Hvis den globale opvarmning fortsætter som hidtil, vil klimaforandringerne medføre mangel på mad og vand – især i udviklingslandene. Priserne på både mad og vand vil derfor stige; ikke mindst fordi hvede og majs også ofte bliver brugt til at lave biobrændsel af.

Mangel på mad og vand

Det bliver de fattigste i verden, der først kommer til at betale for klimaforandringerne. Efterhånden som klimaet bliver varmere, vil områder, der er ramt af tørke, blive endnu mere tørre, og fugtigere områder vil blive vådere.

I starten, når temperaturen kun stiger 1-3 grader, vil man globalt set få et større udbytte af landbrugsafgrøderne. Men når temperaturen stiger mere end det, vil udbyttet falde. Dog vil udbyttet af afgrøderne i lavtliggende og tørre områder falde allerede ved en temperaturstigning på 1-2 grader. Tørre områder på jorden vil som nævnt blive endnu tørrere, så landbrug her vil ikke længere blive vandet af regnvejr. I Afrika alene forventer man, at landbrug, som får vand fra regnvejr, vil falde med 50 % i 2020. Hungersnød bliver højst sandsynligt konsekvensen.

Asien er et godt eksempel på de variationer, der kommer indenfor forholdsvis afgrænsede områder: I øst og sydøstasien kan udbyttet af afgrøder stige med 20 %, mens det centrale og sydlige asien vil se en nedgang på op til 30 %.

Også vand vil blive sværere at få fat i i mange dele af verden. Gletchere og snedække, som normalt leverer smeltevand til mennesket, svinder ind, og der vil derfor være mindre drikkevand at finde. I Afrika kommer mellem 75 og 250 millioner mennesker til at mangle vand inden 2020. I Danmark får vi alt vores drikkevand fra grundvandet, så vi vil ikke blive så hårdt ramt i første omgang. Faktisk forventer man, at grundvandsreserverne vil øges, fordi nedbørsmængden vil stige, og dermed kan der sive mere vand ned i undergrunden.

Efterhånden, som der bliver produceret færre fødevarer, og vand vil være sværere at få fat i, vil vi komme til at se prisstigninger. Det vil blive dyrere at få fat i selv de mest basale ting. Det vil igen gå ud over de fattigste i verden, som ikke har råd til at betale det ekstra. 
Men prisstigningerne skyldes også, at vi er begyndt at bruge mad til at lave brændstof af.

Når mad brændes af

Foto: Maya Høffding Nissen

Sukker og stivelse fra planter kan bruges til at fremstille biobrændstoffet ethanol. Problemet er, at man bruger de spiselige dele af planten til processen. Her er sukkermolekylerne nemlig nemt tilgængelige og kan gæres for at producere bioethanol. Denne proces kaldes 1. generations biobrændsel.

Men de ikke-spiselige dele af planter indeholder også sukker, som kan bruges til at lave bioethanol af. Den proces kaldes 2. generations biobrændsel. Her er problemet dog, at sukkermolekylerne er låst inde i en substans kaldet lignocellulose. Det er det, der gør plantens stængel helt stiv, så den ikke knækker. Man kan kun få sukkeret fri ved først at varme substansen op sammen med syrer og baser eller ved at kværne det og så efterfølgende tilsætte enzymer. Og det er en kostbar proces. Det er derfor, firmaer, der laver biobrændsel, foretrækker 1. generationsbiobrændsel, altså at bruge de spiselige dele af planterne. Det er simpelthen nemmere og billigere. Det er dog en kontroversiel proces, som mange beskylder for at hive fødevarepriserne i vejret. Dels bliver der færre afgrøder at sælge som reel mad, og dels har industrien råd til at betale lidt ekstra for at få de attraktive madvarer. Derfor presses prisen i vejret, så de mennesker, der ellers er afhængige af produkterne i deres dagligdag, ikke har råd til at købe dem.

Derfor har der været megen debat omkring biobrændsel lavet på fødevarer, og i de udviklede lande arbejdes der på at finde alternativer, blandt andet ved at finde metoder, hvor man kan udnytte planterester i stedet.

To eksempler på alternative løsninger

Termitter – en løsning på fødemangel

Amerikanske forskere fra University of Florida vil bruge termitter til at lave biobrændstoffer. Termitterne har nemlig en masse enzymer, som er gode til at nedbryde ikke-spiselige dele af planter.

Termitter er fantastiske til at nedbryde træ til sukker. Gennem evolutionen har de udviklet et specialiseret system til formålet. Både termitten selv og de mikroorganismer, som bor i dens tarm, producerer en lang række enzymer, som samarbejder om at nedbryde træ og andre plantedele til simple sukkermolekyler.

Termitterne kværner træet i små stykker, og så bliver den svært nedbrydelige lignocellulose først delvist nedbrudt af enzymer fra termitten og derefter helt af enzymer fra mikroorganismerne.

Forskerne kigger nu på hvilke specifikke enzymer, der spiller den største rolle i nedbrydningen. Hermed håber de at kunne lave en kombination af enzymer, som vil gøre produktionen af bioethanol fra uspiselige plantedele nemmere. Måske kan det endda åbne op for brugen af planter, vi endnu ikke har tænkt på.

Svamp laver dieselolie

I den Sydamerikanske regnskov lever der en lille mikroskopisk svamp, som kan producere komponenter fra dieselolie. Svampen er måske nøglen til at lave biodiesel af ikke-spiselige planterester.

Gary Strobel fra Montana State University fandt svampen i bladene på træet Ulmo. Den omdanner cellulose fra træet og producerer energirige kulbrinter. Det er første gang, man har set en organisme være i stand til dette.

Normalt bruger man ikke celluloserige plantedele som stænglen eller stammen, når man laver biodiesel. Cellulose er nemlig svært og omkostningsfuldt at nedbryde. I stedet bruger man de spiselige dele af planten, da de er lettere at nedbryde. Når denne svamp uden problemer kan nedbryde cellulosen og tilmed producere brændstof, kan man springe et helt skridt over i produktionen af biodiesel.

Gary Strobel håber, at svampen eller dens genetiske materiale i fremtiden kan bruges til at producere et alternativt biodiesel, som kan erstatte fossilt brændstof. Et såkaldt myco-diesel. Der er dog et stykke vej endnu. Processen skal først effektiviseres. Forskere fra Yale University er derfor gået i gang med at kortlægge svampens gener. Hvis man kan forstå og kortlægge, hvordan svampen producerer olie, vil vejen være banet til at opskalere svampens egenskaber og kommercielt producere myco-diesel.

Hvis det lykkes at lave brændstof på denne måde, har det også en betydning for fødevarebalancen i verden. Så er det nemlig ikke længere nødvendigt at bruge de spiselige dele af planter.

Læs mere om klimaforandringernes konsekvenser

Konsekvenser for naturen
– Isen smelter
– Oversvømmelser og tørke
– Biodiversitet
– Oceanerne

Konsekvenser for samfundet
– Konsekvenser for mennesket – globalt
– Landbruget
– Reduceret mængde vand og føde (denne side)
– Tørke
– Oversvømmelser
– Klimaflygtninge
– Sygdomme
– Klimatilpasning i Danmark

Reducering af konsekvenserne
– Skybrud: Land under vand
– Naturen
– Geoengineering

Kilder

• Tidsskrifterne: Microbiology og Wiley-Blackwell
• IPCC rapport: Climate Change 2007: Impact, Adaption and Vulnerability

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.