Studie: Hård fysisk aktivitet kan ikke betale sig
Kan hårdt fysisk aktivitet virkelig betale sig? Eller skal man tage en time på sofaen i stedet? Få svaret her.
Billede: Colourbox
Alt med måde. Nogle lever efter dette princip, andre håner det. Men når det gælder fysisk aktivitet, ser mådehold ud til at fungere fint, hvis du vil slanke dig.
En international undersøgelse viser nemlig, at hvis du skruer op for den daglige løbetur eller giver den ekstra gas i træningscenteret, justerer din krop bare ind. Du slanker dig ikke nødvendigvis yderligere.
»De mest fysisk aktive personer i undersøgelsen forbrændte dagligt det samme antal kalorier som folk, der var moderat aktive,« forklarer en af forskerne bag forsøgene, Herman Pontzer fra New York i en pressemeddelelse.
Professor Erik Richter fra Københavns Universitet er overrasket og skeptisk.
»Det er et underligt resultat. For naturligvis koster det mere energi at motionere mere,« kommenterer den danske ekspert i menneskers omsætning af energi. Han mener, resultatet skal tages med forbehold, blandt andet på grund af de målemetoder, der er brugt.
Men forskerne bag undersøgelsen foreslår, at menneskekroppen simpelthen lægger låg på det samlede kalorieforbrug. Hvordan, det sker, er uvist. Der skal yderligere undersøgelser til.
»Ja, okay. Resultatet kan måske forklares med, at folk, som dyrker hård motion, slapper mere af bagefter. Det kender man jo fra sig selv. Måske sætter man sig i sofaen efter en lang og hård løbetur,« medgiver Erik Richter, men understreger, at man ikke kommer udenom, at fysisk aktivitet medfører energiforbrug.
Forskningsgruppen bag undersøgelsen foreslår, offentlige sundhedsråd fremover tager højde for, at kroppen ser ud til at lægge loft over vores daglige energiforbrug ved hård fysisk aktivitet.
Men på trods af den nye forskning, er der stadig mange fordele ved at bevæge kroppen. Kom ud og slå dig løs i vores udstilling PULS Torvet.
Skrevet af Experimentarium 8. august 2018
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.