjemme og bringe dem ind til udstillingen i Experimentariums forhal, hvor en stor by med fantastiske bagværker langsomt skal vokse sig stor. Den 27. december, skulle Micky Cheng, kendt fra DR-tv’s Den store bagedyst, kåre den endelige vinder. Herefter skulle gæsterne kunne opleve peberkagebyen i syv dage helt frem til den 2. januar 2022. Eventen skulle bidrage til at tiltrække gæster hen over nytåret.
Desværre sluttede 2021 på samme måde, som den begyndte – med en coronanedlukning. Micky Cheng gennemførte finalen på Julerød Bageby virtuelt i forhallen under den store kobbertrappe, og hvor vi havde håbet på et stort og engageret besøg, måtte vi tage til takke med en ensom Micky og en fotograf.
Vi har allerede nu besluttet, at vi gentager eventen i 2022 – og meget gerne med masser af besøgende live på Experimentarium.
Experimentarium tænker altid et godt stykke ud i fremtiden, når vi planlægger udstillinger og aktiviteter. Allerede i 2019 indgik vi en aftale med Boston Museum of Science om leje af blockbuster-udstillingen ”The Science Behind Pixar”. Udstillingen er udviklet i samarbejde med Pixar Animation Studios (som nu ejes af The Walt Disney Company) og giver både børn og voksne en unik lejlighed til at udforske teknologi og naturvidenskab bag nogle af de mest populære karakterer fra tegnefilmene. Den ca. 1000 m2 store udstilling åbner på Experimentarium til oktober 2022 og kan opleves frem til og med påsken 2023.
En lille del af Experimentariums bygning anvendes til udlejningsformål. I løbet af 2021 har vi fået selskab af to nye lejere. Det er henholdsvis Ledelses- og netværkshuset for professionelle ledere – F5 – som er flyttet ind på 2. sal, samt start-up-virksomheden IntroDus, som har udviklet en virtuel platform for onboarding af medarbejdere og nu bor sammen med Experimentariums medarbejdere på 3. og 4. sal.
Den 9. december 2020 lukkede Experimentarium ned for anden gang, og nedlukningen varede til 29. april 2021. Ligesom under første nedlukning hjemsendte vi en stor del af vores medarbejdere på lønkompensation, og kun nogle få nøglefunktioner blev opretholdt.
Da Experimentarium endelig genåbnede den 29. april, var det både en kæmpe lettelse og af forskellige årsager også svært. Tidsplaner skulle opdateres, medarbejderne skulle rystes sammen, og vi havde travlt samtidig med, at der stadig var en række restriktioner, der fik hverdagen på Experimentarium til at se anderledes ud end før nedlukningen.
Det lykkedes os heldigvis at vende situationen til noget positivt. Tirsdag den 11. maj åbnede Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, Experimentariums nye udstillingstema om corona. Temaet er integreret i udstillingen Under Huden, og det lykkedes at komme i TV Avisen – hele tre gange samme dag. Især opstillingen ”gys over et nys”, hvor gæsten på egen hud kan mærke rækkevidden af de små dråber fra nyset, er blevet en aha-oplevelse for gæsterne.
Den støtte, Experimentarium får fra fonde og puljer, er livsvigtig. Det er blevet om end endnu tydeligere for os i 2021 med realiseringen af LAD LEGENE BEGYNDE, coronatemaet og de mange andre aktiviteter, som har bidraget til at holde Experimentarium oven vande i en meget turbulent tid. Støtten, vi modtager, går ubeskåret videre til vores besøgende i form af naturvidenskabelig og teknologisk formidling og er på den måde en afgørende ressource for Experimentariums mission.
Tak.
Experimentarium starter året med endnu en nedlukning indtil 28. april 2021, efter at være nedlukket siden 11. december 2020. Igen denne gang bliver medarbejderne hjemsendt på lønkompensationsordningen.
24. juni 2021 bliver fanebærerne til OL og PL i Tokyo offentliggjort på Experimentarium ved et flot arrangement på Tagterrassen.
