Jorden er inddelt i forskellige klimazoner: Polarklima, tempereret klima, subtropisk klima og tropisk klima. Klimazonerne siger blandt andet noget om frost, mængden af regn og plantevæksten. Denne artikel gennemgår klimazoner og kommer desuden ind på fastlandsklima og kystklima.
Vejret i bestemte områder er som regel det samme år efter år. I Danmark har vi ofte vestenvind, lidt frost om vinteren, sjældent over 30 grader om sommeren, og det regner generelt en del. Vejret beskriver områdets klima. Jorden kan således inddeles i klimazoner – altså områder, der har nogenlunde det samme vejr år efter år.
Zonerne er inddelt efter en række parametre, som skal være opfyldt, for at området passer i den givne klimazone. En af parametrene er frost, mængden af regn, plantevækst (frodig eller sparsom), middeltemperatur og mange flere (se længere nede).
Den danske geograf, Martin Vahl, inddelte i begyndelsen af 1900-tallet de varierende klimaforhold fra ækvator til pol-områderne i 7 klimazoner. Han definerede grænserne mellem de enkelte klimazoner ud fra gennemsnitstemperaturen i den varmeste og koldeste måned, samt ud fra plantevæksten.
Vi inddeler stadig jorden i disse klimazoner:
Der findes inddelinger, der er mere detaljerede end Vahls klimazoner, men de bruges oftest kun af eksperter.
Illustrationen viser Jordens inddeling i klimazoner: Polarklima, tempereret klima, subtropisk klima og tropisk klima.
Foto: Christina Bramov
Om et område er kyst- eller fastlandsklima, afgøres primært af afstanden til kysten. Afstanden til kysten giver en betydelig forskel i temperaturvariationen i løbet af året.
Forskellen på den koldeste og den varmeste måned er mere end 18 ˚C.
Forskellen på den koldeste og den varmeste måned er mindre end 18 ˚C.
Den mindre temperaturforskel i kystklimaet skyldes, at havvandet holder godt på varmen, og derved fungerer som en temperatur-buffer, så luftens temperaturudsving mindskes. Havet holder på varmen om vinteren, og afgiver varmen til luften, så luften ikke bliver så kold om vinteren. Til gengæld varmes vandet langsommere op om sommeren, hvorfor kystklima som regel ikke har ekstreme sommertemperaturer.
I Danmark kan vi også mærke, at de varmeste dage oftest falder i august, altså sidst på sommeren, hvor vandet er varmet godt op.
Forskellene i kystklima og fastlandsklima kan for eksempel ses ved, at Danmark ligger på samme breddegrad som Canada og Østsibirien. Mens Danmark er let at bebo, da der er relativt varmt, er Østsibirien næsten ubeboelig på grund af den ekstreme kulde.
I klimadebatten bruger man ofte udtrykket ‘global klimaforandring’. Det betyder, at klimazonerne på hele kloden bliver påvirket. Mange forskningsresultater tyder på, at klimazonerne snart skal revideres, fordi stigningen i den globale temperatur ændrer klimazonernes geografiske placering. Beregninger med forskellige klimamodeller forudsiger, at de forhold, vi kender til, i de eksisterende klimazoner, bliver presset mod højere breddegrader, altså mod polerne, og højere opad i bjergene. De klimaforhold, der dannes ved ækvator, er endnu ukendte.
Hvis klimazonerne flyttes mod nord, kommer de globale klimaændringer til at få stor betydning for alle Jordens økosystemer og biodiversitet. Dyr og planter er tilpasset det klima, de lever i. Hvis klimaet langsomt ændres, kan alle arter nå at følge med. Problemet er, at klimazonerne lige nu flytter sig hurtigere, end dyr og planter kan nå at flytte med, eller til at de kan nå at tilpasse sig de nye forhold.
Et økosystem består af alle biologiske organismer og deres interaktion med omgivelserne. Det inkluderer dyr og planter, jord og sten, vandet og klimaet.
Et økosystem kan beskrives på mange niveauer, helt fra det globale økosystem ned til en lille vandpyt. Fælles for dem er, at flere faktorer spiller ind på udviklingen af økosystemet. Ændres en faktor, får det større eller mindre konsekvenser for resten af økosystemet.
Et områdes biodiversitet fortæller, hvor mange forskellige dyre- og plantearter, der findes i området.
Når biodiversiteten i Danmark ændres som følge af klimaforandringerne, kommer der nye arter af både dyr og planter til landet, mens andre arter forsvinder ud af landet.
Hvis biodiversiteten falder, forsvinder der arter fra området, som ikke erstattes af nye arter.
Læs mere om Biodiversitet.
Klimaforståelse
– Klimaforandringer og global opvarmning
– Hvad er klima?
– Drivhuseffekten
– Klimazoner (denne side)
– Drivhusgasser
– Klimamodeller
– Kulstofkredsløbet
drivhus.dk
DMI, diverse sider om klima, aug. 2008
Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
