Havene stiger: Varmt vand fylder mere

FORSØG: I dette forsøg kan du se, at når vand opvarmes, fylder det mere.

Når vand er mere end 4 grader varmt, udvider det sig, hvis temperaturen stiger. Når temperaturen i verdenshavene stiger i takt med den globale opvarmning, udvider vandet sig, og vandstanden stiger. Samtidig vil ismasserne på Jorden smelte med de stigende temperaturer.

Vandstandsstigningen forårsaget af den globale opvarmning skyldes altså både afsmeltning og vandets udvidelse. Man regner med, at 60-70 % af vandstandsstigningen sker, fordi vandet udvider sig.

Med dette forsøg kan du se, at når vand opvarmes, fylder det mere.

Du skal bruge

  • 1 gennemsigtig halvliters flaske
  • Vand
  • Husholdningssprit
  • Gennemsigtigt sugerør
  • Modellervoks
  • Frugtfarve

Du skal bruge

  • Fyld 60 ml vand og 60 ml husholdningssprit i flasken.
  • Kom et par dråber frugtfarve i.
  • Kom sugerøret ned i flasken. Det må ikke røre bunden.
  • Brug modellervoksen til at lukke hullet i flasken omkring sugerøret helt tæt, så ingen luft slipper ind, og til at holde sugerøret på plads.
  • Varm væsken i bunden af flasken op med dine hænder ved at holde om den.

Hvad sker der? Hvorfor bruger vi også sprit i forsøget?

(hint: sprit udvider sig endnu mere end vand)

Flere forsøg: Klimaforandringer

Havene optager varmen
Havene optager CO2
Havene stiger: Varmt vand fylder mere (denne side)
Isen smelter – stiger vandstanden?
Forsøg med kyst- og fastlandsklima
Illustration af Grønlandspumpen
Indfrysning af saltvand
Forsuring af havene
Afgrøder og klimaforandringer
Måling af albedo
CO2 i fossile brændsler
Skyer
Lav en lille sky i en flaske
Lav en stor sky med flydende nitrogen

» Alle forsøg og cases

Kilder

Klimanørd, Experimentarium og DR

Dette forsøg stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.

Mere om klima