Derfor hikker vi
Menneskets krop siger mange sjove lyde. Vi prutter og bøvser - men hvorfor er det nu lige, at vi hikker? Og hvordan slipper vi af med den? Få svaret her!
Det er faktisk ikke kun mennesker, som hikker. Andre dyr end mennesker hikker også. Årsagerne varierer dog en smule, men én ting står klart: hikke er et mystisk fænomen.
Mellemgulvet er en muskel, der hjælper os med at trække vejret. Når mellemgulvet er afslappet ånder vi ud, og omvendt, når mellemgulvet trækker sig sammen, ånder vi ind.
Hikken opstår, når mellemgulvet trækker sig sammen i krampelignende sammentrækninger. Disse sammentrækninger hiver luft ind fra lungerne, som skaber et undertryk i mellemgulvet.
Men hvorfor hikker vi? Menneskets hik er ikke helt tilfældigt. For ligesom når vi hoster for at fjerne fremmedlegemer fra vores luftrør, så hikker vi rent faktisk ofte af samme grund. Hér skal fremmedlegemet bare ned i mavesækken, hvorimod et host hjælper legemet op og ud. Hvis maden ikke er kommet hele vejen ned til vores mavesæk, begynder vi altså at hikke.
Nogle gange hikker vi dog, selvom vi slet ikke har spist. Kroppen kan nemlig blive snydt af sodavand, krydret mad og især alkohol. Kuldioxiden i sodavanden, krydderierne og alkoholen kan ramme følelegemerne og igangsætte hikken. Følelegemer er sanseorganer der mærker, når et fremmedlegeme sidder på tværs i spiserøret. Nogle mennesker har mere følsomme følelegemer end andre. Derfor varierer det, hvor ofte vi hikker.
Hikket er i sig selv mærkværdigt. Men hvorfor siger vi netop den lyd, der har givet anledning til den passende betegnelse “hik”?
Når vi hikker, trækker vi hurtigt luft i lungerne. Samtidig lukker stemmebåndet til – den såkaldte stemmeridse. Det afbryder indåndingsluften, som netop er dét, der giver den velkendte hikkelyd.
Selvom følelegemer kan igangsætte hikke, er der tit også mange uforklarlige hikke fænomener. Nogle mener, at hikke i virkeligheden stammer fra en tid, hvor menneskets forfædre udviklede lunger som erstatning for gæller.
Her tænker man, at hikket kan have været en refleks, der hjalp vand op af lungerne på de små hvirveldyr. Dette kan sammenlignes med, når haletudser udvikler sig til frøer. I overgangsperioden mellem haletudse og frø, hjælper et såkaldt strubelåg vandet hen til gællerne. Men hvis strubelåget svigter, får haletudserne hikke. Der er dog ingen videnskabelige beviser for, at dette hænger sammen med menneskets hikke.
Af og til kan hikke vare meeeget længe… Når dét sker, kan det skyldes sygdomme i hjerne, hals eller organer i bughule. Men også lidelser som nyresvigt og sukkersyge kan give hikke, som kan blive så slem, at man kan have svært ved at snakke og sove.
For Charles Osborne i 1922 skyldtes det dog en sprængning af et blodkar i hjernen. Det skete, mens han skulle hænge et svin op til slagtning, hvoraf han faldt. Hans hikke blev med årene langsommere: fra 40 gange pr minut til 20 gange pr minut. Han formåede dog, på trods af hikken, at leve et normalt liv med kun få skavanker.
Et år før hans død stoppede hikken på mystisk vis. Hans hikke, som stod på i 68 år, er i følge Guinnes Rekordbog, det længste nogen nogensinde har hikket.
Kendte tricks er at holde vejret, at gurgle isvand og at synke vand, mens man kigger op, og tæller til 3. Eller måske har du prøvet, at blive forskrækket for at få hikken væk?
Noget så simpelt som at spise, er også et trick, der kan hjælpe på hikken. For hvis maden sidder fast i spiserøret, kan en ny mundfuld hjælpe dét, som sidder fast, med ned i mavesækken. Der findes endda også mere komplekse midler til at komme af med hikken – som produktet HiccAway, som er et specialbygget sugerør, der måske kan lindre eller stoppe kronisk hikke.
Det er meget forskelligt hvad der virker mod hikke, og i følge sundhed.dk findes der ingen påvist effektiv behandling. Så det handler om at prøve sig frem!
Hverken hikkens officielle årsag eller om hvorhvidt hikke er arveligt, er dog noget man kan vide sig helt sikker på. Hikken er et forholdsvist uudforsket område fuld af mystik!
I vores udstilling Under Huden, kan du gå på opdagelse i kroppen og udforske lyde og legemer helt under huden.
Denne artikel blev udgivet første gang i 2018
Skrevet af Patricia Nørgaard-Madsen 5. september 2023