Planter laver groft set den modsatte proces af os dyr, der indånder ilt og udånder kuldioxid. Under fotosyntesen fikserer planter kulstof fra luften, og omdanner det til organiske stoffer, som sukker, stivelse og cellulose, som bruges i væksten af planten. Det kan vi benytte os af til at fjerne noget af den CO₂, der i øjeblikket skaber klimaforandringer på vores jord.

Plant et træ

Man kunne tro, at vi ved at plante mere skov, kan få oplagret mere kulstof fra atmosfæren. Helt så enkelt hænger tingene dog ikke sammen, for der er stor forskel på, hvor meget CO₂ forskellige skovtyper og træer af forskellig alder kan optage.

En ung skov, der består af hurtigtvoksende træer, absorberer kuldioxid, men denne effekt eksisterer kun, mens træerne vokser i størrelse. Til trods for, at en skov hen over tid har et netto dræn af CO₂ (altså fjerner mere CO₂ fra atmosfæren end den frigiver), kan etableringen af ny skov frigive CO₂, når kulstof fra jorden frigives til atmosfæren.

Ældre skove, der består af en blanding af gamle og unge træer samt gamle blade og træer under nedbrydning, er højst sandsynligt CO₂-neutral over jorden. Under jorden sker der imidlertid en gradvis akkumulering af langsomt nedbrydeligt organisk materiale – og det er denne akkumulering af kulstof, der over tid vil betyde, at CO₂ fikseres fra atmosfæren uden at blive frigivet igen. Planternes evne er imidlertid ofte begrænset af næringsstoffer. Vi kan derfor blive nødt til at gøde de ellers næringsfattige økosystemer, hvis vi vil fremme planternes CO₂-optag.

Naturen kan altså hjælpe os, men kun hvis vi hjælper den og administrerer den på en hensigtsmæssig måde.

Ikke en holdbar løsning

Af flere årsager er træplantningen ikke den gyldne løsning. Mange miljøorganisationer fraråder faktisk folk at købe træer for at blive CO₂ neutrale. Der er nemlig flere problemer med det:

Tidsdilemma: På en flyvetur udleder man 1 ton CO₂ i løbet af ganske få timer. Et træ i troperne vil optage op til 2 ton CO₂ i løbet af hele dets levetid. Så hvis du planter et træ for at blive CO₂ neutral, tager det 50-100 år, før regningen er betalt.

Død: Vi ved ikke, hvordan de tropiske træer vil reagere på klimaforandringerne – om de kan overleve en temperaturstigning på 2-3 grader. Hvis de ikke kan klare det og dør, går de i forrådnelse, og det kan gøre problemet endnu større, da nedbrydningen danner den kraftige drivhusgas metan.

Fremtidig fældning: Vi kan heller ikke være sikre på, at de næste generationer ikke fælder alle træerne igen, fordi de får brug for arealet eller tømmeret.

Temperaturen: De stigende temperaturer giver flere skovbrande, så hvordan sikrer vi os, at de plantede CO₂-slugere ikke bare går op i røg?

Træ er CO₂ neutralt

Det er vigtigt at huske, at et enkelt træ i løbet af dets levetid er CO₂ neutralt. Når det vokser, optager det CO₂ fra atmosfæren, men samme mængde vil frigives, så snart træet dør og bliver nedbrudt. Man kan sige, at jo mere skov vi planter, desto større ”midlertidige” CO₂ lagre får vi – men det er først ved akkumuleringen af de døde blade, stammer og rødder, at vi opnår en mere permanent oplagring. Denne oplagring kræver, at vi lader skovjorden gøre arbejdet uden at blande os med pløjning eller andre forstyrrelser, der vil frigive kuldioxiden igen.

Desværre er kun nyetablering og reetablering af skov i øjeblikket tilgodeset i Kyoto-aftalen på nuværende tidspunkt. Aktiviteter, der beskytter eksisterende skov og undgår fældning og forstyrrelse af skove, kan nedsætte CO₂ udslippet ved at beskytte de eksisterende kulstof-lagre i jordbunden – et faktum, der bør tages med i overvejelserne ved de næste klimaforhandlinger.

Rovdrift på træer

Mennesker har altid fældet træer, både for at skabe plads til byer, veje og landbrug, men også for at bruge det som brændsel og byggemateriale. Engang var Danmark helt dækket af skov, nu er blot 14,6 % af landet skovareal.

Og skovhugsten er blevet større med tiden. Ifølge Verdensnaturfonden (WWF)Nu fældes der hvert år omkring 18,77 millioner hektar tropisk skov – det svarer til over 4 gange Danmarks areal. Rydningen af den tropiske regnskov er skyld i 1520 % af de samlede menneskelige udledninger af CO2.

