Foto: Colourbox

Når mør ket falder

Derfor bliver det mørkere om vinteren

Har du tænkt over, hvorfor vi mon i Danmark har mørke vintre og lyse somre? Måske har du også på ferier, tættere ved ækvator, bemærket, at det dér forholder sig helt anderledes? Det er der en god forklaring på...

For at forklare hvorfor det bliver mørkt om vinteren, må vi også forklare, hvorfor vi har årstider. De to ting hænger sammen og udspringer fra én faktor: Jordens hældning.

Jorden hælder i forhold til sine poler

Måske har du set, at Solen hænger længere nede mod horisonten om vinteren, og om sommeren er den længere oppe mod midten af den synlige himmel. Det er fordi, Jorden hælder. Faktisk hælder Jorden med 23,5 grader i sin akse om sig selv.

South_season

Grafik: Wikipedia

Som resultat af denne hældning skifter nord og sydpol pr halve år med at pege mod Solen. For det tager netop Jorden et år at rotere om Solen. Det passer altså med, at vi i Danmark, med et års mellemrum, har vinter. Det vil sige, at der samtidig, og helt modsat, er lange dage nede i for eksempel Australien. Men hvordan kan det være?

Om vinteren har Danmark og den nordlige halvkugle kortere tid foran Solen. Her er det nemlig den sydlige halvkugle der peger mod Solen, og er i rampelyset. Solen skinner dermed i et større område på den sydlige halvkugle og i et småt område på den nordlige halvkugle. Derfor, når Jorden drejer om sig selv, får den nordlige halvkugle tildelt mindre lys og i et mindre område, og det er dét, der gør vores dage korte og dystre.

Solens intensitet styrer varme og årstider

Mængden af lys i et givent område kaldes Solens intensitet eller indirekte og direkte lys. Forestil dig, at du holder en lommelygte. Hvis du skal lyse udover et stort område med lommelygten, bliver den samme mængde energi mere fordelt og Solens intensitet bliver lav.

Det samme sker for den nordlige halvkugle om vinteren. Derfor er der koldere, og der er færre lyspartikler til at give dagene farver og lys. Det er sådan, vi får vinter. Modsat, om sommeren, får vi mere lys pr område. Her kan du forestille dig at holde en lommelygte og lyse på et mindre område.

Men for lande ved ækvator, sker der ingen eller minimal forandring i dagenes længder og Solens intensitet, som året skrider frem. Derfor har de ikke forår, sommer, efterår og vinter, som vi har. Det forholder sig sådan, fordi de befinder sig i midten af Jordens hældning. Forestil dig, at du sidder på en vippe. Hvis du står i midten af vippen, vipper du meget lidt. Men hvis du sidder helt ude, vipper du meget! Lidt det samme gælder her. Derfor er polernes årstider og skift meget ekstreme.

6 måneder lange dage og nætter

På nordpolen og sydpolen har de dage om sommeren, hvor Solen slet ikke går ned! På samme måde har de også dage om vinteren, hvor Solen aldrig står op.

Og hvis man bevæger sig helt op til nordpolen, eller helt ned til sydpolen, er der faktisk kun én solopgang og én solnedgang om året! Det er altså lyst 6 måneder i træk, og på samme måde mørkt 6 måneder i træk.

Styr på lys?

Test dig selv i lys og farver

Lyslabyrinten

Er du varm på lys?

Læs mere: