Fældning af skove
Regnskove er hjemsted for en stor del af verdens unikke dyre- og planteliv. Desuden optager skovene CO2 fra luften, forhindrer erosion og meget andet. Der er altså mange gode grunde til at passe godt på vores skove.
Der er mange gode grunde til at passe godt på vores skove her på kloden. De tropiske regnskove er hjemsted for en stor del af verdens unikke dyre- og plantearter, og skovene er nærmest et skatkammer af fødevarer, medicinplanter og tømmer for os mennesker.
Desuden er omkring 60 millioner indfødte direkte afhængige af skovene, idet de bor her hele deres liv og lever i balance med naturen og af dens ressourcer.
Samtidig har skovene vigtige funktioner i at rense luften (ved at optage CO2), stabilisere jordlag og forhindre erosion og jordskred ved deres omfattende rodnet.
Skovene forhindrer også ørkendannelse i mange lande, fordi træerne sørger for, at området tilføres regn. Man kan forestille sig skoven som en stor svamp, der suger regnvand til sig, og kun lader det strømme langsomt ud igen, efter det er blevet filtreret. På den måde er regnskovene med til at bevare vandskel og forbedre drikkevandet.
Når planter vokser, optager de CO2 fra luften, og ved hjælp af fotosyntesen og optag af vand kan de derved danne sukkerstoffer og ilt, som frigives til atmosfæren (se faktaboks herunder). Man kan altså opfatte vores skove som en stor silo, der opbevarer CO2 i plantemassen i blade og stammer, og samtidig forsyner os med ilt.
Man mener, at verdens skove er et af de største kulstofreservoirer, vi har, og de er vurderet til at lagre omkring 610 milliarder tons kulstof. Ved at optage det kulstof, som vi udleder ved produktion af strøm, transport og industri, kan verdens store skove være med til at formindske drivhuseffekten og beskytte os mod konsekvenserne.
Hvis et træ imidlertid fældes og brændes af, bliver al kuldioxid frigivet til atmosfæren igen, og ukontrolleret fældning og afbrænding af skov bidrager herved meget til de klimaændringer, som vi oplever nu, fordi CO2, der har været bundet i træerne i tusinder af år, frigives.
Afbrænding af skove er den tredjestørste kilde til udledning af drivhusgasser i verden, idet det ifølge Verdensnaturfonden (WWF) står for mellem 15-20 % af hele verdens udledning. Det vil sige, at afbrænding af skove faktisk udleder større mængder drivhusgasser end hele verdens transportsektor gør (ca. 12 %).
Størstedelen af udledning fra skovafbrænding sker, når skove ryddes og brændes for at skabe mere plads til landbrug. Især i Asien omdannes store skovområder til plantager med oliepalmer, der bruges i madvarer og i kosmetik, gummitræer og sojabønner. I Sydamerika er verdens største regnskov, Amazonas, samtidig truet af store firmaer, der vil udvinde mineraler og lede efter olie. Samtidig sker der stadig meget ulovlig skovhugst efter de værdifulde hårde tropiske træarter, som fx mahogni.
De fleste planter er fotoautotrofe. Det betyder, at de er i stand til at danne næring ud fra uorganiske stoffer ved hjælp af energi fra Solen. Dyr, som fx os mennesker, er afhængige af organiske næringsstoffer fra andre organismer, som vi spiser.
Fotosyntesen foregår i planternes blade, hvor det grønne stof klorofyl absorberer sollys, og denne energi bruges så til dannelse af sukkerstoffer, som planten selv kan leve af og vokse sig større med. Selve den kemiske proces sker i såkaldte organeller inde i plantecellen kaldet kloroplastre. I simpel form ser fotosyntesen sådan ud:
6 CO2 + 12 H2O + lysenergi → C6H12O6 + 6 O2 + 6 H2O
Kuldioxiden omdannes altså til sukker og ilt under forbrug af energi fra Solen og vand.
