5 våde facts om vand
Vand er en kemisk forbindelse, og er et helt utroligt og livsnødvendigt element i menneskets tilværelse. Den kemiske forbindelse har også nogle skjulte hemmelige egenskaber. Vidste du for eksempel, at babyer er fyldt med vand?
Vand er livets kilde. Vi bader i det, slukker tørsten med det og kigger efter det i det ydre rum. Her er fire facts om den livgivende kemiske forbindelse.
Det meste af vores kroppe består af vand. Mængden afhænger dog af menneskets alder, og indholdsprocenten kan svinge mellem 45 og 75 procent. En få måneder gammel baby har en langt højere procent end et ældre menneske. Mænd har generelt også en højere procent end for eksempel kvinder, fordi de har flere muskler.
Vores vandede kroppe er dog intet sammenlignet med vandmandens, der har en indholdsprocent på omkring 95 procent.
Cirka 71 procent af Jordens overflade er dækket af vand. Næsten altsammen er saltvand i oceanerne. Kun tre procent er ferskvand.
Jorden er langt fra det eneste sted i universet, hvor der er fundet vand. Mars gemmer blandt andet på is, der engang har været flydende. Astronomer har desuden fundet vand på Jupiters måne Europa. Flydende vand er nødvendigt for liv, i hvert fald som vi kender det på Jorden. Derfor leder astronomer også med lys og lygte efter netop dette, når de er på udkig efter grønne marsmænd.
Selvom Jorden består af mange kæmpe søer, så er der faktisk mere vand i Jordens atmosfære end i alle Jordens søer lagt sammen!
Ja, du hørte rigtigt. Faktisk er vand den drivhusgas der er mest af, da den udgør hele 2/3 dele af alle vores drivhusgasser. En drivhusgas fungerer ved at reflektere de langbølgede varmestråler, som Jorden udsender, ned på jorden igen.
Synes du at drivhuseffekten er spændende? Læs om drivhuseffekten og hvordan den påvirker klimaet.
Skrevet af Mathias Nielsen 30. april 2018