I Europa som helhed vil klimaforandringerne medføre højere temperaturer, mere og voldsommere nedbør og tørke. Stigningen i gennemsnitstemperaturen er dog ikke stor, men stor nok til at påvirke fødevareproduktionen i hele Europa. Som helhed forudsiges det, at klimaforandringerne vil flytte den primære fødevareproduktion fra syd mod nord i Europa, hvilket er en fordel for Danmark.

Bevæger man sig igennem landet, kan man se, hvordan landbruget har været med til at forme Danmark. Man ser mange havnebyer, små landsbysamfund, gårde spredt udover marken og svineproducenternes og andelsmejeriernes karakteristiske bygninger. Det er altsammen levn fra det gamle landbrug og vidner om Danmarks lange tradition inden for dansk fødevareproduktion: landbrug, fiskeri og skovbrug.

Det danske landbrug, fiskeri og skovbrug har igennem historien undergået mange udfordringer; i dag ligger udfordringen i de globale klimaforandringer. Det er dokumenteret, at vi de kommende år, som følge af klimaforandringer, vil se en stigning af temperaturen, øget nedbørsmængde og en vandstandsstigning. For det danske landbrug vil dette umiddelbart have en gunstig effekt, men for at udnytte muligheden for øget produktionspotentiale er det vigtigt at forstå, hvorledes klimaændringerne vil påvirke landbruget, så vi dermed kan foretage de nødvendige forandringer og tilpasninger af landbruget til disse ændringer.

For skovbruget betyder varmere klima en ændring i betingelserne for de dominerende træsorter. For eksempel vil juletræsproduktionen (rødgran og ædelgran) i Danmark være hårdt ramt af det varmere klima og de hyppigere og kraftigere storme. Fiskeri vil opleve et andet udvalg af fisk i havene omkring Danmark på grund af ændringer i havvandets temperatur. Som en følge af den øgede mængde nedbør vil flere pesticider blive udvasket fra markerne, hvilket vil føre til øget blåalge-opblomstring og dermed følgende nedgang for fiskeriet.

Udfordringer fra klimaændringerne og tiltag fra det danske landbrug

Landbrug er et vigtigt erhverv for Danmark, og med en eksport på 11 % af den samlede danske eksport må Danmark anses som værende blandt de vigtigste landbrugslande i verden. Husdyrproduktionen udgør en stor andel af landbrugets eksport og med 21 mio. svin sendt til slagtning i 2006, udgør svineproduktionen den største andel af husdyrproduktionen. Det dyrkede areal udgør 62 % af Danmarks areal, og heraf udgør kornarealet 55 %, hvoraf hvede og byg udgør den største andel. Husdyrproduktionen bliver påvirket indirekte af klimaændringer, fordi det er dyrenes foder, der umiddelbart påvirkes af klimaforandringerne. Planteproduktionen påvirkes direkte af øget nedbørsmængde, temperaturstigninger og øget CO₂ indhold i atmosfæren.

Temperaturstigningers påvirkning på landbruget i Danmark

Udledningen af drivhusgasser forventes at føre til en stigning af den globale middeltemperatur på mellem 1,4-5,8°C. Middeltemperaturen er bestemmende for længden af vækstsæsonen for planter generelt, også i Danmark. En stigning af temperaturen vil føre til en længere vækstsæson, således vil en stigning på 1°C medføre, at vækstsæsonen bliver forøget med en måned. En længere vækstsæson vil medføre en øget produktivitet, især i forårsmånederne, hvor der er rigeligt med lys, men den lave temperatur er begrænsende for plantevæksten.

En temperaturstigning og dermed en længere vækstsæson vil alt i alt være gunstigt for det danske landbrug, dog er det nødvendigt at foretage visse ændringer. Såtidspunktet skal reguleres, så vintersæden sås senere, og vårsæden sås tidligere, gødskningsmængden skal reguleres til et ændret udbytteniveau, og ved lidt større temperatur stigninger kan det være relevant at ændre valget af afgrøder til nogle mere varmetålende sorter.

Tabel 1.1 viser, hvorledes temperaturstigninger muliggør dyrkningen af forskellige sorter. Der er allerede sket en tilstrækkelig temperaturstigning til dyrkelsen af majsensilage, ændringen af valg af afgrødesorter som konsekvens af temperatur stigninger er altså ikke kun er noget, der hører fremtiden til, det er allerede sket.

Alt i alt forudsiges det, at klimaet i Danmark vil komme til at ligne det der i dag findes i sydlige Tyskland og Frankrig. Dvs. masser af solsikkemarker, vinmarker, lavendel marker og måske oliven. Træerne vil også blive skiftet ud: ingen grantræer (rødgran og ædelgran), men i stedet får vi ægte kastanje, ægte valnød og laurbær.

