Fra omkring 1700- og frem til 1900

Industrialisering ændrer et lands energiforbrug voldsomt. Det sker med forskellig hastighed og på forskellige tidspunkter rundt om i verden.

England og Skotland er de første lande, som omstiller sig fra træ til stenkul. I 1550 har behovet for brændsel drevet priserne på træ op. Det er nemt at få øje på alternativet. I årtusinder har man i England sparket til fedtede, sorte sten, som kan brænde ved høje temperaturer. Mange steder ligger disse stenkul blottet i jordoverfladen, lige til at bryde.

Stenkul er mange hundrede millioner år gamle planterester, der er blevet omdannet til kul i geologiske processer. Stenkul blev betragtet som urent og uværdigt at fyre med. Men nu gør manglen på træ det af med de fine fornemmelser.

Umætteligt energibehov

Sent i 1700-tallet har jernstøberierne og tekstilfabrikkerne et umætteligt behov for brændsler. Kulminerne skyder frem hvor det er nemt at vriste de brændbare sten fri af jordoverfladen og sejle dem ad floder og kanaler til industriområderne.

Herhjemme kommer udviklingen noget senere. Overgangen fra andre brændsler til kul sker glidende. Vi har ikke stenkul, vi kan grave ud af den danske undergrund.

Opgørelser over engelsk eksport til Danmark viser dog, at vores forbrug af stenkul stiger markant i 1700-tallet. Da vi når 1800 importerer Danmark cirka 100.000 tønder stenkul om året. 40 år senere er tallet firdoblet. Nu går det stærkt. Kun 30 år senere i 1870 sejles 4,5 millioner tønder stenkul ind i de danske havne.

Træ bliver dog ved med at være en betydelig energikilde herhjemme. Fra 1800 producerer de danske skove stort set kun brændsel. Og komfurbrænde er en stor lokal handelsvare helt frem til efter 2. verdenskrig.

Kul bliver til gas og koks

Danmark er landbrugsland og ikke industriland. Kullene spiller i 1850 i Danmark først og fremmest en rolle i produktionen af bygas. Når man varmer stenkullene op, frigives gas. Restprodukterne er blandt andet tjære og koks. Gassen fordeles i rørledninger og brændes fortrinsvis af i byernes gaslygter – først i Odense. Koksen bliver distribueret til borgernes hjem og slæbt op af trapperne til de mange kakkelovne.

Fra 1890’erne kommer de første elværker i Danmark. Her er det igen de importerede kul, der leverer varmen.

El og gas bliver først og fremmest brug til gadebelysning og i industrien. Kun langsomt rykker den nyeste luksus i form af først gasblus og gaslamper og siden stikkontakter ind i danskernes hjem.

Først gas, så el

Fra cirka 1900 begynder gaskomfuret at erstatte brændekomfuret i køkkenet. Der sker derefter en glidende overgang fra brænde til gas og til sidst elektricitet. Først sent i 1960’erne bliver den danske madlavning overvejende elektrisk.

Allerede i 1903 bygger man på et kraftværk på Frederiksberg, der samtidig leverer overskudsvarme fra el-produktionen til bygningerne i omgivelserne. Det var landets første kraftvarmeværk. Men ideen om kraftvarmeværker slår først for alvor igennem sidst i 1950’erne i Danmark.

Danskernes elforbrug er lavt i forhold til lande, vi ellers sammenligner os med. I Norge og Sverige bruger man langt mere el. Skiftet fra gas til el sker især i 1950’erne og frem, hvor danskerne flytter i parcelhuse. I de nye villakvarterer får man typisk elektricitet og oliefyr.

På kraftværkerne bliver strømmen nu også produceret fortrinsvis ved forbrænding af olie, der er lettere og renere at håndtere.

Afhængighed og kriser

Især 3 begivenheder kommer til at præge de sidste knap 50 års energiforbrug i Danmark: Oliekrise, Nordsøolie og klimaforandringer.

Først oliekriserne. Den første kommer i 1973, hvor OPEC, som er sammenslutningen af olieproducerende lande, i en del år har forsøgt at skrue prisen på olie op. I forbindelse med Yom Kippurkrigen mellem Israel og en række arabiske lande, blokerer de arabiske lande i OPEC for oliesalget til visse vestlige lande, deriblandt USA.

På et døgn stiger prisen på en tønde olie fra 3 til 12 dollars.

Dybt afhængige af olie

Danskerne er på dette tidspunkt dybt afhængige af olie. 90% af Danmarks energiforbrug er baseret på den tyktflydende sorte væske som først og fremmest kommer fra Mellemøsten.

Elektricitet og varme bliver med et slag dyrere. I en periode bliver bilkørsel begrænset om søndagen.

Senere i 1979 får priserne igen et nøk opad, da revolutionen i Iran sætter markedet i panik. Oliekrise nummer 2 er en realitet. Efter hver forskrækkelse bliver det mere tydeligt, at der skal findes alternativer til den arabiske olie.

Danske regeringer planlægger herefter aktivt, hvor energien skal komme fra. Markedskræfterne bliver ikke længere overladt til at styre udviklingen af energiforbruget. Forbruget drejes fra olie tilbage mod mere kul og koks. Vi får i de kommende år mere naturgas og fjernvarme, som udnytter energien optimalt.

Naturgassen bliver rullet ud fra begyndelsen af 1980’erne, hvor naturgasnettet bliver etableret i Danmark. Gassen kommer fra danske olie- og gasfelter i Nordsøen og distribueres i rørledninger.

Nordsøens olie og gasforekomster gør fra 1995 Danmark selvforsynende med olie og gas. I en årrække producerer vi endda mere energi, end vi forbruger. Det topper i 2004, hvor 53% af Danmarks energiproduktion eksporteres. Godt 10 år senere er eventyret slut, og danskerne bruger igen mere energi end der bliver produceret i Danmark.

Vedvarende energi

Fra første oliekrise og frem fokuserer politikerne endvidere bevidst på mulighederne for at opnå uafhængighed af energi fra andre lande. Derfor kommer der fokus på alternative energikilder. Først og fremmest i form af vindenergi. Vestenvinden skal give danskerne elektrisk strøm.

Efter Brundtlandrapporten i 1987, hvor verdenssamfundet bliver præsenteret for truslen om klimaforandringer, øges den danske indsats indenfor vedvarende  energi yderligere for at skabe alternativer til de fossile brændsler.

Danmark bliver storproducent af vindturbiner og knowhow indenfor vindkraft. I 2010 runder den danske produktion af strøm fra vind 20% af det samlede forbrug af el. I 2015 svarer vindproduktionen til 40% af danskernes strømforbrug, og stiger stadig i takt med, at der udbygges med havmølleparker.

En anden stor vedvarende energikilde i Danmark, der skal erstatte olie og gas, er biomasse. Biomasse er en samlet betegnelse for halm, træ, bionedbrydeligt affald og biodiesel. Mens el-produktionen domineres af vindenergi, står biomasse for en stadig større del af det faktiske energiforbrug, der inkluderer energi til kraftvarmeværker og industri. I 2017 er det biomasse der udgør over halvdelen af den vedvarende energi der forbruges i Danmark.

Kilder: Bo Fritzbøger, KU; Mogens Rüdiger, energihistoriker.

Links:

Mogens Rüdiger om dansk energihistorie

Scientific American, Hvordan stenkul blev energikilde

Energiens internationale historie

Danskerens energiforbrug pr indbygger

Statistik om dansk energiforbrug, EOF

USA’s energi-historie

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.