Biogas produceres ved, at husdyrgødning og andet organisk affald fra industri eller husholdninger pumpes ind i iltfrie reaktorer, hvor det opvarmes. I reaktoren sker der en biologisk nedbrydningsproces, hvorved bakterierne producerer biogas – en blanding af gasserne metan og kuldioxid. Biomassen opholder sig i reaktoren 2-3 uger, eller længere hvis der anvendes lavere temperatur.

Cirka halvdelen af tørstoffet i biomassen bliver omdannet til biogas. Resten er for svært omsætteligt til, at det er økonomisk rentabelt at forlænge opholdstiden.

Biogassen anvendes til produktion af varme og el. Den afgassede gylle leveres tilbage til landmanden og anvendes som gødning.

Omkring 75 pct. af biomassen, der behandles i danske biogasanlæg, kommer fra husdyrgødning. De sidste 25 pct. udgøres hovedsageligt af affald fra fødevareindustrierne. I nogle få anlæg behandles endvidere spildevandsslam og organisk affald fra husholdninger.

Biogas kan produceres på biogasfællesanlæg, hvortil flere landmænd leverer gylle. Fællesanlæggene modtager også organisk materiale fra fødevarevirksomheder eller kildesorteret husholdningsaffald fra kommuner. Den afgassede biomasse leveres tilbage til de landmænd, som leverede gyllen, eller fordeles til husdyrløse landbrugsbedrifter.

Biogas kan også produceres på gårdanlæg, Her er det den enkelte landmand, der står for etablering og drift af anlægget, og den væsentligste råvare er bedriftens egen husdyrgødning.

I 2002 var der 20 fællesanlæg og omkring 50 gårdanlæg i drift. Indenfor de senere år har der været en kraftig vækst indenfor gårdanlæg modsat biogasfællesanlæggene, hvor der ikke er etableret nye anlæg siden 1998. Dog er der på nuværende tidspunkt ca. 15 biogasfællesanlægsprojekter under udformning rundt om i landet.

Fordele ved biogas

• Biogas er en vedvarende og CO₂-neutral energiform. Ved afbrænding af biogas frigøres der nemlig ikke fossilt bundet kulstof som ved afbrænding af kul, olie og naturgas. Samtidig opsamles og udnyttes methan og lattergas, som er væsentlige drivhusgasser.
• Biogas er en billig løsning i til reduktion af drivhusgasemissionen
  Lugtgener ved gylleudbringning med afgasset gylle nedsættes i forhold til ubehandlet gylle.
• Næringsstofindholdet kan analyseres præcist og deklareres.
• Næringsstofferne kan udnyttes bedre, fordi de er direkte optagelige i planter. Herved mindskes risikoen for udvaskning af næringsstoffer.
• Omfordeling af husdyrgødning inden for et lokalområde bliver lettere
  Ved gylleseparering i tilknytning til biogasproduktion kan store dele af næringsstofferne opkoncentreres i en mindre fraktion, som derefter kan transporteres over større afstande. Dette giver mulighed for bedre fordeling og udnyttelse af husdyrgødningens næringsstofindhold.
• I biogasanlæg sker der en hygiejnisering, så der ikke er risiko for spredning af patogener og ukrudtsfrø.
• Ved afgasning kan organisk affald fra husholdninger og industri blive genanvendt både med hensyn til energiindhold og næringsstoffer. Biogasanlæg er derfor tildelt en nøglerolle i fremtidig EU-lovgivning.
• I fremtiden vil de animalske biprodukter, der skal fjernes fra fødekæden på grund af fare for smitte med f.eks. kogalskab, kunne anvendes til energiproduktion i biogasanlæg. Dette vil kunne ske under specifikke fastsatte vilkår. Desuden kræver det en udbygning af kapaciteten for bioforgasning, idet mere end 5 pct. af disse højpotente råvarer vil kunne smadre processen.

Ulemper ved biogas

Ved afgasning af gylle øges risikoen for ammoniakfordampning. Evnen til at danne flydelag bliver mindre på grund af nedsat tørstofindhold. Derfor må der etableres et kunstigt flydelag eller lægges låg på gylletanken for at hindre ammoniakfordampning. Afgasningen medfører en pH-stigning, og derved øges omdannelse af ammonium til ammoniak. Der er i øvrigt lovkrav om flydelag eller låg på alle gylletanke.

Produktionen af biogas medfører en højere el-pris, men har til gengæld meget lave CO₂-reduktionsomkostninger.

Energi

I tabellen herunder ses størrelsen af energiproduktionen af forskellige typer af organisk materiale. Som hovedregel gælder, at jo højere tørstofprocenten er i gødningen og affaldet, jo mere gas kan der udvindes.

Bruttoenergiproduktion af forskellige typer gødning og affald i biogasanlæg. Kilde: Birkmose 2001.

Der kan udvindes mere gas i gødning fra for eksempel kyllinger end fra svin og kvæg. Ved supplering af husdyrgødningen med organisk affald fra industrien øges gasproduktionen betydeligt. Dette er vigtigt i forhold til anlæggenes økonomi. En ko producerer ca. 22 tons gylle om året. Dette vil svare til 300 liter fyringsolie, hvis al gyllen opsamles og omsættes i biogasanlæg.

Værdierne i tabellen viser bruttoenergiproduktionen. Ved en reel energiberegning skal der fratrækkes el og varme til processen. Energiforbruget i gårdanlæg udgør typisk 25 pct. af produktionen, og i praksis kan der være stor variation. I fællesanlæg udgør energiforbruget til processen 13 pct., men hertil kommer desuden et dieselforbrug til transport af biomassen. Dieselforbruget udgør dog kun 3 pct. af produktionen.

Læs mere om energiproduktion og biobrændsler

Energiproduktion
Biobrændsler – en oversigt 
– Biobrændsler til kraftvarmeværker
– Biodiesel
— Biodiesel fra alger
– Bioethanol
— Debatoplæg: Hvorfor kører danske biler ikke på bioethanol
– Biogas (denne side)
— Biogas fra gylle

Kilde

Biogasbranchen

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.