Køb en CO₂ samvittighed

Derfor er der nu en lang række firmaer, som tilbyder os at købe os til en såkaldt CO₂ samvittighed. Man kan få sin flyvetur til Madrid ”neutraliseret” ved at plante nogle træer. Beplantningen sker gennem forskellige organisationer, som via betaling planter træerne for CO₂ synderne. Argumentet for at plante træer er, at de suger en del CO₂ i sig. Men det er kun en midlertidig løsning. Når træet dør, vil den opsugede CO₂ atter blive frigivet til atmosfæren.

Derfor er det ikke den endegyldige løsning på klimaproblemerne at lagre CO₂ ved at plante træer. Som Heidi Bachram fra Carbon Trade Watch har udtalt til Information: “Forestillingen om, at folk kan afbrænde fossilt brændsel og så plante træer til at fjerne den resulterende CO₂, er simpelthen forkert. Denne falske ‘løsning’ vil udelukkende få folk til at blive ved med at hente olie og kul op i stedet for at søge at skifte til ren energi.”

Akkumulering af kulstof sker i mange naturområder. De døde træer, mosser og andre planterester i tørvemoser undergår langsom nedbrydning uden ilt (anaerobe forhold) under mosens overflade. Denne proces er så langsom, at mosen vokser og fikserer mere kulstof fra atmosfæren, end der frigives. Man mener, at tørvemoser indeholder omkring 25 % af al kulstof oplagret i landplanter og jord. Store mængder af kulstof opbygges også i græsjorder, især i form af rødder. Meget af dette holdes også iltfrit, så det ikke nedbrydes og frigives til atmosfæren. Siden 1850’erne er store mængder af verdens græsjorder blevet pløjet op til landbrugsjord, og kulstof er blevet frigivet.

Hvis man i højere grad anvender nye teknikker, hvor man ikke pløjer, men sår afgrøderne direkte i små huller i jorden, kan man øge mængden af oplagret kulstof i jorden. Samtidig forbedres den fysiske struktur af jorden, og udbyttet kan øges. Omlægning af landbrugsjord til græsningsarealer kan have samme effekt. Hovedproblemet er, at vi skal undgå, at jorden pløjes, så der tilføres ilt, og kulstoffet kan nedbrydes.

I Danmark har vi et helt bestemt område, hvor potentialet for kulstofoplagring er meget stort, nemlig vores ådale i Jylland. Hvis åerne rettes ud, som det har været skik tidligere, forsvinder muligheden for aflejring af organisk materiale. Hvis åerne til gengæld bugter sig naturligt, kan der ske aflejring af kulstof, som åen bringer med sig – igen kræver det dog, at udnyttelsen af ådalene ikke er for intensiv med hensyn til pløjning og anden forstyrrelse af jorderne.

Landbruget skal i spil

Landbruget har en stor rolle i verdens CO2 udslip. IPCC, FN’s klimapanel, har i en rapport fra 2019 anslået, at landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse udgør 23% af det menneskeskabte udslip af drivhusgasser – man mener, at helt op til 30 % af verdens udslip af drivhusgasser stammer fra landbrugsaktiviteter. Derfor vil det have stor betydning, hvis flere landmænd går over til “klima-venligt” landbrug. Hermed menes ikke nødvendigvis økologi, men forskellige tiltag der øger akkumuleringen af kulstof i jorderne og gør kvægopdræt mindre belastende for klimaet.

At undgå pløjning er kun en ud af mange muligheder – for eksempel kan man også sørge for at opdrætte kvæg på græsmarker, hvor de flyttes ofte. Herved undgås overgræsning, og kvæget tramper dødt græs ned i jorden, hvor kulstoffet oplagres. Dette kaldes “carbon-farming” i USA, og der er håb om at landmænd, der benytter disse metoder, kan få økonomisk klimastøtte. Herved vil det også være motiverende for fattige landmænd at gå over til klimavenlige metoder.

Især produktionen af kvæg og grise belaster klimaet – de kræver meget foder, hvis produktion udleder CO2, og deres fordøjelse af føden resulterer også i dannelse af drivhusgasserne. Forskere har forsøgt at ændre på køers tarmflora, så foderet fordøjes mere effektivt, og de prutter mindre. Metan er en kraftig drivhusgas, der produceres i maverne på kvæget. Kænguruer kan imidlertid fordøje deres føde meget mere effektivt end køer uden produktion af store mængder metan. Hvis det lykkes at få køers tarmflora til at minde mere om kænguruers, vil landbrugets udslip af metan reduceres. Samtidig er andre forskere ved at udvikle en græs-type, der nedsætter metanproduktionen i kvægets mave. Men det er svært, for de bakterier, som omdanner koens foder til metan under fordøjelsen, har højst sandsynligt også en funktion for koen, så derfor kan man ikke bare fjerne dem.

