Drivhusgasser i atmosfæren

Menneskets udledning af drivhusgasser påvirker klimaet. Læs om FN's klimapanels scenarier for fremtiden og konsekvenserne ved øget udledning af drivhusgasser.

Luften, som omgiver os, indeholder mange forskellige gasser og partikler. Nogle er en naturlig del af Jordens atmosfære, mens andre kommer fra menneskeskabt forurening.

Siden industrialiseringens begyndelse er forurening med drivhusgassen CO2 steget med 35 % og metanmængden er næsten fordoblet. Men det er ikke kun drivhusgasser, der forurener atmosfæren. Luftbårne partikler, også kaldet aerosoler, udgør faktisk også et stort problem for Jordens klimasystem.

Sammenlignet med andre lande har Danmark en relativ lav luftforurening. Det kan vi takke vores ofte blæsende klima for. Forureningen blæser simpelthen væk. Men det gør jo ikke problemet mindre set med globale øjne.

Drivhusgasser

Udledningen af drivhusgasser sker konstant via vores daglige adfærd. På skolen bruger vi elektricitet til lys og computere, og det udleder CO2. Derhjemme bruger vi også el til tv, musikanlæg, lys, ovn og så videre. Og når du køber mad, sodavand eller slik, er der udledt drivhusgasser under produktionen, til transport, til opbevaring og ikke mindst til at bortskaffe resterne og indpakningen, når du er færdig.

Stort set alt, hvad vi foretager os, udleder større eller mindre mængder af drivhusgasser.

Udledning af drivhusgasser i Danmark

Beregninger af drivhusgasudledningen i Danmark er udformet ud fra FN’s klimapanel, IPCC’s guidelines. Det er inddelt i seks overordnede sektorer:

  • Transport
  • Industri
  • Opløsningsmidler mm.
  • Landbrug
  • Affald
  • Energi (eksklusiv transport)

De drivhusgasser der holdes øje med er:
CO2  – CH4 – N2O – HFCs – PFCs – SF6 – NF3

DMU har i deres emmisionsopgørelse fra 2017 beregnet udledningen af drivhusgasser i perioden 1990-2015, fordelt på ovenstående seks områder. Fordelingen i 2015 ser ud som følger:

  • Transport: 26 %
  • Industrielle processer (fx produktion af cement og nedkøling): 4 %
  • Flygtige udledninger og afbrænding: 1 %
  • Landbrug: 22 %
  • Affald: 2 %
  • Energisektor (minus transport): 45 %
drivhusgasser i atmosfæren

Foto: Vattenfall

Alle værdierne er CO2-ækvivalenter (ækvivalent: lige som; drivhusgassens virkning omregnet til CO2), og tallene tager ikke højde for handel med energi over landegrænser.

Forbruget stiger

FN’s klimapanel IPCC udgav dets femte statusrapport i 2014, og den næste vil udkomme i 2021. Ifølge den seneste rapport er udledningen af drivhusgasser steget med 2,2 procent om året i 2000-2010. Klimapanelet vurderer, at kun halvdelen af stigningen skal findes som et resultat af befolkningstilvækst. Resten skyldes den økonomiske vækst, der får energiforbruget i lande, der før har haft et lavt forbrug til at stige voldsomt.

Scenarier for fremtiden

I rapporten fra 2014 har IPCC opsat fire grundscenarier for, hvordan fremtiden kan udvikle sig, alt afhængig af hvilke valg vi tager nu. De kaldes Representative Concentration Pathways (RCP).

RCP8.5 – Business as usual

Dette scenario forudsætter, at udviklingen fortsætter som nu. Det betyder en befolkning på 12 milliarder i 2100 og et energiforbrug der tredobles. Det betyder også, at CO2-koncentration bliver tre-doblet i 2100 i forhold til 2000.

–> Forventet gennemsnitlig global temperaturændring i 2099: 3,2 til 5,4 grader.

RCP6 –

Her vil der stadig være stor afhængighed af fossile brændsler, men også gjort brug af teknologier til at binde CO2 fra luften (Carbon Capture and Storage, CCS). Forudsætningen for dette scenario er, at CO2 topper i 2060 på 75 over det nuværende niveau, og så begynder at falde til 25 % af nuværende niveau. Energiforbruget fordobles i forhold til i dag.