26 juni 2021 indleder Experimentarium sommeren med Lad Legene Begynde med TV dækning fra taget.
9. august 2021 bliver OL atleterne modtaget til hyldest på Experimentarium.
24. august 2021 starter de Paralympiske Lege, som bliver TV dækket fra Tagterrassen på Experimentarium.
Den 21. november 2021 blev Experimentarium kåret som bedste museum for børn 2021 ved Børn i byens prisuddeling! Det er 5. gang, Experimentarium får den fine pris, og det er Børn i byens brugere, der kårer de bedste tilbud til børnefamilier.
På Experimentarium kommer du i direkte kropskontakt med videnskaben i 20 interaktive udstillingsuniverser. I 2021 åbnede Klimatopia, som sætter fokus og læring på klimaet og bæredygtighed, samt hvordan vores handlinger har en effekt på vores fremtid.
Kom med ind under huden, ned i vandet og helt ud i i den friske luft på tagterrassen.
2021 var et godt år for vores kommerciel afdeling, som havde en stigning på 127% i forhold til året inden. Året bød på alt fra teambuildings til møder med mulighed for diverse break out rooms til fest & events, samt konferencer.
Skal I blive blæst bagover af kemishows, sæbebobleevents og eksperimenterende gastronomi så dyk ned i vores tilbud til virksomheder her
Experimentarium er medlem af en række nationale og internationale sammenslutninger.
Ecsite
Ecsite er den europæiske sammenslutning af science centre, science museer og lignende institutioner, hvis mission er at skabe interesse for naturvidenskab og teknologi. Ecsite blev dannet i 1990, og Experimentarium har været med fra begyndelsen. I dag har Ecsite ca. 350 medlemmer. Experimentarium er medlem af bestyrelsen og i programkomitéen hos Ecsite. I 2020 blev Experimentarium valgt til Ecsites Executive Committee som “honorary treasurer”.
ASTC
ASTC er en global organisation, der tilbyder en fælles stemme for science centre, museer og lignende institutioner samt professionel rådgivning og støtte. ASTC samler mere end 600 medlemmer fra over 50 forskellige lande. Experimentarium er fuldgyldigt medlem af ASTC.
ASPAC
ASPAC er det asiatiske science center netværk. ASPAC arbejder for at fremme formidling af naturvidenskab og teknologi i regionen. Experimentarium er associeret medlem af ASPAC.
NSCF
Nordisk Science Center Forbund blev oprettet i 1987 og har som mål at knytte de skandinaviske og baltiske science centre bedre sammen. Herunder arbejder NSCF for styrket samarbejde og idéudveksling centrene imellem. I 2020 blev Experimentarium valgt ind i bestyrelsen.
VPAC
VPAC står for videnspædagogiske aktivitetscentre. Experimentarium er et af de 16 danske centre, som er kendetegnet ved, at børn og voksne får viden om og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Videnspædagogiske aktivitetscentre er med sine formidlingsaktiviteter med til at bygge bro mellem forskning, undervisningssektoren og familien Danmark i bred forstand. De 16 videnspædagogiske aktivitetscentre deler en årlig pulje fra staten. Centrene er organiseret i ”Sammenslutningen af VPAC-centre i Danmark”. Ud over at styrke hinanden fagligt, er det målet at arbejde for politisk velvilje til at fastholde og forhåbentlig udvide tilskudsordningen for videnspædagogiske aktivitetscentre under Undervisningsministeriet. Experimentarium har formandskabet for VPAC.
En glad og lettet bestyrelse og direktør efter to nedlukninger på grund af coronapandemien.
Forrest fra venstre:
Anders Bruun (medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem), Frida Frost (bestyrelsesformand), Thomas Tulstrup (bestyrelsesmedlem) og Jens Wittrup-Willumsen (bestyrelsesmedlem).
Bagest fra venstre:
Kim Gladstone Herlev (administrerende direktør), Peter Kürstein (næstformand) og Sheena Laursen (medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem).
