10 ting du ikke vidste om juletræer
En jul uden juletræer: Det er svært at forestille sig. Vi pynter dem og danser rundt om dem. Men hvad kan vi mere sige om de fine grønne træer? Vi har fundet 10 ting, du sikkert ikke vidste om juletræer.
Vi glæder os allesammen til at få juletræer ind i stuen. I Danmark lyder traditionen som bekendt, at træet skal pyntes, pakkerne skal under og sidst, ved aftenstid, skal der danses rundt omkring træet. Juletræer udgør en stor del af julen – men hvad ved vi egentlig om dem?
Her er de 10 vildeste facts om de smukke nåletræer:
Først og fremmest, hvad er juletræer for nogle træer? Juletræer er som bekendt grantræer, men der er mange forskellige slags grantræer. I Danmark bruger vi oftest nordmannsgran (ædelgran) og rødgran som juletræer. Nordmannsgran er opkaldt efter en finsk botaniker, som opdagede træet i 1836.
Verdens ældste, levende træ er faktisk et juletræ! Træet står i Sverige i 910 meters højde, og er en 9500 år gammel rødgran.
Træets alder er bestemt ved kulstof-14 datering, som måler mængden af isotopen i et legeme.
Det gamle træ kan klone sig selv og holder sig dermed i live ved at skyde et nyt træ op af rodnettet, når det gamle træ visner. Disse træer har hver en levetid på omkring 600 år.
Træets rodnet har stået siden vores sidste istid sluttede, hvor kæmpe gletschere lå hen over Danmark og resten af Skandinavien!
Grantræet kaldes Old Tjikko:
Foto: Karl Brodowsky
Gran betyder faktisk fiskeben, som ifølge Miljøstyrelsen er et gammelt nordisk ord.
Har du også lagt mærke til, at grantræerne ikke taber “bladene” om efteråret? Grantræer er dét man kalder stedsegrønne, eller eviggrønne, det vil sige, de er planter, der er grønne hele året!
Det betyder dog ikke, at de aldrig taber deres nåle. Men de taber dem gradvist, samtidig med, at der gror nye ud. Nålene sidder i cirka fem år på grantræerne, før de taber dem. Ifølge Dansk Juletræsdyrkerforening er betegnelsen stedsegrønt et symbol på det evige liv.
Tyskland er det europæiske land, der eksporterer allerflest juletræer. Det passer meget godt sammen med, at det også er fra Tyskland, at vi har vores juletræs tradition! Det første kendte danske juletræ skulle, efter sigende, være blevet tændt i 1808 på Holsteinborg Gods på Sydsjælland.
Verdens første rigtige juletræ kan spores tilbage til 1441, hvor det siges at der var opstillet juletræer i Estlands og Letlands hovedstæder Tallinn og Riga.
Georgiere sætter livet på spil for vores juletræer. Frøerne til de danske juletræer findes i Georgien, i Østeuropa. Her kravler fattige georgiere op i træernes top – helt op i 40 meters højde og ofte uden sikkerhedsudstyr. Det har kostet flere liv. Danmark står bag hele 70 procent af handlen.
Nordmannsgrantræer kan normalt blive helt op omkring 30 meter høje – og rødgran op til 40 meter! Vildere er det i Østeuropa, hvor rødgran kan blive op til 50 meter høje. Dette gør nordmannsgran til én af de højeste naturlige forekommende træer i Europa.
Mange grantræer, især på den nordlige halvkugle, er skyggeplanter, og det betyder, at træerne kan tilpasse sig lav lysintensitet. Lyset skal planterne bruge, når de laver fotosyntese.
Skyggeplanter kan fange lys ved meget lave bølgelængder, for eksempel ultraviolet lys, som de har brug for, når de sjældent står i fuld sol. De kan altså klare sig med mindre solenergi end deres sidemand i skoven.
Én hektar nordmannsgran træer kan optage 13 ton kuldioxid fra luften – det er dobbelt så meget som én hektar løvskov!
Et almindeligt nordmannsgran-træ på cirka to meter har omkring 300.000 nåle! Nålene indeholder grønkorn, som bruger luftens kuldioxid til deres fotosyntese.
Derfor hjælper du til med at nedbringe mængden af carbondioxid i atmosfæren, når du køber juletræer!
Miljøstyrelsen
Historie-online.dk
Christmastree.dk
Deltag i Experimentariums julekalender: Vind fede præmier i vores finurlige julekalender-konkurrence
Skrevet af Patricia Nørgaard-Madsen 11. december 2017
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.