–> Forventet gennemsnitlig global temperaturændring i 2099: 2,0 til 3,7 grader

RCP4.5 –

Stadig afhængighed af fossile brændsler, men en udbredt brug af CCS. Stor tilvækst i af skovområder og en ambitiøs klimapolitik gør, at CO2-udledningen øges lidt frem mod 2040 for herefter at flade ud. Energiforbruget fordobles, men der vil være mindre kødforbrug og en lav energiintensitet.

–> Forventet gennemsnitlig global temperaturændring i 2100: 1,7 til 3,2 grader

RCP2.6 –

Befolkningstilvæksten bremses og er 9 milliarder i 2050. Energiforbruget vil stadig fordobles, men fordi energiproduktion overvejende vil være gået over til vedvarende energi og de fossile brændsler bliver tilknyttet CCS, vil energiintensiteten være lav. Metanudslip reduceres med 40 procent.

–> Forventet gennemsnitlig global temperaturændring i 2100: 0,9 til 2,3 grader

Alle scenarier medfører stadig en temperaturstigning, for vi kan ikke fjerne al den ekstra CO2 fra atmosfæren, som allerede er sluppet ud.

Hvor store de er, og hvor hurtigt de kommer afhænger af, om vi fortsætter som hidtil, eller om vi gør en indsats for at nedbringe især CO2-forureningen. Med de handlingsplaner på klimaområdet som FN’s medlemslande har på nuværende tidspunkt, vil der ske en stigning med 1,5 grad i 2040 og 3 grader når vi når til 2100.

I 2018 udkom IPCC med en specialrapport, som konkluderede, at det stadig er muligt at holde temperaturstigningerne nede på 1,5 grader over de næste hundrede år. Men det kræver en U-vending i klimapolitiken og nogle langt mere ambitiøse planer end de nuværende.

For eksempel kræver det, at vi fjerner mere CO2 end der udledes. For eksempel ved at plante skove der får lov til at gro vildt og ved at lagre CO2 i kamre under jorden. Derudover skal alle lande selvfølgelig øge brugen af biomasse, brændselsceller, vindmøller og solenergi. I 2050 skal 70-85 procent af hele verdens energi komme fra vedvarende energikilder, hvis det skal lykkes at mindske temperaturstigningerne.

Det er stadig slet ikke nok, og skal målet nås, kræves der også, at privatforbruget ændres. For eksempel skal vi spise mindre kød, genbruge materialer og dyrke jorden på en langt mere bæredygtig måde, så CO2 kan bindes i jorden.

Konsekvenser

Et varmere klima der svarer til højrisikoscenariet vil smelte ismasserne på kloden, og havniveauet vil, ifølge IPCC i 2014, stige 1 meter inden for de næste 100 år.

Nedbørsmængden vil også stige. Men det vil ske ulige. Tørre områder bliver endnu mere tørre, og fugtige områder vil blive vådere.

Vi vil få flere ekstreme vejrbegivenheder som hedebølger og tørkeperioder om sommeren, mens stormene vil blive kraftigere med mere nedbør og stærkere vinde.

Det vil også få betydning for, hvilke afgrøder landmænd rundt i verden kan dyrke. Her i landet vil klimaændringerne give højere landbrugsproduktion, men med nye afgrøder som majs og solsikker.

Læs mere om klimaforandringer

Naturlige klimaforandringer
Fortidens klima
Indlandsisen
Vulkaner
Solen
Oceanerne
Skyer
Is og sne
Jordens bane omkring Solen

Menneskeskabte klimaforandringer
Fældning af træer
Partikler i atmosfæren (aoerosoler)
– Gasser i atmosfæren (denne side)

Forsøg og caseopgaver

Vi har samlet alle forsøg, caseopgaver og eksperimenter på én side. Under overskrifterne Basis klimaforståelse og Klimaforandringer finder du de relevante forsøg til dette emne.

 

Kilder

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.

Mere om klima