Experimentarium er hele Danmarks Science Center. Siden vi åbnede det nye hus i Hellerup, har vi givet endnu flere børn og voksne mulighed for at lære, lege og vokse med naturvidenskab og teknologi.
Tak til alle jer, der har støttet udstillinger, aktiviteter og skabelsen af det nye Experimentarium.
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Har støttet udstillingerne Sansetunnelen, Bobleriet, Hovedbruddet og særudstillingen BODY WORLDS
A.P. Møller - Mærsk Gruppen
Har støttet udstillingen Havnen
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal
Har støttet udstillingen Havnen, særudstillingerne Klimatopia og Pixar
Augustinus Fonden
Har støttet årsindsatsen LAD LEGENE BEGYNDE og Vintersport
Bevica Fonden
Har støttet årsindsatsen LAD LEGENE BEGYNDE
Carlsbergs Mindelegat
Har støttet Tappehalsuret og udstillingen Gærcellen
Danske Banks Fond
Har støttet udstillingen Hovedbruddet
Den Danske Maritime Fond
Har støttet udstillingerne Havnen og Bølgetoppen
Den Danske Forskningsfond
Har støttet årsindsatsen LAD LEGENE BEGYNDE
D/S NORDEN // D/S Orients Fond
Har støttet udstillingen Havnen
Elsass Fonden
Har støttet årsindsatsen LAD LEGENE BEGYNDE
Familien Hede Nielsens Fond
Har støttet udstillingen Hovedbruddet
Hempel Fonden
Har støttet udstillingerne Havnen, Lyslabyrinten og Bølgetoppen
Industriens Arbejdsgivere i Danmark
Har støttet udstillingen Klimatopia
Industriens Fond
Har støttet udstillingerne Idéværket, Opfindelsernes Hus og Bootcamp i bæredygtighed
Jorcks Fond
Har støttet udstillingen Bølgetoppen
Knud Højgaards Fond
Har støttet udstillingen Byggepladsen
Lauritzen Fonden
Har støttet udstillingen Havnen
Louis Petersens Legat
Har støttet udstillingen Bobleriet, særudstillingen BODY WORLDS og årsindsatsen LAD LEGENE BEGYNDE
Lundbeckfonden
Har støttet udstillingerne Under Huden inkl. nyt corona-tema, Lyslabyrinten, særudstillingen BODY WORLDS og årsindsatsen Fremtidsmennesket
Nordea-fonden
Har støttet udstillingen Miniverset
Novo Nordisk Fonden
Har støttet udstillingen PULS Torvet og årsindsatsen Fremtidsmennesket
Ole Kirks Fond
Har støttet årsindsatsen LAD LEGENE BEGYNDE og Klima og Vejr Festivalen (DMI's 150 års jubilæum)
Olympic Solidarity
Har støttet årsindsatsen LAD LEGENE BEGYNDE
Otto Mønsteds Fond
Har støttet udstillingen Lyslabyrinten og Bølgetoppen
Region Hovedstaden
Har støttet årsindsatsen LAD LEGENE BEGYNDE
TK Foundation
Har støttet udstillingen Bølgetoppen
TrygFonden
Har støttet udstillingerne Den Interaktive Biograf, Stranden, Tagstranden og Bliv Set i Trafikken
TORM Fonden
Har støttet udstillingen Havnen
Tuborgfondet
Har støttet Tappehalsuret og udstillingen Gærcellen
Villum Fonden
Har støttet Experimentarium-familier
William Demant Fonden
Har støttet årsindsatsen Bæredygtighed
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Augustinus Fonden D/S NORDEN // D/S Orients Fond
Industriens Arbejdsgivere i København
Knud Højgaards Fond
Louis Petersens Legat
Novo Nordisk Fonden
Ole Kirk’s Fond
TORM Fonden
TrygFonden
VILLUM FONDEN
Augustinus Fonden
DI
Gentofte Kommune
Industriens Arbejdsgivere i København
Oticon Fonden
Thomas B. Thriges Fond
VILLUM FONDEN
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.