Eksperiment: Leg med overfladespænding
Vil du imponere med et vildt trick? Så se med her, når vores Pilot Jannik viser og forklarer dig, hvordan du kan kontrollere vand ved at udnytte to simple ting: Overfladespænding og tryk.
Fysikkens verden kan på mange måder ligne magi. I dette trick udnytter vi tryk og overfladespænding, og du kan nemt gøre det samme derhjemme.
Vandet i syltetøjsglasset består af en masse molekyler, som alle holder tæt sammen. Graden af sammenhængskræften kaldes for densitet. Vand har en høj densitet, hvilket betyder at molekylerne er gode til at holde sammen.
Hvis nettet ikke var spændt ud, ville vandet i glasset hurtigt fosse ud. Det udspændte hvidløgsnet gør vandets overfladearealet mindre. Når overfladearealet bliver mindre, bliver trykket også mindre, og det bliver derfor svært for vandet at trænge igennem.
Overfladespænding er et fænomen, der opstår i sammenhæng med væsker. Væsker er bygget op af en masse molekyler, som alle tiltrækker hinanden. Molekylerne holder så godt sammen, at de skaber en sammenhængskraft, som resulterer i overfladespænding.
Overfladespændingen kan være stor eller lille, hvilket afhænger af molekylernes tiltrækningskraft. Vandmolekyler har en høj tiltrækningskraft, og derfor er overfladespændingen på vand også stor.
Vidste du, at der faktisk findes et insekt, som udnytter vands overfladespænding? Insektet kaldes en skøjteløber, og man finder det typisk ved vandhuller og søer. Skøjteløberen kan let og elegant bevæge sig henover vandoverflader, da den er så let, at den kan udnytte vandets overfladespændingen.
Find endnu et forsøg om vandets overfladespænding lige her.
Skrevet af Emilie Schultz-Knudsen 25. maj 2020