Spis mindre kød

Flere steder i verden bliver kampagner produceret,I de senere år er der kommet flere og flere kampagner, der appellerer til folk om at spise mindre kød. – Pproduktionen af en oksebøf på 250 gram oksekød udleder ligeså meget CO2 som 3020 km i bil. Køber du udenlandsk kød, kan der  udover, at det koster CO2 at dyrke foder til dyrene, også være den indirekte konsekvens, at der stadig dagligt fældes original skov, som omdannes til marker for kvæg.

Når det gælder Med hensyn til malkekvæg kan man reducere antallet af køer ved at man effektivisere produktionen. Vved at give supplerende bioteknologiske midler, der øger køernes mælkeproduktion, kan man . Herved er der bruge for færre køer til at producere samme mængde mælk., Det kan spare og herved kan klimaet spares for både CO2 og metanudslip.

Brug gødning til biogas

Afføringen fra dyrene kan bruges til gødning, Under nedbrydningen af gødning produceres der også store mængder forskellige drivhusgasser – blandt andet lattergas (N2O) og metan. Disse gasser kan udnyttes i biogasanlæg, hvor de virker som brændstof, og der kan produceres varme eller strøm. Herved kan man nedsætte brugen af kuldreven elektricitet/varme, og bruge et brændstof, som lige nu bare slippes ud i atmosfæren uden at blive udnyttet.

Kan vi gøde os ud af problemet?

Ud over at vi kan øgeLigesom kulstofoptaget på land kan øges ved at tilføre planterne næringsstoffer, kan det samme lade sig gøre for algernes vedkommende i vores have optage mere CO2, hvis de næres. Algevæksten i havene er ligesom plantevæksten mest begrænset af adgangen til næringsstoffer. Ved at tilføre for eksempel jern til havet, som alger generelt er i underskud af, kan man stimulere algevæksten og få optaget mere CO2 fra atmosfæren. Problemet med denne fremgangsmåde er, at når algerne dør og daler til bunds, nedbrydes de, og denne proces frigiver kuldioxiden igen. Desuden kan store mængder døde alger forårsage iltsvind i farvande med store konsekvenser for det øvrige plante- og dyreliv til følge.

I fremtiden er der håb om, at man bliver i stand til at høste algerne, og bruge dem til dyrefoder eller brændstof. Der har dog vist sig udfordringer, for algevæksten i naturen er ikke stor nok til at det for alvor kan betale sig at høste. Derfor eksperimenteres der med lukkede systemer, hvor man kan tilpasse og specialisere algerne, så udbyttet kan blive større.

Det løser også et andet, for vi kender ikke konsekvenserne af at tilføre økosystemer næringsstoffer , uden at kende konsekvenserne til bunds. Vi ved allerede, at tilførsel af gødning til økosystemer på land vil medføre ændringer i hvilke arter, der dominerer og klarer sig godt. Nogle arter kan på denne måde blive udkonkurreret. Samme problem vil vi se, hvis der tilføres  næring til havene, og her kan konsekvenserne spredes i et område langt større end tilsigtet, fordi der ikke eksisterer nogen barrierer i vandet.

Vi kan og skal altså tænke naturen med, når vi arbejder på løsninger på vores voksende klimaproblem. Hvis vi administrerer naturen rigtigt, er der meget hjælp at hente.

Læs mere om klimaforandringernes konsekvenser

Konsekvenser for naturen
– Isen smelter
– Oversvømmelser og tørke
– Biodiversitet
– Oceanerne

Konsekvenser for samfundet
– Konsekvenser for mennesket – globalt
– Landbruget
– Reduceret mængde vand og føde
– Tørke
– Oversvømmelser
– Klimaflygtninge
– Sygdomme
– Klimatilpasning i Danmark

Reducering af konsekvenserne
– Skybrud: Land under vand
– Naturen (denne side)
– Geoengineering

 

Kilder

• UN News Center: Carbon financing scheme can boost farming, reduce global warming – UN expert, 28. oktober 2008
• UC Davis: Nature Can Help Reduce Carbon Dioxide But Only When Managed, Study Says, 11. april 2006
• The Registry of Nature Habitats: Carbon Dioxide Sinks, september 2007
• On the Commens: Can Cattle Save Us From Global Warming?, 30. juni 2008, af Jay Walljasper
• Science Daily:
  – Carbon Hoofprint: Cows Supplemented With RbST Reduce Agriculture’s Environmental Impact, 1. juli 2008
  – ‘Burpless’ Grass Cuts Methane Gas From Cattle, May Help Reduce Global Warming, 8. maj 2008
• Ingeniøren:
  – Forskere: Kunstige træer kan skrubbe luften for CO₂, 27. dec 2007, af Mikkel Meister
  – Biogas kan løse landbrugets CO₂-problem, 01. feb 2008, af Sanne Wittrup
• DR – Viden Om: Alger – fremtidens redning? 11. september 2007, af Mikkel Rytter Poulsen
• Information: CO2-skovens effekt er ikke til at se for bare træer, 11. juli 2007, af Jørgen Steen Nielsen

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.