Hvid jul

Foto: Colourbox

Sne hvid jul

Naturen bestemmer: Sådan får vi hvid jul

Kælketure, sneboldskampe og snemænd. Det er den allerbedste julegave, når sneen drysser blidt ned juleaftens dag, mens vi gør klar til risalamande og pakkeleg. Men det er mange år siden, vi sidst havde hvid jul. Hvad skal der til? - og mon vi får det i år?

Hvad skal der til, før vi får den hvide jul, vi har ventet på så længe?

Helt præcist har vi ventet i 7 år, hvis vi følger DMI’s beskrivelse på en hvid jul, som foreskriver, at 90 procent af Danmark er dækket af sne juleeftermiddag. Sneen må ikke kun være små drys eller rim på jorden, for snedybden skal være mere end én halv centimeter!

Som bekendt kommer sneen, når vi har frostvejr. Men der skal altså lidt mere til, hvis vi skal have en hvid jul. Hvad skal der til fra naturens side? Og kan vi selv gøre noget?

Her er de fem mest vigtigste forhold, der skal være i orden, før vi får hvid jul.

1: Nedbør, nedbør, nedbør

Sne er en nedbørsform – ligesom regn. Derfor skal der først dannes nedbør, før vi har en chance for at få hvid jul. Nedbøren dannes oppe i skyerne, og der er mange forskellige slags nedbør.

Én af de almindelige nedbørsformer i Danmark er frontregn, som opstår, når en varmfront, der indeholder en masse damp, møder en koldfront. Den kolde front får dampen til at kondensere til vanddråber.

2: Der skal frost til

For at vanddråberne kan fryse til fine snefnug, kræver det, at nedbøren har en temperatur på nul grader eller derunder. Når vand fryser, kan det blive til mange forskellige faste former.

Det vi kender som sne, er ofte snefnug, som dannes ved temperaturer lige under frysepunktet. Hvis det bliver meget koldere end frysepunktet, kan vand for eksempel fryse til isnåle:

Billede: NASA

3: Nedbøren må ikke smelte

Snefnuggene må ikke komme i kontakt med temperaturer over frysepunktet på vejen ned fra skyerne, for så smelter det og bliver til regn. Det kan også give os hagl, hvis sneen smelter for derefter at fryse til igen – og det er knap så sjovt!

4: En kold jord

Sneen skal fortsat være ved temperaturer under frysepunktet, når den rammer jorden. Hvis sneen smelter, når den kommer i kontakt med en varm jord, får vi det, vi kalder tøsne – og det er lidt svært at lave snemænd af!

Heldigvis ligger Danmark langt nord for ækvator, og vi har derfor et koldt vintervejr. Men forurening kan også gøre vejret varmere og gøre det svært for sneen at falde.

Der er for eksempel ofte varmere i de store byer, fordi der er mange biler og huse. Så du kan altså med god fordel flygte ud på landet i december, hvis du vil forøge dine chancer for at få hvid jul.

5: I bjergene er der sne!

Godt nyt til dem, der overvejer at rejse op i bjergene og fejre jul! Det lave tryk i bjergene gør det ikke kun koldere og mere sandsynligt, at der kan falde sne – det kan også få sneen til at blive liggende, selvom temperaturen er over frysepunktet!

Oppe i bjergene er der et lavere atmosfærisk tryk, og det vil sige, at der er færre partikler i luften. Det er omvendt nede i havet, hvor der er et meget højt tryk – som også bliver større, nu længere du dykker ned!

En klump sne har sværere ved at smelte ved lavt tryk, fordi den har svært ved at afgive kulde til sine omgivelser. Kulde kalder man, i fysikkens verden, også for negativ varmeenergi.

For at afgive den negative varmeenergi, skal isens langsomme molekyler have mere fart, som de kan få, når de støder sammen med andre hurtigere molekyler i en varm luft. Hvis der er meget få partikler i luften, har sneen derfor svært ved at blive varmet op, fordi der er færre partikler til at give sneens molekyler fart!

Sneen kan altså blive liggende, selvom temperaturen er over frysepunktet. Derfor har du måske bemærket på din skiferie, at sneen bliver liggende, selvom det er varmt udenfor.

Lær mere om tryk og vejr på Experimentarium

Når du besøger Experimentarium kan vores piloter lære og vise dig, hvad der sker, når man anbringer balloner, røgalarmer og vand i en trykklokke, og dermed udsætter elementerne for lavt tryk – ja næsten vakuum! Vakuum skabes, når alle partikler fjernes fra en “luft”.  Alt dette foregår i vores udstilling Havnen ved Olieplatformen.

Læs om Havnen

Mere nysgerrig på is og klima? Læs også:

Isen smelter på Antarktis

Lær om is og sne

Husk også: Deltag i vores julekalender-konkurrence: Skrab dagens låge og vind seje gaver fra Experimentariums butik

Se mere