Krop i røg

Se hvad tobak gør ved din krop

Hvordan påvirker tobaksrøg egentlig kroppen? Gå på opdagelse i vores interaktive 'Tobakskrop' og kom HELT tæt på et sæt rygerlunger i særudstillingen BODY WORLDS.

I 2018 røg 23% af danskerne dagligt eller lejlighedsvist, og det er en stigning på 2% i forhold til 2016.

Antallet af unge der ryger, er også stigende.  I 2013 røg 25% af de unge mellem 16 og 24 dagligt eller lejlighedsvist. I 2017 var tallet steget til 29 pct – altså næsten hver tredje.

Hvordan er det egentlig, at tobaksrygning egentlig påvirker kroppen?

Rygning øger risikoen for adskillige kræftformer og er den største enkeltårsag til kræft.

Men vidste du, at rygning også forsnævrer blodkar og kan føre til blodpropper? At rygning gør dig mere modtagelig for seksuelt overførte sygdomme? Og at tobaksrøg forringer musklernes funktionalitet og udholdenhed?

Det er nogle af de tankevækkende fakta, du kan grave frem, når du udforsker Tobakskroppen – en interaktiv præsentation, produceret af den finske Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Experimentarium.

Zoom helt ind på hjertet og lungerne

Tobakskroppen viser, hvordan cigaretter og snus påvirker kroppen. Du kan zoome ind på legemsdele, fx hjerte, lunger, hånd eller kønsdele. Flere af billederne er 3D, som du kan bevæge med mus eller touch.

Skru op for tobakspåvirkningen

Du kan trække i en slider for at vise den enkelte legemsdel efter forskellige grader af påvirkning af tobaksrygning: Dels som ikke-ryger, dels efter kortere tids påvirkning af rygning og endelig ved lang tids rygning.

Ved at skrue op og ned for tobakspåvirkningen på legemsdelene får du et næsten skræmmende realistisk billede af, hvad rygning gør ved din krop.

Du har også mulighed for at få mere viden og teste dig selv med quizspørgsmål.

Se en ægte rygerlunge i BODY WORLDS

Experimentariums særudstilling BODY WORLDS giver et enestående kig ind i din fascinerende krop, hvor du kan opleve ægte menneskekroppe helt tæt på. Og du ser, ikke mindst, hvordan din livsstil sætter sine spor.

Fx kan du se et sæt lunger, der har været udsat for tobaksrygning og sammenligne dem med lunger fra en ikke-ryger.

Video: Skoleelever om rygerlungerne i BODY WORLDS

Se mere