Selvom man har opdaget vigtigheden af vores skove for længe siden, sker skovrydning fortsat med alarmerende hastighed, især i troperne. Tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) fra 2005 viser, at hastigheden af tropisk skovrydning er omkring 13 millioner hektarer hvert år – det svarer til 36 fodboldbaner hver minut!
Skovrydningerne er et problem flere steder i verden (se faktaboks længere nede), og man kan følge udviklingen i bl.a. Amazonasregnskoven på satellitfotos taget af NASA Tropical Deforestation Research. Ikke alene udledes store mængder CO2 ved afbrændingen af træer, men de formindskede skovområder vil også betyde mindre CO2-optag på længere sigt, samtidig med at de eksisterende skove måske klarer sig dårligere i de nye klimaforhold pga. tørke og nye sygdomme, der påvirker træerne. På denne måde er vi ved at risikere en selvforstærkende ond cirkel, hvor skovene ikke kan hjælpe os med at fjerne overskydende CO2.
Forskere har tidligere ment, at en øget CO2-koncentration i atmosfæren vil gavne plantevækst og få planter til at vokse hurtigere og blive større, fordi de bruger kuldioxiden i deres vækst. Men ny forskning viser, at når man kombinerer den øgede CO2-koncentration med andre konsekvenser af klimaforandringerne, nemlig øget temperatur og ændrede nedbørsforhold, så er resultatet det modsatte: Plantevæksten bliver langsommere.
Andre forskere har beregnet, at vi ved at fælde vores skove kan sænke den såkaldte albedo-faktor, så Solens stråler reflekteres mere effektivt, og temperaturen derved falder. På grund af det komplekse samspil mellem flere klimafaktorer, viser det sig, at denne effekt ikke opnås, når man fælder tropisk skov, og at man ikke kender omfanget af konsekvenserne for skove, der vokser i tempererede områder.
Sydamerika: I de sidste 30 år er mere end 520.000 km2 skov blevet ryddet i Amazonas. Regnskoven er verdens største sammenhængende skovområde og strækker sig over ni Sydamerikanske lande. Skovrydningen fortsætter med op til 27.000 km2 om året siden 1990. Det svarer til et område på størrelse med Belgien.
Rusland: Man mener, at skovrydning i Rusland er på ca. 20.000 km2 om året. Det tal er næsten lige så højt som den årlige skovrydning af den brasilianske del af Amazonas.
Central Afrika: Her er omkring 91.000 km2 skov blevet fældet mellem 1990-2000. I øjeblikket ryddes ca. 5.000 km2 om året.
Asien: I Indonesien er store områder af skove i moseområder gået tabt gennem nedbrænding. Af de tilbageværende 225.000 km2 er 90.000 ved at blive ryddet eller drænet. På Borneo, der har en af verdens højeste grader af artsdiversitet, dækkede regnskoven tidligere næsten hele øen. Nu er kun 50 % tilbage, og mellem 1985-2005 blev 8.500 km2 ryddet på grund af plantager, ulovlig skovhugst og skovbrande hvert år.
Hvis vi stopper fældning og afbrænding af Jordens skove så vidt muligt, og ydermere forsøger at plante mere skov, kan det være en del af løsningen på den globale klimakrise, som vi oplever nu. Samtidig vil en beskyttelse af vores skove sikre levesteder for mange truede dyre- og plantearter.
En indsats for at passe på vores skove skal derfor være en del af den politiske dagsorden, før vi har en realistisk chance for at forhindre yderligere klimaforandringer.
Naturlige klimaforandringer
– Fortidens klima
– Indlandsisen
– Vulkaner
– Solen
– Oceanerne
– Skyer
– Is og sne
– Jordens bane omkring Solen
Menneskeskabte klimaforandringer
– Fældning af træer (denne side)
– Partikler i atmosfæren (aoerosoler)
– Gasser i atmosfæren
WWF, skove og klima
Nasa
Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
Skrevet af Christina Bramow 10. maj 2010
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.