10 fakta om din fantastiske krop
Vidste du, at kroppen producerer 1,5 liter spyt om dagen? Her er 10 spøjse fakta om kroppen.
Menneskekroppens kompleksitet er fantastisk, og der er alt god grund til at værdsætte den. Alt lige fra dit skelet, muskler, blod og nerver arbejder på kryds og tværs af hinanden, og gør det muligt for dig at være i stand til at fungere hver dag!
Det ydre øre og næsetippen indeholder ingen knogler. Deres indre struktur består af brusk, der er lettere og mere fleksibel end knogler, det er derfor næse og øre kan bøjes. Når kroppen dør forfalder brusk hurtigere end knogler. Det er faktisk derfor, at kranier ikke har næse eller øre.
Dit hjerte slår cirka tre milliarder gange i løbet af dit liv.
Ansigtet rummer 43 muskler. Når du smiler bruger du 20 muskler, og når du ser sur ud, bruger du 40 muskler. Så det er lettere at smile.
Kroppen producerer cirka 1,5 liter spyt om dagen og 1 liter snot om dagen.
Den højeste ”hastighed” på et nys, der nogensinde er registreret er 165 km/t.
Der er mellem 100 milliarder og 1 billion nerve celler i hjernen. Hjernen bruger ca. 20% af vores energi, selvom den egentlig kun udgør ca. 2% af vores kropsvægt.
Kroppen på et voksent menneske rummer 100.000 kilometer blodårer. Det vil svare til, at de kunne nå rundt om Jorden mere end 2 gange, hvis de bliver strakt ud. Det samlede overfladeareal af lungerne er omtrent samme størrelse som en badmintonbane.
Hver dag flyder der ca. 11,5 liter fordøjet mad, væske og fordøjelsessaft gennem fordøjelsessystemet, men kun 100 ml væske udstilles gennem afføringen
Ca. 2 millioner blodceller dør i den menneskelige krop, hvert sekund, men det samme antal dannes også hvert sekund. I en lille dråbe blod er der i omegnen af 5 millioner røde blodceller, 300.000 blodplader og 10.000 hvide blodceller.
Huden udskiller antibakterielle substanser som hindrer bakterier og svampe i at træne igennem huden. Det er grunden til, at vi ikke hver morgen vågner op med et lag af mug voksende på vores hud. Langt de fleste bakterier og sporer, der lander på vores hud, dør nemlig næsten med det samme.
Skrevet af Camilla Vodstrup og Poul Kattler 24. oktober 2018