Tabel 1.1 Beregnede temperaturstigninger i forhold til normalperioden 1961-1990 for at klimaet er egnet til dyrkning af nye afgrøder i Sydsjælland og Nordjylland baseret på effektiv temperatursum (ETS). Årstallene angiver beregnede årstal for hvornår ETS er mere end 80 % af årene vil være tilstrækkelig til dyrkning af afgrøden. (Jørgen E. Olesen 2008).

Nedbørmængdernes påvirkning på planteproduktionen

Nedbørsmængden forventes i vinterperioden at stige med 20-40 %, mens den i sommerperioden forventes at falde med 10-25 %. Der forventes samtidig en havspejlsstigning på mellem 25-50 cm. Den øgede vinternedbør og havspejlsstigning vil medføre oversvømmelse af visse landbrugsarealer og nogle steder umuliggøre opdyrkning af disse jorder.

En reduceret nedbørsmængde i sommerperioden, samt øget temperatur, vil øge risikoen for vandmangel på de lettere jorder, dette kan dog forhindres ved vanding. De fleste jorder vil om vinteren opleve en øget udvaskning på grund af en øget nedbørsmængde i vinterperioden, hvilket bla. vil føre til en øget risiko for kvælstofudvaskning til vandmiljøet.

CO₂-koncentrationens påvirkning på planteproduktionen

Koncentration af CO₂ i atmosfæren er (på grund af afbrænding af fossile brændstoffer) steget. Planternes fotosyntese øges, og vandoptaget nedsættes, når indholdet af CO₂ i atmosfæren øges. En lang række forsøg med hvede viser, at kerneudbyttet vil stige med 30% ved en fordobling af atmosfærens CO₂ koncentration, rodfrugter som fx kartofler menes også at få et øget udbytte. Indholdet af CO₂ i atmosfæren påviker dog ikke alle planter ens, og man kan derfor ikke generalisere ud fra forsøg udført på en enkelt art, således er der kun blevet påvist mindre produktivitetsstigninger på majs. Et øget indhold af CO₂ i atmosfæren vil altså for mange afgrøder øge udbyttepotentialet, dog bliver det formentlig nødvendigt at øge kvælstofgødskningen, via gødning, for at bevare kvaliteten af afgrøderne, og dette kan i sidste ende have konsekvenser for miljøet.

Med en længere vækstperiode og et øget udbytte vil klimaændringerne generelt have en positiv påvirkning på det danske landbrug. Ved ændret valg af afgrøder og temperaturstigninger kan vi forvente, at nye plantesygdomme vil komme til Danmark. Med deres lave generationstid, som bliver endnu hurtigere ved temperaturstigninger, kan der opstå et øget behov for brug af pesticider. Sammenholder man det med et øget produktions potentiale, og dermed mulighed for endnu større næringsstofpåvirkning fra landbruget på naturen, er det ikke svært at forstille sig, at landbruget i fremtiden vil lave et endnu større pres på den danske natur. Det er derfor vigtigt, at vi udover at sikre os at landbruget bliver tilpasset klimaændringer og det øgede produktions potentiale, også sikrer os, at landbruget ikke laver for hårdt et pres på den danske natur. Det vil derfor være yderst relevant med en overordnet styring og regulering af, især gødskning og brug af pesticider, for at beskytte den natur, som er tilbage i Danmark.

Læs mere om klimaforandringernes konsekvenser

Konsekvenser for naturen
– Isen smelter
– Oversvømmelser og tørke
– Biodiversitet
– Oceanerne

Konsekvenser for samfundet
– Konsekvenser for mennesket – globalt
– Landbruget (denne side)
– Reduceret mængde vand og føde
– Tørke
– Oversvømmelser
– Klimaflygtninge
– Sygdomme
– Klimatilpasning i Danmark

Reducering af konsekvenserne
– Skybrud: Land under vand
– Naturen
– Geoengineering

Kilder

• Dansk landbrug i tal 2007
  – Publikationer – Bestilling af publikationer – Landbruget i tal 2007
• Dansk Jordbrugsvidenskabeligt fakultet: Tilpasning til klimaændringer i landbrug og havebrug.
• DJF rapport Markbrug 128, 2006: Olesen, J.E. et al. (under nyheder)
• Geografisk Orientering: Klimaændringer giver nyt dansk landbrug. Geografisk Orientering nr. 2. 2008: Olesen, J.E.
• Institut for Fremtidsforskning: Klimaforandringer

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.